Del : SMS
Berlingske Business

Sjældne mineraler splitter Danmark og Grønland

Sjældne mineraler splitter Danmark og Grønland - 1
Danmark frygter blandt andet, at Grønland vil indgå et samarbejde med det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy. Man forudser, at det om få år får tilladelse til at åbne minen i Kvanefjeld, hvorefter australierne indgår aftale med en entreprenør fra eksempelvis Kina. Det vil i givet fald udelukke andre fra at handle med eller aftage fjeldets sjældne mineraler. Arkivfoto: John Rasmussen, Narsaq Foto Foto:

Uenigheden mellem Grønland og Danmark på uranområdet breder sig nu til spørgsmålet om sjældne jordarter, erfarer Berlingske. Danske politikere fastslår, at brydning af visse sjældne mineraler er et anliggende for Rigsfællesskabet, mens Grønland mener, at de har suverænitet på området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den globale kamp om adgangen til sjældne mineraler er for alvor ved at udvikle sig til en prekær konflikt inden for Rigsfællesskabet. Mens det tidligere har været uranspørgsmålet, der har splittet Danmark og Grønland, er det nu udsigten til brydning og eksport af sjældne jordarters metaller, der er genstand for uenighed mellem de to dele af Rigsfællesskabet. Det erfarer Berlingske.

Grønland er spækket med sjældne mineraler i både vest, nord, syd og øst, og et stort, planlagt mineprojekt i Kvanefjeld i det sydlige Grønland, der bugner af sjældne jordarter, er kommet et pænt stykke nærmere virkeligheden, efter at et stort kinesisk entreprenørselskab i sidste måned underskrev en aftale med selskabet bag projektet om at blive partner – og dermed blive potentiel aftager af malmen.

Fra dansk side mener man, at udvinding og eksport af de sjældne jordarters metaller ikke er et anliggende, som Grønland uden videre bør have lov til at bestemme over selv, selv om Grønland hedt ønsker det. For brydning af de kritiske råstoffer kan få indflydelse på Rigsfællesskabets forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik, hvilket derfor gør det til et anliggende for hele Rigsfællesskabet.

Grønland derimod mener, at beslutninger om sjældne jordarter – helt på linje med andre mineraler – hører under Grønland, fortæller kilder i Grønland til Berlingske. Med indførelse af selvstyret i 2009 har Grønland med sin egen råstoflov fået 100 procent suverænitet på råstofferne, mener landsstyret.

Den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond (Siumut) var i går til møde hos den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), for netop at drøfte spørgsmålet om de sjældne jordarter. Hverken den grønlandske leder eller udenrigsministeren ønsker imidlertid at udtale sig.

28BUSKuupi.jpg

Bekymringen i Udenrigsministeriet og Statsministeriet er ifølge kilder i centraladministrationen, at råderetten over de sjældne mineraler i Grønland kan blive anvendt politisk.

Set med danske øjne er det mest nærliggende frygten for, at det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy om nogle år får lov af Grønlands Landsstyre til at åbne minen i Kvanefjeld og laver en aftale med et selskab fra eksempelvis Kina om at handle med eller aftage mineralerne.

En sådan grønlandsk-australsk-kinesisk aftale vil i værste fald betyde, at europæiske og amerikanske firmaer bliver forment adgang til grønlandske sjældne jordarters metaller, og det vil klart kunne give udenrigspolitiske forviklinger med stormagtsaktører som EU og USA – og altså påvirke hele kongerigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som kilderne udtrykker det.

Derfor vil Danmark gerne have udarbejdet en aftale med Grønland om netop de kritiske metallers jordarter, så man er sikker på at kunne vurdere, om projektet har forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitiske komplikationer. Hvis det er tilfældet, må Danmark gennem dialog med Grønland vurdere den videre fremfærd.

I dag skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for første gang give Folketinget en »Redegørelse for Rigsfællesskabet«. I den forbindelse har hun skrevet en kronik i dagens Berlingske. Her understreger hun, at Grønland og Danmark ikke er enige om kompetencerne, når det specifikt kommer til uranbrydning.

»Det er velkendt, at den danske regering og Grønlands landsstyre ikke ser ens på fortolkningen af grundloven og selvstyreloven, når det gælder den udenrigspolitiske kompetence. Det har udfordret vores fællesskab,« lyder det i kronikken, der dog slår fast, at en fælles dansk-grønlandsk samarbejdsaftale om uran skal ligge klar inden årets udgang.

CEO Thomas Schulz, FLSmidth,

Ifølge Socialdemokraternes grønlandsordfører, Flemming Møller Mortensen, er dialog og samarbejde mellem Danmark og Grønland også nødvendigt, når det netop kommer til visse sjældne jordarter.

»Ligeså snart der kan rejses tvivl om, hvorvidt det har en sikkerhedspolitisk dimension, som man siger, så kræver det en særlig drøftelse og dialog, idet man er enige om den vedkendte uenighed. Det gælder uran, enten som rent produkt eller spildprodukt, men der kan også være forhold omkring de sjældne jordarter,« siger han.

Fra blå blok lyder lignende meldinger. Venstres grønlandsordfører, Claus Hjort Frederiksen, understreger, at i det omfang, der er tale om sjældne jordarter med en geopolitisk og strategisk dimension, vil der være tale om et udenrigspolitisk anliggende – og altså et anliggende for Rigsfællesskabet.

Dansk Folkepartis ordfører på området, Søren Espersen, opfordrer Grønland til at acceptere, at de ikke kan handle på egen hånd.

»Hvis ikke man fra grønlandsk side forstår, at det er et rigsanliggende, vil man ikke kunne komme i gang med at udvinde. Så kan det hele blive trukket i langdrag, og det vil være til skade for Grønland,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere