Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Servicesektoren er træt af at stå i industriens skygge

Man kan ikke leve af at klippe hinanden. Sådan lyder en skrøne. Men faktisk er det



reelt, hvad danskerne lever

af. Servicesektoren står faktisk for hele 60 procent af den samlede private beskæftigelse. Og derfor er sektoren træt af

at leve i skyggen af industrien.



En anden skrøne er, at værdierne i samfundet skabes i industrien og i landbruget.





For værditilvæksten i serviceerhvervet er større end i andre sektorer. Og fra 1993 til år 2000 blev

der skabt 127.000 nye danske arbejdspladser - de 125.000 eller 98 procent blev etableret i servicesektoren. Det er nogle af konklusionerne

i en analyse "Servicesektoren - før, nu og i fremtiden", som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet,

og som blev offentliggjort på en konference i HTS i går.

Ingen rollator-politik

Og direktør for Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd Lars Andersen tolker resultaterne sådan her:



- Sammenlignet med et skib har servicesektoren altid været

henvist til maskinrummet, selvom om sektoren bidrager voldsomt til samfundsøkonomien. Imens har industrien og landbruget stået

oppe på kommandobroen - nu vil servicesektoren også derop.



I fremtiden - nærmere betegnet frem til 2010 - har

den voksende servicesektor brug for 115.000 nye, mens industrien og landbruget vil få en samlet tilbagegang på 55.000

job.



- Serviceerhvervet kommer til at trække læsset, hvor især videnservice bliver den helt store bidragyder.

Alle grene af servicesektoren vil opleve vækst, mens industrien vil tabe. Derfor er der massivt brug for højtuddannet

arbejdskraft. Servicesektoren har i hvert fald brug for 29.000 folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Men industrien

er dygtig til deres arbejde. De 6.000, den skal bruge, er sat på dagsordenen, siger direktør Lars Andersen, der pointerer,

at alle erhverv er vigtige tandhjul i den samlede samfundsøkonomi.



Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen

(K) pointerede på konferencen, at de forskellige erhverv skal lære at gå selv. Derfor er såkaldt rollator-politik

i dansk erhvervsliv hastigt på vej ud af døren.

Parader må falde

- Servicesektoren får en stadig

mere central rolle, fordi den har stået for beskæftigelsesfremgangen de sidste ti år - og beskæftiger 1,2

mio. mennesker. Men vi skal politisk ikke sortere i fremtidens vindere. Derfor skærer vi en række virksomhedstilskud og

koncentrerer os om at lave gode rammevilkår. Det kan godt være, at servicesektoren har været stedbarnet i dansk

politik, men min hovedopgave er at skabe gode vilkår for alle. Derfor har jeg hverken speciel fokus på servicesektoren

eller på industrien, fastslår Bendt Bendtsen.



Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) påpeger,

at en af vejene til at skabe arbejdspladser er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.



Både når de gælder

ældre, handicappede og nydanskere.



- Men det kræver, at alle parader og fordomme falder - og alle så spiller aktivt

med. For hvis ikke det lykkes at få de svagere grupper ind på arbejdsmarkedet, så kører toget. Og mens vi

så må importere arbejdskraft, så står de svage grupper på perronen, siger han.



Derfor må

lønmodtagere komme sig over, at f.eks. nydanskere vil blive løntrykkere på arbejdspladserne - og virksomhederne

må om ikke andet opdage behovet for at fastholde og rekruttere, når demografien viser, at de ikke kan overleve uden at

gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen