Når virksomheden har skattepligtig overskud handler det også om, at der ud af overskuddet kunne have været ansat flere medarbejdere, betalt højere lønninger eller foretaget investeringer i arbejdspladser, arbejdsmiljø. Når først pengene har været benyttet til overskud, overføres pengene til enten aktionærer som udbytte eller til at polstre selskabet mod dårlige tider i tilfælde af underskud. Hvis selskabet har underskud, kan det snare være udtryk for investeringer eller for høje lønninger, men i det mindste bruges alle pengene fremfor en trist opsparingspolitik. Det kræver langt mere indsigt i den enkelte virksomheds økonomi for at sige om der er tale om gode eller dårlige trends. Et klassisk eksempel er en standard nystartet virksomhed med et driftsselskab og et holdingselskab, som ejer aktierne i holdingselskabet. Hvis ejeren vælger at udbetale hele overskuddet til sig selv som løn i disse hårde år, så har begge selskaber ingen skattepligtig indkomst eller selskabsskat. Det kan også være tilfældet for mindre virksomheder, hvor ejerne blot udbetaler hele overskuddet til sig selv som alm. skattepligtig indkomst. De store advokatselskaber og revisionsfirmaer vil næppe have nogen selskabsskat af betydning, da alt overskud blot udbetales som løn - er de så svindlere af den grund?
Det kræver en langt mere nuanceret tilgangsvinkel end blot at se på selskabsskatten, så listerne er et håbløst tiltag, der kun er ment til at skabe splid i samfundet.
SKAT er i forvejen en gigant sammenlignet med andre landes skattemyndigheder og det er deres opgave at sørge for overensstemmelser mellem skattelovgivning og de betalte selskabsskatter. Ellers betaler vi for meget for dette skattevæsen, som åbenbart også har regnskabsproblemer for 26 milliarder.
Skrevet af Hans, Mandag den 24. december 2012, 14:32
Som overskriften siger, vil netop de virksomheder som investerer mest måske se ud til ikke at betale meget i skat. I virkeligheden er det dem der på den lange bane sikrer arbejdspladser, og dermed indtægter og skatter til den offentlige sektor. Derfor er den en farlig leg, hvis de bliver hængt ud, og forbrugerne vælger deres produkter fra.
Skrevet af Jes Jensen, Søndag den 23. december 2012, 18:35
Som overskriften siger, vil netop de virksomheder som investerer mest måske se ud til ikke at betale meget i skat. I virkeligheden er det dem der på den lange bane sikrer arbejdspladser, og dermed indtægter og skatter til den offentlige sektor. Derfor er den en farlig leg, hvis de bliver hængt ud, og forbrugerne vælger deres produkter fra.
Skrevet af Jes Jensen, Søndag den 23. december 2012, 18:35
Hvis den skat de skal betale blev investeret i de store
virksomheder blev der også flere arbejdspladser.
Det skal selvfølgelig være en lov der følger op på at pengene
bliver investeret i nye arbejdspladser.
Flere hænder i arbejde flere skattekroner ingen arbejdsløse
efter 5 år
Skrevet af Knud Erik Holmslykke Andersen, Søndag den 23. december 2012, 11:15
Staten henter ca. 80 mia. på selskabsskat. De vil derfor næppe have råd til at overskuddet i virksomhederne skal elimineres ved investeringer, det vil alt andet lige bare betyde en række skatteforhøjelser på andre områder. Det er næppe heller en god ide at tvinge investeringer igennem som virksomhederne ikke selv synes er gode. Hvis man øger virksomhedernes konkurrenceevne, f.eks. ved lavere byrder fra den offentlige sektor, så kommer investeringerne af sig selv. Det er vigtigt at holde sig for øje at virksomhederne kun investerer hvis det er lønsomt, og det er det ikke når de ikke kan konkurrere.
Men det er en rigtig god ide at øge konkurrenceevnen, og dermed få virksomhederne til at investere mere.
Skrevet af Jes Jensen, Søndag den 23. december 2012, 18:04
Jeg har stor respekt for selskaber, der producerer noget, måske enda til eksport. De skaber arbejdspladser, og deres medarbejdere betaler skat. Men virksomheder f. eks. som et benzinselskab, der bare sælger benzin fra deres benzinstationer i Danmark, hvis de ikke betaler skat, skulle de ikke være her. Vi kan sagtens købe vores benzin hos nogle der vil yde deres del til den fælles husholdning. Og der ville være lige mange ansat, vi ville jo bare have flere benzinstationer af andre mærker. Og det gælder et utal af virksomheder og forskellige vare.
Skrevet af Peter Raasted, Lørdag den 22. december 2012, 12:25
Man skal blot være opmærksom på at det er den samlede belastning af skatter og afgifter der alt andet lige afgør om virksomhederne kan afsætte deres varer eller ej, og ikke enkelte elementer, her i landet er momsen f.eks meget høj. Den samlede financiering af den offentlige sektor, kan kun stamme fra virksomhedernes produktion af varer og tjenesteydelser. Skatter mv. lægges som sådan til prisen på virksomhedernes produkter, hvilket igen betyder at høje skatter medfører højere priser, og dermed lavere konkurrencekraft og dermed igen færre arbejdspladser.
