Del : SMS
Berlingske Business

Sådan rammer stigende skatter i hovedstaden næste år

ten i hovedstaden næste år.jpg
Villa på Drosselvej på Frederiksberg. Bax Lindhardt

Kun en enkelt kommune i hovedstaden har forsøgt at dæmme op for de stigninger i grundskylde­n, der er udsigt til i det kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vanker stigninger i grundskylden til boligejere i København, Frederiksberg og Gentofte – også selv om en af kommunerne har forsøgt at dæmme lidt op for stigningen i den forhadte grundskat.

Det står klart, efter at næste års budgetter i København og på Frederiksberg er faldet på plads. Budgettet i Gentofte er dog endnu ikke helt klar.

Men som den eneste kommune i landet har Gentofte sat grundskyldspromillen til 16 og dermed så lavt som overhovedet tilladt. Dermed er der udsigt til en stigning i grundskylden svarende til knap 2.100 kroner i gennemsnit på grund af den indeksstigning, der er lagt ind i systemet.

København fastholder sin grundskyldspromille, mens Frederiksberg har nedsat grundskyldspromillen, hvilket mildner stigningen for grundejerne i kommunen.

27BUSParcelhuskvarterer.jpg

»Det betyder, at stigningen i grundskylden i 2016 kun bliver lige knap halvt så stor, som den ellers ville have været. Grundskylden for et typisk enfamiliehus stiger dermed 1.215 kroner til 48.362 kroner i stedet for at stige med 3.064 kroner til 50.210 kroner,« konkluderer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen, der har regnet på tallene.

Større regning på Frederiksberg

Den automatiske stigning i grundskylden med en uændret grundskyldspromille skyldes, at tidligere års værdistigninger på grunde ikke i alle kommuner er slået fuldt igennem – især ikke i dyre områder som hovedstadskommunerne. Las Olsen har fremskrevet stigningen på de tilladte syv procent i værdierne, og de viser en voksende regning til Frederiksbergs grundejere.

Lilly B. Tang, Bolig ejer

»Det helt store spørgsmål for folk på Frederiksberg er, hvad der kommer til at ske på længere sigt. Med de nuværende ejendomsvurderinger vil grundskylden nå op på knap 93.000 kroner – selv med den lavere grundskyldssats. Og de nuværende vurderinger afspejler værdien i 2011 minus 2,5 procent, så der er lagt op til yderligere stigninger,« konkluderer økonomen med henvisning til de forsat stigende priser på Frederiksberg.

Stor usikkerhed

Der er dog en stor ubekendt i ligningen. Skat arbejder nemlig på højtryk for at etablere et nyt system til ejendomsvurdering, der efter planen skal bruges til nye vurderinger i 2017.

»Og at fastsætte grundværdier er i høj grad et valg snarere end noget, der kan måles objektivt. Det indebærer også en stor usikkerhed for de langt flere frederiksbergborgere, som bor i ejer- eller andelslejlighed. I ejerlejligheder fylder grundskylden i dag forholdsvis lidt, fordi grundværdierne er sat til en betydeligt lavere procent af den samlede ejendomsværdi end i parcelhuse. Og andelsboliger bliver vurderet, som var de udlejningsejendomme. Hvis der ændres ved de principper, kan det få stor betydning,« påpeger Las Olsen.

pix.

For Københavns vedkommende sker der ingen ændringer, og det betyder, at grundskylden ufortrødent stiger med knap 2.500 kroner i gennemsnit til næste år og ender på 45.000 kroner i 2018 – altså medmindre Skat ændrer principperne for grundskyld.

»Der er dog lagt op til ændringer i betalingen for parkering, der så vidt jeg kan se kan ende med at gøre det både dyrere og billigere for den enkelte. Lavere pris for renovation er selvfølgelig positivt, men det er svært ud fra aftalen at se, hvad det betyder for den enkelte,« påpeger Las Olsen.

»Vi holder grundskylden på samme niveau, så når den stiger for den enkelte ejer, skyldes det, at man er ved at indfase den værdistigning, der har været de senere år, som aftalt mellem Lars Løkke Rasmussen-regeringen og KL,« siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Louise Schack Elholm. Bilinterview. Skal arkiveres.

1.000 nye indbyggere hver måned

Den enkelte grundejer kan vel være lidt ligeglad med, om stigningen sker af den ene eller anden grund. Hovedsagen er, at betalingen stiger, og det er jo skat, man skal betale af penge, man ikke har tjent?

»Man kan belåne sine værdier i Danmark, hvis man har behov for det, og det er en værdi­stigning, den enkelte har i sin ejendom. Den måde, vi finansierer vores velfærdssamfund på, er, at noget går på indkomster, og noget på værdistigninger. Vi har valgt i København at holde en forholdsvis lav indkomstskat, og så kan vi ikke også sætte andre skatter ned,« siger Frank Jensen.

»I København har vi valgt at prioritere velfærd. Byen vokser med 1.000 indbyggere hver måned, og 100 af dem er børn, så vi har nok at gøre med at sikre, at der er kommunal velfærd til dem. Vi skal også investere i infrastruktur for at gøre København til en attraktiv hovedstad, som kan trække medarbejdere og virksomheder til. København har været en fattig kommune – bare 10-15 år tilbage var byen i en anden forfatning, så der er et stort efterslæb med vedligeholdelse. 8,2 milliarder kroner kan man gøre de samlede udskudte vedligeholdelsesarbejder op til. Det retter vi op på nu, samtidig med at vi holder kommuneskatten i ro på et niveau, hvor den er den tiendelaveste i Danmark. Det synes jeg er vigtigt i forhold til erhvervslivet og borgerne. Vi har valgt at prioritere at holde indkomstskatten og afgifterne for erhvervslivet nede – vi har for eksempel reduceret byggesagsgebyret med yderligere 15 millioner kroner,« understreger Frank Jensen.

23BUSLilly-B-Tang-Bolig-eje.jpg

Kommunen tjener ikke på stigning

Fra Frederiksberg svarer borgmester Jørgen Glenthøj (K) skriftligt, at man vil se på, om man kan sænke grundskyldspromillen yderligere for at kompensere for værdistigningerne.

»Nu har vi jo ikke noget med vurderingerne at gøre, og vi tjener som kommune faktisk kun ganske lidt på stigningerne. Det er staten, som har ansvaret for vurderingerne, og som tjener på dem. Men vi har netop besluttet at sætte grundskyldspromillen ned med et point. Det kommer oven i de seneste års nedsættelse af personskatten, grundskylden og dækningsafgiften. Forligspartierne i vores kommunalbestyrelse har ligesom sidste år her i weekenden aftalt at se på muligheden for yderligere nedsættelser af grundskyld og/eller personskat til næste år, hvis økonomien og hensynet til vores kommunale service tillader det«, svarer Jørgen Glenthøj.

Maaaaads

Er I enige i, at arbejdet med et nyt vurderingssystem skaber usikkerhed for frederiksbergborgere, som bor i lejlighed? Hvad kan og vil kommunen gøre ved det?

»Det her viser, at enhver ændring af vurderingssystemet skal være gennemtænkt, for det kan få store konsekvenser for boligejere, boliglejere og erhvervsliv. Jeg støtter derfor varmt op om de Konservative i Folketingets pres på regeringen for at få den til at fastfryse grundskylden, så vi kan få tid til at udvikle et gennemtænkt, gennemskueligt og retfærdigt vurderingssystem.«

Skat beskyldes for at opkræve penge ulovligt

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere