Del : SMS
Berlingske Business

Sjældent indblik i danskernes indkomster

kroner
Antallet af rige med topindkomster over en million kroner er mere end tredoblet siden 2000, men man skal i dag tjene 1,29 millioner kroner for at have samme forbrugsmuligheder som dem, der tjente en million kroner tilbage i 2000, fordi priserne er steget. Foto:

Danmarks Statistik har sendt en yderst detaljeret opgørelse over danskernes indkomster på gaden. Men den 132 sider store publikation i hånden er det faktisk muligt at skyde sig ret præcist ind på, hvad en dansker tjener, hvis man kender vedkommenes alder, uddannelse, job og bopæl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tæt ved 300.000 kroner årligt - eller 25.000 kroner om måneden, som bliver til lidt mere end 17.500 kroner, efter at skatten er trukket fra. Det er, hvad de tæt ved 4,5 millioner danskere over 14 år i gennemsnit tjener og har af indkomst. Ses der alene på personer med arbejde, så topper indkomster for de 45 til 49 år på 409.500 kroner om året, eller 34.000 kroner om måneden.

Tallene dækker selvsagt over markante forskelle alt efter, hvor i landet man bor, men i høj grad også af ens uddannelse, job, alder og køn.

I toppen med de højeste indkomster, som er på tæt ved eller over en million kroner årligt, ligger minkavlere, speciallæger, topledere, tandlæger og personer, der arbejder med handel med aktier og obligationer. I bunden med mindre indkomster under 300.000 kroner om året er butiksejere, kasseassistenter, frisører, kørerlærer, køkkenmedhjælpere, rengøringsassistenter og kokke.

Så der er store forskelle på danskernes indkomster, også selv om Danmark er kendt for at være lighedens land, hvor afstanden mellem samfundets sol- og skyggeside er blandt de mindste i verden.

De nye tal for indkomster og løn findes i den hidtil nok mest omfattede undersøgelse af, hvad der står på danskernes lønseddel, som Danmarks Statistik netop har udsendt. Over 132 sider beskrives nærmest ned til mindste detalje, hvad naboen tjener.

Gentofte topper

Så det er muligt ret hurtigt at skyde sig ind på, at den midaldrende overlæge Holm eller advokat Berg fra enten Hørsholm, Rudersdal, Gentofte eller Lyngby i Nordsjælland typisk har pænt over 1,5 millioner kroner i løn om året, mens enkefru Rasmussen med rengøringsarbejde i Randers må nøjes med under 230.000 kroner.

Helt i top med de højeste indkomster er selvstændige med ansatte, der bor i Gentofte. De har i snit en indkomst på 2,7 millioner kroner årligt, hvilket er pænt mere end de 2,2 millioner kroner som topledere fra Gentofte i snit tjener. Alle lønmodtagere i Gentofte tjener typisk 1,1 millioner kroner årligt og indkomster over er én million kroner er også det almindelige og typiske blandt lønmodtagere, som bor i enten Hørsholm eller Rudersdal i Nordsjælland.

RB PLUS Mere velfærd til de yngste og ældste

Der er også stor forskel på, hvor meget der indbetales på pensioner, fremgår det af publikationen.

Her topper Gentofte igen, eftersom en typisk mand her årligt kan se 99.200 kroner suse ind på sin ratepension og livrente, mens den tilsvarende sum for kvinden i på Lolland er nede på bare 31.000 kroner. Også i Rudersdal og Hørsholm, bliver der sparet stort op til alderdommen, eftersom mænd her i snit indbetaler over 90.000 kroner på deres pensioner årligt.

En eksklusiv skare

Optællingen viser også, at blot 64.288 personer herhjemme har en indkomst på mere end en million kroner om året og som dermed er blandt de 1,4 procent, der topper med de højeste lønninger. Skulle man have en indkomst på over fem millioner kroner, tilhører man en meget lille eksklusiv skare, der udgør bare 0,17 procent af alle 4,6 millioner danske skatteydere.

Antallet af rige med topindkomster over en million kroner er mere end tredoblet siden 2000, men man skal i dag tjene 1,29 millioner kroner for at have samme forbrugsmuligheder som dem, der tjente en million kroner tilbage i 2000, fordi priserne er steget. Men selv hvis der tages højde for dette, er antallet af personer med millionindkomster steget med 54 procent de seneste 13 år. Hvorfor der er kommet så mange flere høje lønninger i Danmark, står der ikke noget direkte om, men der var et fald i 2009, da krisen rasede, og siden er det formentlig stigende gevinster fra aktier og bedre lønninger i de dele af erhvervslivet, som klarer sig bedst, der er årsag til at flere herhjemme er oppe og ringe med en indkomst på over én million kroner årligt.

20BUSPix-Tusindkronesedler.jpg

Kvinder indhenter mænd

Kvinderne sakker heller ikke helt så meget bagud i lønkapløbet som før, eftersom deres lønninger i gennemsnit er steget betydeligt mere end mændenes. Kvinderne er nu er oppe på at have en indkomst, som udgør 79 procent af, hvad mændene tjener - mod kun 72 procent tilbage i 2000.

Langt de fleste danskere har øget deres indkomst siden 2000, men en undtagelse gælder for unge under 26 år, som i mange tilfælde tjener mindre end før. Det skyldes, at flere unge end før er i uddannelse, eller måske tager et sabbatår, hvor der bliver tid til at se andre af verden eller dyrke en hobby herhjemme.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere