Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

SKAT syltede egen undersøgelse af EFI-skandale

Kommentator: Undersøgelse af Skat vil pege mod Kristian Jensen
ARKIVFOTO Foto:

EFI-skandalen kunne have været minimeret, hvis en bebudet redegørelse i SKAT var lavet, lyder det.

SKATs interne vagthund, retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard undlod på et centralt tidspunkt tilbage i 2013 og 2014 at undersøge problemerne med det skandaleramte inddrivelsessystem, EFI, selv om Folketingets ombudsmand var blevet stillet i udsigt, at Margrethe Nørgaard ville ”se nærmere på EFI i relation til forvaltningsretten.”

Men redegørelsen om EFI fra retssikkerhedschefen, der har en ombudsmandslignende funktion i SKAT, blev aldrig til noget, oplyser Margrethe Nørgaard til Radio24syv, og det undrer både foreningen Danske Skatteadvokater og ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet, Torben Bagge.

Hvis retssikkerhedschefen havde lavet sin bebudet redegørelse, kunne EFI-skandalen have været minimeret, lyder det.

»Jeg siger ikke, at man kunne have undgået den helt store skandale, jeg siger bare, at den kunne være blevet noget minimeret, ved at have taget den noget tidligere i opløbet end at vente på, at Kammeradvokaten først gik ind i sagen i februar 2015,« siger Torben Bagge, der også er advokat og partner i TVC Advokatfirma.

26BUSSkat-Millionkrav-til-d.jpg

EFI-systemet, der nu formentlig bliver centralt for en kommende undersøgelseskommission, blev efter flere års forsinkelser sat i drift i september 2013 og var udtænkt som et fælles inddrivelsessystem, der skulle opkræve danskernes gæld til det offentlige.

I efteråret 2013 havde Folketingets ombudsmand allerede gentagende gange bedt SKAT redegøre for, hvordan man havde tænkt sig at overholde de regler, der gælder, når man opkræver gæld.

Den 19. december 2013 sendte SKAT en redegørelse til ombudsmanden, hvor det fremgik, at SKATs borger – og retssikkerhedschef, Margrethe Nørgaard, i 2014 ”vil se nærmere på EFI relation til forvaltningsretten.”

SKAT bad også om et møde med ombudsmanden:

»På dette møde kan Borger – og Retssikkerhedschefen Margrethe Nørgaard deltage og redegøre nærmere for det arbejde, hun forventer at iværksætte vedrørende EFI i 2014,« lød det.

Skat Millionkrav til danskere med skjulte bankkonti

Men den interne redegørelse fra retssikkerhedschefen kom aldrig, og imens fortsatte EFI-systemet på ulovlig vis at opkræve forældet gæld. Et forløb især Berlingske har afdækket.

Først i februar 2015 – 14 måneder efter Margrethe Nørgaards proklamerede undersøgelse – begyndte Kammeradvokaten at granske EFI-systemet og den inddrivelse, der foregik hos SKAT. Det skete efter ønske fra Skatteministeriet, og i september 2015 blev EFI skrottet efter en sønderlemmende rapport.

På den baggrund kalder formand for Danske Skatteadvokater, Christian Bachmann, det uheldigt, at SKATs retssikkerhedschef forsømte at undersøge EFI tilbage i 2013 og 2014.

»Det lyder som et uheldigt forløb, for hvis retssikkerhedschefen havde taget fat på det tidligere, så var hun sandsynligvis kommet frem til samme konklusion som Kammeradvokaten, og så ville inddrivelsen nok være blevet sat i stå noget tidligere end tilfældet var,« siger Christian Bachmann til Radio24syv.

Samme toner lyder der fra ekstern lektor og skatteadvokat Torben Bagge, der også undrer sig over, at ombudsmandens interesse i sagen ikke fik SKATs til at reagere tydligere.

»EFI var jo et kæmpeprojekt, og i og med at ombudsmanden allerede flere år tidligere, sagde at der kunne være problemstillinger i forhold til EFI og løbende spurgte ind til det over for Skat, så kan det undre mig, at Skats egen retssikkerhedschef ikke fandt anledning til at rette noget skyts og bruge noget energi i forhold til EFI,« siger han.

26BUSBoligskat-DF-holder-fa.jpg

Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til Radio24syv via SKATs presseafdeling, at undersøgelsen ikke blev til noget, fordi Kammeradvokaten blev sat på sagen.

»Det er min opfattelse, at når Kammeradvokaten er blevet bedt om at udarbejde redegørelser om legaliteten i EFI mv., så er der ingen grund til, at jeg også arbejder med denne problematik,« skriver hun.

Kammeradvokaten blev dog først sat til at undersøge EFI i februar 2015, og skatteekspert Torben Bagge mener desuden, at en tidlig undersøgelse fra Margrethe Nørgaards side kunne have ændret hele sagsforløbet om EFI.

»Hvis hun var gået ind i problemstillingen tilbage i 2013, da hun havde brevvekslingen med Folketingets ombudsmand, ja, så var det heller ikke givet, at Skatteministeriet havde fundet grundlag for at rekvirere Kammeradvokaten til at gå ind i problemstillingen, hvis man i Skatteministeriet fandt det betryggende, at der allerede var en undersøgelse i gang,« siger han.

Nye skattekort med lavere trækprocent er på vej til danskerne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen