Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skat i biljagt efter direktører og håndværkere

Politi og Skat har indledt en jagt, som vil skovle millioner af kroner ind til statskassen.

Håndværkere i kassevogne på vej hjem fra dagens dont og direktører i fede firmabiler står til at blive jaget vildt på landets motorveje. Håndlangerne har nemlig iværksæt en omfattende aktion mod svindel med befordringsfradrag og betalte biler, som vil komme til at koste bilisterne millioner. Det skriver DR Nyheder.

I første omgang er det københavnerne og nordsjællænderne, der bliver set efter i sømmene, men resten af landet ventes snart også at blive underlagt det omfattende tjek.

For håndværkernes vedkommende tjekkes det, om de kører i mesters bil, samtidig med at de trækker befordringsafdrag fra for skiftende arbejdspladser. Gør de det, kommer de til at skulle betale. Samtidig vil de andre ansatte i virksomheden blive undersøgt.

Imens tjekkes direktører, som kører i dyre bilmærker, for om bilerne er betalt af firmaet, uden at direktøren opgiver værdien på sin selvangivelse. Gør han ikke det, må han nemlig ikke bruge bilen til privatkørsel. Det kan i værste fald føre til en fængselsstraf.

- Vores aktioner viser os, at en del brugere af dyre vogne som f.eks. Porsche, Mercedes og Audi overtræder de gældende regler. Det siger Skats projektchef Mikael Petersen til DR Nyheder.

De mange gode forklaringer, som politi og Skat bliver mødt med, vil blive tjekket godt og grundigt efter. For eksempel er myndighederne parate til at tjekke registreringer fra synshaller, benzinkort, overvågningskameraer ved broerne og, om den jyske svigermor har fødselsdag den dag, der blev tanket benzin i Jylland.

- ulha


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu