Del : SMS
Berlingske Business

Saxo Bank går efter børsnotering om to til fem år

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.
Kim Fournais, direktør og medstifter af Saxo Bank sammen med Lars Seier Christensen. Foto:

Stifterne af Saxo Bank, Kim Fournais og Lars Seier Christensen, har planer om at børsnotere deres livsværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

En børsnotering af Saxo Bank er nu ikke længere en fjern fremtidsvision for den finansielle nichebank, der har specialiseret sig i onlinehandel på de globale finansmarkeder. De to stiftere af Saxo Bank, Kim Fournais og Lars Seier Christensen, venter at være klar til at gå på børsen inden for overskuelig fremtid.

»Vi håber, at vi bliver klar til en børsnotering inden for to-fem år,« siger Kim Fournais i et interview med Berlingske Business.

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.

Muligheden for en børsnotering har været oppe at vende ved flere lejligheder de forgangne år, men først nu er både stifterne og virksomheden ved at være parate til at gå på børsen.

Saxo Bank har samlet set haft fremgang under finanskrisen, men havde dog et udfordrende år i 2012, hvor banken genererede primære driftsindtægter på knap tre milliarder kroner og et resultat før skat på 152 millioner kroner. Året før var indtægterne på 3,5 milliarder kroner, mens resultatet landede på 848 millioner koner. Banken genererer primært sine indtægter via den elektroniske handelsplatform, Saxo Trader.

Amerikansk medejer

I realiteten har en børsnotering af Saxo Bank ligget i kortene siden 2011, da det amerikanske investeringsselskab TPG Capital kom ind i ejerkredsen med en aktiepost på 30 procent. Den investering værdisatte Saxo Bank til 9,6 milliarder kroner.

»Vi har en aftale med TPG Capital om, at det er det, vi vil,« siger Kim Fournais, der er administrerende direktør i Saxo Bank sammen med Lars Seier Christensen.

Da TPG Capital i 2011 købte sig ind i Saxo Bank, var et af investeringsselskabets krav at have muligheden for at lave en exit via en børsnotering. Den rettighed betalte de Kim Fournais og Lars Seier Christensen et ukendt beløb for at få.

Første gang, de to stiftere solgte ud af aktierne og dermed fik penge på bordet, var i 2005, da den amerikanske kapitalfond General Atlantic kom ind i ejerkredsen med en investering på 728 millioner kroner. Det var den aktiepost, som TGP Capital købte i 2011.

En børsnotering af Saxo Bank kan blive en hel eller delvis exit for de to stiftere af Saxo Bank, som i dag har hver 30 procent af aktierne i banken. De sidste ti procent af aktierne er primært ejet af ansatte i Saxo Bank.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere