Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Shells udbytte ned

Omsætningen gik tilbage med 7 pct. til 151 mia. dollars. I USA har Shell overtaget Texacos tankstationer og venter nu et øget

benzinsalg, ligesom der også ventes en øget omsætning i Tyskland efter at Shell har overtaget olie- og benzinselskabet

DEA med de tilhørende Aral-tankstationer.



Tysk industri i opvind

(BERLIN) Tysk industri blev båret opad af

en kraftig opvind i december med over fem procent flere ordrer end i den foregående måned. Det skete efter en række

måneder med konstant nedgang i ordrerne, fremgår det af en rapport fra finansministeriet i Berlin. Især fra udlandet

har der været tale om meget store ordrer. For hele året 2001 havde tysk industri en samlet tilbagegang på 3 pct.









Duisenbergs

efterfølger?

(FRANKFURT) Wim Duisenbergs besked i fredags, at han den 9. juli 2003 trækker sig tilbage fra posten som

direktør for den europæiske centralbank ECB, har sat ny gang i spekulationerne om hans efterfølger. I Tyskland råder

der ingen tvivl om, at det skal blive en franskmand, men det store spørgsmål bliver hvem, hvis præsident Chiracs

foretrukne, centralbankdirektør Jean-Claude Trichet, glider ud. Trichet er en højt respekteret bankmand, men han er

på en eller anden måde blevet indviklet i de retslige undersøgelser, der er rejst mod det økonomiske sammenbrud

i Credit Lyonnais banken for en halv snes år siden. Fra tysk side håber man, at sagen er udredet inden juli næste

år, så Trichet kan få lederposten i ECB.



Gates i Sverige

(STOCKHOLM) Microsofts leder Bill Gates har under

sit besøg i Sverige bekræftet, at han har forhandlinger med Ericsson om et udvidet samarbejde i udviklingen af håndholdte

mobil-PCer og kommunikation gennem Internet. Gates forudsiger, at telekomsektoren kommer til at ændre meget i fremtiden og at

det er vigtigt i god tid at træffe de rigtige beslutninger. Også det finske Nokia er interesseret i at øge samarbejdet

med Microsoft om håndholdte PCer. Hidtil har Nokia og MS samarbejdet om en standardisering af SIM-kortet til mobiltelefoner.

Bill Gates siger, at Microsoft fortsat vil foretage store investeringer i forskning og udvikling.



Britisk Telecom

(LONDON)

British Telecom, der nu har navnet BT Group, har i oktober kvartal haft et bruttoudbytte på 381 mio. pund (621 mio. euro). Det

er 21 pct. under samme kvartal i 2000. Telekoncernen gennemførte i fjor en omfattende ommøblering af virksomheden og

fik på den måde formindsket gælden med 2,9 mia. pund i fjor til 13,6 mia. pund ved årsskiftet.









Hongkong

bør overveje moms

(HONGKONG) Den internationale valutafond IMF foreslår styret i Hongkong at indføre en afgift

på forbruget til at nedbringe underskuddet på budgettet og afstive økonomien. Underskudet ventes i år med

7,7 mia. USdollars (60 mia. HKdollars) at nå op til mellem 4,5 og 5,00 pct. af bruttonationalproduktet BNP. IMF har haft en

delegation på besøg i Hongkong, og den finder, at en lav moms-sats allerede vil være en stor hjælp, selv

om det lokale forbrug for tiden er langt nede som følge af den økonomiske udvikling. I fjor var den økonomiske

tilvækst på nulpunktet. I år regnes der med et plus på 1,0 pct.



Flyverdenens tab i 2001

(GENEVE)

Alverdens flyselskaber havde i fjor et samlet tab på 15 mia. dollars som følge af 11. september, oplyser IATA (International

Air Transportindustry Association) i Geneve. Passagertrafikken faldt med 4 pct. og det var første gang siden 1991, at der var

nedgang. I december i fjor lå passagertrafikken endnu 12 pct. under den i december 2000. Også fragttrafikken gik ned -med

10 pct. IATAs statistik omfatter kun international flytrafik og ikke indenrigsflyvninger.


I penge har det i fjor kostet 10 mia.

dollars globalt og dertil 5 mia. dollars for indenrigstrafik i USA.



Britisk flyrekord

(LONDON) I den internationale flyindustri

har det vakt opsigt, at det irske lavpris-flyselskab Ryanair skabte et rekordudbytte på 28,8 mio. euro i sidste kvartal af 2001,

en fremgang på 35 pct. på et år. Passagertallet steg med 30 pct. til 2,7 millioner. Ryanairs formand Michael O''Leary siger,

at Ryanair gjorde det rigtige ved straks efter 11. september at føre en offensiv prispolitik med lave priser. For hele året

2001 befordredes 10 millioner passagerer.



Emirates Air udvider stærkt

(PARIS) Trods 11. september og den dermed følgende

nedtur for den internationale luftfart har Emirates Air med hjemsted i Dubai udviklet sig til at være verdens hurtigst voksende

flyselskab, der i løbet af næste 10 år næsten tredobler sin luftflåde fra nu 36 til 100 jetlinere.

For et par måneder siden bestilte Emirates Air for 15 mia. dollars nye fly fra Airbus og Boeing. Mellem dem er 22 af Airbus''

todæks A380 superjumbojetfly med plads til 550 passagerer. Emirates Air, der i løbet af et år har øget kapaciteten

med 20 pct., udvider fra næste år med daglige ruteflyvninger mellem New York og Dubai. Senere forlænges ruten til

Los Angeles og Chicago.



Lockheed i Ægypten

(NEW YORK) Lockheed Martin Corp. har af den ægyptiske regering fået

til opgave at anlægge et søredningssystem i Suez-bugten for 50 mio. dollars. Kontrakten omfatter levering af 13 specialfartøjer,

der blandt andet skal overvåge skibstrafikken og komme til undsætning ved søulykker. Dertil kommer omfattende kommunikationsanlæg.

Det hele vil være på plads om et par år.



Novartis frem i USA

(ZÜRICH) Den schweiziske medicinalkoncern

Novartis har afsluttet 2001-regnskabet med et nettoudbytte på 7 mia. schw. franc (4,8 mia. euro). Det er 8 pct. bedre end i

år 2000. Novartis'' salg voksede 19 pct. til lidt over 32 mia. sfr. Salget blev øget mest i USA med 24 pct., og det førte til,

at 43 pct. af alle indtægterne kom fra USA. I år regner Novartis med, at omsætningen øges med mellem 5 og

10 pct.



Norsk økonomi

(OSLO) Fem års højkonjunktur i norsk økonomi sluttede i fjor, siger eksperter

i Statistisk Sentralbyrå. Samtidig vil også de seneste 20 års voldsomme svingninger i økonomien forsvinde

for at blive afløst af et jævnere konjunkturforløb, siger ifølge "Aftenposten" SSBs chefrådgiver

Per Richard Johansen, der fraråder enhver fremtidig udvikling med en politisk styring af økonomien.



Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen