Del : SMS
Berlingske Business

Sæt dagsordenen på Borgen

14MASVenstres-formand-Lars-.jpg
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er en af de politikere, der i kriseårene har brugt tid på virksomhedsbesøg – her ses han i 2012 ved et besøg på Arla-virksomheden Arinco i Videbæk. Men vil sådanne besøg fortsat stå højt på toppolitikernes agenda? Foto: Jørn Deleuran

Siden 2008 har dansk erhvervsliv haft en hotline til Christiansborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med udbruddet af finanskrisen blev der banket hul i de offentlige kasser, og alle ansvarlige politiske ledere fik pludselig travlt med at tænke i indtægter og job. Nogle lærte lektien hurtigere end andre. Efter en kort tøven ændrede Lars Løkke Rasmussen kurs og iværksatte reformer. Socialdemokraterne med Helle Thorning-Schmidt i front kæmpede imod, men Løkke kom igennem med genopretningspakken i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011. Siden har Thorning – på den hårde måde – erkendt, at hun måtte gå samme vej.

Mens Anders Fogh Rasmussen i de glade nuller holdt erhvervslivet ud i strakt arm, har Løkke og Thorning inviteret erhvervsledere og -organisationer ind i maskinrummet på Slotsholmen for at få input til at skabe vækst.

Politikernes nyorientering har ikke alene fundet sted på nationalt niveau. I regionerne har erhvervspolitik fået en mere fremtrædende plads, og det samme gælder for kommunerne. Endelig har partier, som tidligere negligerede erhvervslivet, meldt sig på banen. Højt profilerede erhvervsledere dukkede op på SF’s landsmøder, og virksomhedsbesøg blev med et slag lagt ind i formandens kalender. Men hvad nu?

Vil danske erhvervsledere også fremover kunne regne med at få VIP-behandling på Christiansborg - eller vil det tværtimod blive sværere for dem at sætte dagsordenen i takt med forbedringen af økonomien?

Svaret er tvetydigt. Den generation af politikere, som har oplevet de seneste kriseår, har lært nogle lektier, som de ikke glemmer. De vil også fremover have fokus på erhvervs- og vækstpolitik, og de vil have en større erkendelse af, at nye økonomiske kraftcentre vil udfordre Danmark og Europa i kappestriden om velstand og velfærd.

Men generelt vil opsvinget selvfølgelig få politikerne til at fokusere mere på at fordele velstanden frem for at skabe den. Tvivler man på påstanden, så følg partiernes indflyvning til valget. Med sloganet om »Det Danmark, du kender«, har Thorning skruet ned for reformer og forstærket snakken om velfærd, mens Løkke nøjes med en »målsætning« om udgiftsstop og blot sætter »pejlemærker« for sin politiske kurs.

Skiftet vil give erhvervslivet nye udfordringer med at blive hørt, men udfordringer findes jo for at blive tacklet - og her følger fire bud på, hvordan det kan ske:

  • Sæt dagsordenen: Regn ikke med, at invitationerne fra politikerne blot vil strømme ind. Vær opsøgende overfor partier og embedsværk – og sæt selv dagsordenen. Selv om økonomien løfter sig, har Danmark i de næste 15 år udsigt til at få den sjette laveste vækst blandt de 34 OECD-lande. Der skal gøres mere for at styrke produktivitet og løfte konkurrenceevnen. Der er brug for en plan for at fastholde produktion i Danmark. Vi skal rustes bedre til at blive en spiller i den digitale økonomi, og vi er ikke verdensmestre i entreprenørskab. Uden et synligt og aktivt erhvervsliv vil disse dagsordener blive trængt i baggrunden.
  • Spring ud: Politikere orienterer sig i høj grad efter, hvad der sker i medierne, og hvad vælgerne samler sig om. Et mediebillede og en offentlig samtale, hvor vækst- og erhvervspolitik står centralt, vil politikere handle på. Det kræver, at flere erhvervsledere og erhvervsorganisationer bliver dygtigere til at sætte dagsordener i offentligheden. Og erhvervslederne har faktisk en fordel. Ingen kender de globale udfordringer bedre – og ingen kan fortælle mere overbevisende om kravene til os – end erhvervslederne. I den sidste tid har Dansk Industri kørt kampagnen »Kære Danmark... hvad skal vi leve af i fremtiden?«. Måske er den ikke knivskarp, men den er et vigtigt forsøg på at agere offentligt.
  • Få nye venner: Stort set ingen partier kan i samme grad som tidligere indplaceres på den klassiske højre-venstre akse. De har heller ikke længere de samme faste vælgere. Alt er i bevægelse, og det gør det vigtigt at have et bredt kontaktnet, hvor man ikke kun dyrker gamle venner.
  • Husk DF: Mange erhvervsledere har haft berøringsangst overfor DF. Uklogt i betragtning af, at DF er et af landets største partier og anføres af Kristian Thulesen Dahl, som danskerne lytter til. I flere år var fagbevægelsen ene om at stemme dørklokker hos DF-politikerne. Nu er tiøren ved at falde i erhvervslivet.

Er alt dette umagen værd?

Svaret er, at det kan blive dyrt at lade være, for erhvervslivet og for Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere