Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

SF kalder licens for uretfærdig og er med på at afskaffe den

Jacob Mark SF - 20170809002808
DF-formand Kristian Thulesen Dahl foreslår i Berlingske at afskaffe licensen, der i 2017 koster 2492 kroner. Og det er SF med på, siger gruppeformand Jacob Mark. Partierne er dog uenige i, hvordan pengene så skal findes. Free/Sf/arkiv

Det er uretfærdigt, at alle betaler det samme i licens uanset indtægt, mener SF, som støtter stop for licens.

København. SF er umiddelbart tunet ind på samme kanal som DF, når det handler om danskernes bidrag til radio og tv uden reklamer og politiske interesser - licensen.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl foreslår i Berlingske at afskaffe licensen, der i 2017 koster 2492 kroner. Og det er SF med på, siger gruppeformand Jacob Mark.

- Licensen er jo i sig selv uretfærdig. Alle betaler jo det samme i licens, om man så er studerende eller kontanthjælpsmodtager eller direktør. Så jeg ser gerne, at man afskaffer den og laver en progressiv medieskat.

- Men det skal ikke være på finansloven fra år til år, siger Jacob Mark, der på det punkt dermed er uenig med DF.

Hvor Kristian Thulesen Dahl foreslår en model, hvor for eksempel DR skal finansieres over finansloven, så ser SF hellere en model, hvor økonomien i DR er fastlagt flere år frem.

- Ellers frygter jeg, at det vil blive et finanslovsspørgsmål fra år til år, og at der så ikke er nogen sikkerhed for, at vi har et stærkt public service-organ i Danmark i fremtiden.

- Jeg frygter faktisk også, at det såkaldte armslængde princip, om at politikere ikke må bestemme over, hvad DR laver, i givet fald vil forsvinde lidt, siger Jacob Mark.

SF er heller ikke med på et andet forslag fra DF om at skære 25 procent af DR's budget.

Besparelsen skal hentes i den periode, det næste medieforlig kommer til at løbe over. Det svarer til cirka 900 millioner kroner.

Det skal ske, fordi DR simpelthen har vokset sig for stor og dominerende i det danske medielandskab, lyder det fra DF-formanden i Berlingske. Men DR skal netop være stor, siger Jacob Mark.

- Jeg synes personligt ikke at det er en god idé at skære i public servicen i Danmark. DR leverer blandt andet rigtig godt børne-tv og vigtige nyhedsudsendelser, og det er brug for et stærkt public service-organ, siger han.

En række af Folketingets partier er åbne for at afskaffe licensen i sin nuværende form. Tidligere har R og LA sagt god for at skrotte licensen, og i Berlingske onsdag er også S med på at diskutere forslaget.

I Venstre lyder det, at partiet er med på at omlægge licensen, så længe den enkelte dansker ikke kommer til at betale mere end i dag.

Hos De Konservative går man derimod ind for en differentieret licens, hvor for eksempel studerende betaler et mindre beløb.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen