Del : SMS
Berlingske Business

Skat blev snydt for milliarder trods helt nyt kontrolsystem

Skat må ikke komme ind i folks haver uden dommerkendelse
Foto:

Ikke alene blev Skat af egen interne revision advaret om risikoen for "uretmæssig refusion af udbytteskat". Man indførte også et system, der kunne stoppe det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Skats øverste embedsmænd pålagde danske virksomheder at indberette både udbyttebetaling og oplysninger om udbyttemodtagere, havde svindlere held til at franarre det danske skattesystem mere end 5,7 mia. kr.

Det kan konkluderes ud fra en intern revisionsrapport fra Skat, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af. Heraf fremgår det, at de interne revisorer ikke alene advarede om risikoen for snyd, man påpegede også muligheden for at indføre en grundigere kontrol med dem, der krævede refusion af udbytteskat:

»Det er SIR's(Skats interne revision, red.) vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevet forbedret fra 1. januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen og indberette oplysning om udbyttemodtager samtidigt,« fremgår det af Skats interne rapport.

Skat får bred politisk kritik i sag om skattely Skat erkender n

På den baggrund kunne man tro, at det ville blive nemmere for Skat at opfange eventuel svindel. Men det skete tilsyneladende ikke. For som det fremgår af Skats pressemeddelelse om den om den omfattende svindel fra tirsdag aften, var der alene i 2014 tale om formodet økonomisk kriminalitet for 2,5 mia. kr. - og svindlen tog yderligere fart i 2015, da der formodes at være blevet svindlet for 3,2 mia. kr.

Det skete samtidig med, at der var kraftig vækst i udbyttebetaling fra virksomhederne. Men at der allerede fra 2012 kunne være fusk, blev Skatteministeriets departementchef Jens Brøchner også gjort opmærksom på med denne lidt kryptiske bemærkning i den interne revisionsrapport:

»SIR(Skats interne revision, red.) har konstateret, at refunderet udbytteskat er steget fra 680 mio. kr. i 2010 til ca. 1.452 mio. kr. i 2012. Skat har overfor SIR oplyst, at stigningen kan skyldes, at danske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske aktionærer, men ikke fremlagt dokumentation derfor.«

Besøg i Skats Callcenter i Odense

Advokat Torben Bagge, der leder af Advokatfirmaets Tommy V. Christiansens afdeling for skatteproces, tvivler på den baggrund på, om Skat overhovedet har kontrolleret udbytterefusionerne ud fra det nye kontrolsystem:

»Fra 1 januar 2013 bliver der indført nye regler for, hvordan et dansk selskab skal indberette udbetaling af. Så de vigtige oplysninger er altså indenfor Skats rækkevidde. At sagen har udviklet sig sådant tyder på, at der ikke reelt har været en kontrol.«

26BUSBesoeg-i-Skats-Callcen.jpg

Berlingske Business har hele dagen forsøgt at få en kommentar fra Skats direktør, Jesper Rønnow. Det er ikke lykkedes. Men Finans.dk, som også er i besiddelse af dokumenterne, har fået oplysninger om, at Jesper Rønnow har bedt Skats interne revision om at følge op på rapporten fra 2013 for at finde ud af, i hvilket omfang Skat har rettet op på de punkter, som revisionen påpegede:

»Men jeg synes, det er for tidligt at sige, om vi ville have opdaget de falske dokumenter, hvis vi havde fulgt anbefalingerne til punkt og prikke,« siger Jesper Rønnow, der allerede nu kan sige, at man ikke har rettet op på alle de kritiske punkter.

Hvordan kunne Skat blive snydt for 6,2 mia. kr., Jesper Rønnow?

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere