Del : SMS
Berlingske Business

Seks års trængsler er slut: Frifundet for skattekrav på 144 mio. kr. for momssvindel

Peer Kølendorf
Peer Kølendorf

Højesteret har frifundet Peer Kølendorf for personligt ansvar for momssnyderi for 144 mio. kr. i hans selskab Comitel International for mere end ti år siden i den såkaldte “Gul Feber” momskarrusel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Højesteret har i dag frifundet erhvervsmanden Peer Kølendorf for et erstatningskrav fra SKAT på 144 mio. kr.

Tabet opstod i 2003 og 2004, da en direktør i hans selskab Comitel International snød SKAT for moms for 144 mio. kr. Frifindelsen i den øverster retsinstans kommer efter, at Østre Landsret i 2014 nåede til samme resultat.

Momssagen er en del af en af danmarkshistoriens største skandaler om momssvindel, den såkaldte Operation Gul Feber, som blev oprullet af SKAT og bagmandspolitiet i første halvdel af nullerne.

Den i dag 67-årige tidligere iværksætter Peer Kølendorf var direktør, bestyrelsesmedlem og hovedaktionær i Comitel International A/S, som nu er under konkurs. I årene 2003 og 2004 deltog Comitel Internationals direktør Klaus Ulrik Hansen i en såkaldt momskarrusel, som havde til formål at snyde SKAT for moms. Klaus Ulrik hansen blev siden idømt fem års fængsel for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i 2008.

Peer Kølendorf

En række andre tiltalte i momssvindlen fra Comitel Internationals handelspartnere blev liggeledes fundet skyldige i skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed.

Selskabet drev brokerhandel med navnlig mobiltelefoner og it-komponenter, og nogle af handlerne var tilrettelagt således, at et andet selskab i handelskæden eller karrusellen undlod at afregne salgsmoms, og dermed led SKAT et kæmpetab. Men alt dette har Peer Kølendorf hele tiden stået fast på, at han intet kendte til.

Comitel International A/S fik i forbindelse med handlerne uberettiget tilbagebetalt 144 mio. kr. i moms fra SKAT. I 2006 gik selskabet konkurs, og SKATs muligheder for at hente de 144 mio. momskroner hjem forsvandt.

I 2009 stævnede SKAT via advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten så Peer Kølendorf for at gøre ham personlig ansvarlig for tabet på de 144 mio. kr. Til støtte for kravet har SKAT bla. anført, at Peer Kølendorf var branchekyndig, at han vidste, at der i branchen forekom momskarruseller, og at han har forsømt at tilrettelægge en forsvarlig kontrol, som ville have afsløret, at en del af handlerne ikke var reelle.

Peer Kølendorf har hele tiden afvist SKATs påstand og argumenteret, at han ikke burde have vidst, at tilbagebetalingen af momsen var uberettiget på grund af efterfølgende svig i andre selskaber end Comitel International A/S. Ifølge Peer Kølendorf fremstod handlerne fremstod helt normale, og  selskabet havde en sædvanlig faktisk og økonomisk kontrol med handlerne.

Salget af mobiltelefoner forventes at blive stort til jul. Hos 3

Peer Kølendorf har under sagen peget på, at hvis han blev idømt personligt erstatningsansvar for en betroet medarbejders lovovertrædelser, kan ingen drive virksomhed uden frygt for at skulle bøde for en trojansk hest, fordi de risikerer at blive personligt ruineret.

Højesteret har ikke fundet det godtgjort, at Peer Kølendorf burde have indset, at handlerne var led i en momskarrusel, som havde til formål at besvige SKAT, eller at han havde forsømt at tilrettelægge brokervirksomheden og instrueret brokerne på en forsvarlig måde, og Peer Kølendorf er altså ikke personligt ansvarlig for SKAT´s momstab.

Højesteret fastslog, at Peer Kølendorf ikke var erstatningsansvarlig for SKATs tab, idet Skat­teministeriet ikke havde godtgjort, at Peer Kølendorf havde udvist uforsvarlig adfærd i for­bindelse med organiseringen af eller tilsynet med selskabets brokervirksomhed. Peer Kølen­dorf blev derfor frifundet.

Peer Kølendorf står bag mobilselskabet CBB Mobil, som i 2004 blev solgt til Telenor for 130 mio. kr. Han var i mange år medlem af brancheorganisationerne Telerådet og formand for Mobilbranchen og medlem af bestyrelsen i IT-Branchen.

Morten Niels Jakobsen

Comitel International er som nævnt for længst afgået ved døden. Peer Kølendorf er i dag direktør i holdingselskabet Comitel, som hans datter Kathrine Stofregen Kølendorf ejer langt hovedparten af. Selskabet er først og fremmest aktivt inden for ejendomme og bogførte i seneste regnskabsår en egenkapital på over 85 mio. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere