Del : SMS
Berlingske Business

Sådan hjalp Goldman Sachs grækerne med gældssvindel

GREECE/
Overskrift
Foto:
GREECE/
Overskrift
Foto:

Den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs hjalp den græske regering med at skjule omfanget af underskuddet ved hjælp af finansielle væddemål.

Artiklen fortsætter under annoncen
Selv kort før det finansielle grundlag under Akropolis begyndte at slå revner, var folkene fra Wall Street klar til at gøre alt, for at udskyde det uundgåelige og samtidig tjene på nedturen. De samme bankfolk, som i dag sidder på de topposter, der skal redde Europa ud af gældskrisen.

I november 2009 - kort før landkortet over verdens finansielle drama fik Athen i centrum - var en gruppe fra investeringsbanken Goldman Sachs på besøg i den græske hovedstad. Tilbuddet fra Gary D. Cohn, Goldman Sachs præsident, handlede om at udskyde tilbagebetalingen af græsk gæld i sundhedssystemet. Det havde virket før, og nu lokkede Wall Street igen grækerne med kolde kontanter.

Kort efter at Grækenland blev medlem af euroen hjalp Goldman Sachs nemlig grækerne med at låne milliarder af euro ved hjælp af valuta-swaps - avancerede finansielle væddemål, der maskerede lånene fra nationalregnskaberne. Eksempelvis i 2002, hvor grækerne byttede gæld i amerikanske dollars og japanske yen til gæld i euro.

pix-draghi


For grækerne betød aftalen, at de fik euro til at betale deres regninger med, mens den oprindelige gæld i dollar og yen først skulle tilbagebetales flere år senere. Men folkene hos Goldman Sachs udtænkte en langt mere udspekuleret model, hvor grækernes lån blev konverteret til en fiktiv valutakurs. Dermed fik grækerne reelt et ekstra lån på en milliard euro oven i hatten.

Det smarte for den græske regering var, at arrangementet ikke er et lån i traditionel forstand. Derfor fremgik det ikke i opgørelsen af landets gæld, men som en hedging mod svingende valutakurser. Grækerne fik omkring en milliard euro med det samme, mens Goldman Sachs i alt tjente 300 millioner euro på forretningen.

Aftalerne om betalingen til Goldman Sachs blev opkaldt efter græske mytologi og gav banken retten til dele af den græske stats fremtidige indtægter. Eksempelvis Aiolos, der er opkaldt efter vindens gud. Ifølge den aftale fra 2001 havde Goldman Sach ret til lufthavnsskatterne fra Grækenlands lufthavne. Eller Ariadne, opkaldt efter vin-guden Dionysos' kone, der gav Goldman Sachs retten til fremtidige indtægter fra det nationale lotteri.

AUSTRIA/

Det grækerne gjorde var i princippet at pantsætte landets lufthavn og kommende indtægter mod kontanter i hånden. På den måde så Grækenlands budget ud til at være nogenlunde i balance, samtidig med at landet reelt levede over evne. Og hvad der var vigtigere: Grækenland overholdt budgetkravene for at være med i eurosamarbejdet.

Regningen kom i 2005, da pengene skulle betales tilbage. Akkurat som vi kender det herhjemme med andelsforeninger, der går konkurs, fordi tidligere billige swap-lån pludselig er blevet ekstremt dyre, blev grækerne ramt af en stor regning. Grækenlands nationalbank overtog swap-aftalen fra banken, men det vurderes, at betalingerne til Goldman Sachs ikke er ude af verden før i 2019.

Blackrock_Business

Hvordan gjorde de det så? Goldman Sachs benyttede derivater som eksempelvis cross-country-currency swaps. En type finansielt væddemål med banken om renter og valutakurser.

Swap-aftalerne fungerer ved at man laver en aftale med banken om, at banken påtager sig risikoen ved valutaudsving. Dermed får låntageren en fast rente at forholde sig til, men skal til gengæld betale banken et beløb for at overtage risikoen. I princippet behøver aftalerne ikke at handle om valuta, men kan være hvad som helst. Eksempelvis har mange andelsforeninger lavet swap-lån, der bytter et flexlån med et fastforrentet.

Desværre er den type aftaler svært gennemskuelige, og det er ikke uden grund, at milliardær-investoren Warren Buffet har kaldt dem for finansielle masseødelæggelsesvåben. Hans holdning er, at derivat-aftalerne gør det umuligt at gennemskue, hvor stor en gæld eller risiko er. Og dermed var de med til at forværre finanskrisen, fordi bankerne ikke længere stolede på hinanden.

pix-baroin

Ifølge ESA95 - Europa-Kommissionens 243-sider lange manual om regnskaber over national gæld - skal derivater nemlig ikke opgøres som gæld. Debatten om den beslutning havde raset længe, men i sidste ende var det hensynet til gældtagernes muligheder for fleksibilitet, der vandt over argumenterne om gennemskuelighed.

Ifølge EUs regler er det ikke længere lovligt at benytte den type finansielle arrangementer, som Goldman Sachs og Grækenland brugte i 2002. Da det blev kendt, at Grækenland på den måde havde en større gæld, end de oprindeligt havde opgjort, førte det til et mindre oprør blandt EUs finansministre. Ikke overraskende rasede især tyskerne over at grækerne på den måde havde brudt "ånden i Maarstricht-aftalen".


Kilder til historien: Bloomberg News, New York Times, Der Spiegel, Risk.net og kilder i markederne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere