Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Særskat rammer selvstændige hårdt

Udligningsskatten på pension kommer til at ramme de selvstændige ekstra hårdt.

Regeringens plan om at særbeskatte pensionsopsparere med store formuer vil ramme selvstændige erhvervsdrivende ekstra hårdt. Det skriver dagbladet Børsen.

De selvstændige kan komme til at betale en udligningsskat på 6 procent, også selv om pensionen ikke overstiger grænsen på de 350.000 kroner.

Ideen med udligningsskatten er, at dem, der har indbetalt pension med højt fradrag i topskatten de seneste år, ikke skal have uforholdsmæssig gavn af, at skatten er blevet sat ned, og at fradraget derfor har været højere, end skatten bliver ved udbetalingen.

Derfor har regeringen forslået udligningsskatten, som skal betales over 14 år og herefter nedtrappes.

Den kommer dog i nogle tilfælde til at ramme ekstra hårdt, fordi det ikke kun er de penge, der er blevet indbetalt med højt fradrag, der bliver ramt. Det er også penge, der er blevet indbetalt med det nuværende lavere skattefradrag.

Der arbejdes nu på at strikke en nu løsning sammen, så udligningen bliver retfærdig.

 




Markedet lige nu