Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat tømte pengekasser på vestjysk marked

Flere virksomheder fik tømt kassen og en række personer undersøges nærmere efter skatterazzia på kræmmermarked.

Tre virksomheder fik tømt deres pengekasse og flere havde ansatte på overførselsindkomst, da Skat i Midtjylland sammen med politi og fødevaremyndigheder gennemførte en kontrolaktion på Hogager Marked ved Holstebro i weekenden.

Tre virksomheder skyldte penge i Skat og fik derfor konfiskeret dagens omsætning. To andre havde uorden i regnskaberne ligesom et par forretninger fik påbud om at benytte kasseapparatet.

Læs også på Evb.dk

Sådan jagter Skat svindel på festival

6.500 sodavand beslaglagt

Politiet måtte gribe ind

I alt medvirkede 12 myndighedspersoner ved razziaen som ifølge Søren Amstrup fra Skattecenter Midtjylland viser de store fordele ved samarbejde mellem forskellige instanser. Både fødevarekontrol og politi kom således på arbejde.

- Flere steder måtte politiet træde til, hvor personer ikke ønskede at tale med os, siger han.

Også i flere madboder var der uregelmæssigheder og én blev af fødevaremyndighederne pålagt straks at gøre rent

Manglende arbejdstilladelse

I alt besøgte Skat 29 stadepladser på det lille kræmmermarked og fandt to personer på sociale ydelser, fem "gode venner" samt to personer som nu undersøges af politiet i forbindelse med manglende arbejds- og opholdstilladelse.

Ud af de 29 virksomheder havde 11 styr på tingene.

- Mange af disse virksomheder gav udtryk for stor tilfredshed med vores tilstedeværelse, lyder det fra Søren Amstrup.

 




Markedet lige nu