Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Selvstændige vælger kortsigtet efteruddannelse

Selvstændige erhvervsdrivende satser på nu og her-løsninger, når de efteruddanner sig. Dårlig idé, mener de selvstændiges fagforening.

Intentionerne står ikke mål med realiteterne, når selvstændige vælger efteruddannelse for sig selv og deres medarbejdere.

En ny analyse af selvstændiges forbrug af efteruddannelse foretaget af fagforeningen ASE viser, at deres medlemmer godt kunne tænke sig at udvikle egne og medarbejdernes kompetence på brede områder som it-kvalifikationer, kommunikation og administration. Men det bliver som regel de mere faglige kurser, de ender med at vælge. Disse håndgribelige emner kan bruges direkte ind i produktionen og gavner virksomheden lige nu og her. Det er der forståelse for ved de hos ASE, men HR-chef Lene Kahl mener dog, at det kunne klæde ejerlederne at tænke mere langsigtet.

- De selvstændige burde bruge krisen til at tænke strategisk. Det er lige nu, man bliver nødt til at tænke anderledes. Men ofte glemmer de selvstændige de forretningsorienterede og personligt udviklende områder. Det gælder om at sætte sig et mål om, hvor virksomheden skal hen og så styrke kompetencerne, så man når dette mål, siger Lene Kahl.
Lettere at svejse
Når medlemmerne i analysen bliver spurgt, hvilke områder de kunne tænke sig at efteruddanne sig i i fremtiden, svarer fire ud af ti it-kvalifikationer. Det er skarpt forfulgt af faglige kvalifikationer, administration og kommunikation. Men når man ser på, hvad medlemmerne rent faktisk vælger, er de faglige kvalifikationer klart i front. De bliver valgt af over halvdelen mere end dobbelt så mange som nummer to. Samme tendens går igen i en rapport fra Dansk Erhverv om deres medlemmers efteruddannelsesforbrug. Der viser sig et klart billede af, at efteruddannelsen ikke bliver valgt på baggrund af strategiske overvejelser, men hovedsagelig er tilfældelig. Lene Kahl forstår udmærket tendensen.
- Der er mange, som vælger kortsigtet, fordi de lige har haft en fyringsrunde og derfor mangler folk og kompetencer. Det er lettere at lære at svejse på en speciel måde end at overskue de langsigtede løsninger. De faglige kurser kan omsættes i kroner og øre her og nu, forklarer Lene Kahl.
 




Markedet lige nu