Skrevet af Jes Jensen, Lørdag den 22. december 2012, 16:41
Kommentarer
Vi mangler en offentlig liste over firmaer der skylder moms.
Vi mangler en offentlig liste over firmaer der skylder moms.
I modsætning til, hvad mange vil bilde forbrugerne ind, er det meget samfundsøkonomisk gavnligt, at vi ved, hvad det er vi køber.
føj
jaja-de forbannede kapitalister
god jul
ønsket Johanne
kvajpande
- og saa er den vist ikke laengere!
Ret uinteressant diskussion
Når virksomheden har skattepligtig overskud handler det også om, at der ud af overskuddet kunne have været ansat flere medarbejdere, betalt højere lønninger eller foretaget investeringer i arbejdspladser, arbejdsmiljø. Når først pengene har været benyttet til overskud, overføres pengene til enten aktionærer som udbytte eller til at polstre selskabet mod dårlige tider i tilfælde af underskud. Hvis selskabet har underskud, kan det snare være udtryk for investeringer eller for høje lønninger, men i det mindste bruges alle pengene fremfor en trist opsparingspolitik. Det kræver langt mere indsigt i den enkelte virksomheds økonomi for at sige om der er tale om gode eller dårlige trends. Et klassisk eksempel er en standard nystartet virksomhed med et driftsselskab og et holdingselskab, som ejer aktierne i holdingselskabet. Hvis ejeren vælger at udbetale hele overskuddet til sig selv som løn i disse hårde år, så har begge selskaber ingen skattepligtig indkomst eller selskabsskat. Det kan også være tilfældet for mindre virksomheder, hvor ejerne blot udbetaler hele overskuddet til sig selv som alm. skattepligtig indkomst. De store advokatselskaber og revisionsfirmaer vil næppe have nogen selskabsskat af betydning, da alt overskud blot udbetales som løn - er de så svindlere af den grund?
Det kræver en langt mere nuanceret tilgangsvinkel end blot at se på selskabsskatten, så listerne er et håbløst tiltag, der kun er ment til at skabe splid i samfundet.
SKAT er i forvejen en gigant sammenlignet med andre landes skattemyndigheder og det er deres opgave at sørge for overensstemmelser mellem skattelovgivning og de betalte selskabsskatter. Ellers betaler vi for meget for dette skattevæsen, som åbenbart også har regnskabsproblemer for 26 milliarder.
De som investerer mest, ser måske ud til ikke at betale selskabs
Som overskriften siger, vil netop de virksomheder som investerer mest måske se ud til ikke at betale meget i skat. I virkeligheden er det dem der på den lange bane sikrer arbejdspladser, og dermed indtægter og skatter til den offentlige sektor. Derfor er den en farlig leg, hvis de bliver hængt ud, og forbrugerne vælger deres produkter fra.
De som investerer mest, ser måske ud til ikke at betale selskabs
Som overskriften siger, vil netop de virksomheder som investerer mest måske se ud til ikke at betale meget i skat. I virkeligheden er det dem der på den lange bane sikrer arbejdspladser, og dermed indtægter og skatter til den offentlige sektor. Derfor er den en farlig leg, hvis de bliver hængt ud, og forbrugerne vælger deres produkter fra.
De skal ikke betale skat overskud skud investeres i firmaet.
Hvis den skat de skal betale blev investeret i de store
virksomheder blev der også flere arbejdspladser.
Det skal selvfølgelig være en lov der følger op på at pengene
bliver investeret i nye arbejdspladser.
Flere hænder i arbejde flere skattekroner ingen arbejdsløse
efter 5 år
Staten har ikke råd til at tvinge virksomhederne til investering
Staten henter ca. 80 mia. på selskabsskat. De vil derfor næppe have råd til at overskuddet i virksomhederne skal elimineres ved investeringer, det vil alt andet lige bare betyde en række skatteforhøjelser på andre områder. Det er næppe heller en god ide at tvinge investeringer igennem som virksomhederne ikke selv synes er gode. Hvis man øger virksomhedernes konkurrenceevne, f.eks. ved lavere byrder fra den offentlige sektor, så kommer investeringerne af sig selv. Det er vigtigt at holde sig for øje at virksomhederne kun investerer hvis det er lønsomt, og det er det ikke når de ikke kan konkurrere.
Men det er en rigtig god ide at øge konkurrenceevnen, og dermed få virksomhederne til at investere mere.
Selskabsskat skal betales
Jeg har stor respekt for selskaber, der producerer noget, måske enda til eksport. De skaber arbejdspladser, og deres medarbejdere betaler skat. Men virksomheder f. eks. som et benzinselskab, der bare sælger benzin fra deres benzinstationer i Danmark, hvis de ikke betaler skat, skulle de ikke være her. Vi kan sagtens købe vores benzin hos nogle der vil yde deres del til den fælles husholdning. Og der ville være lige mange ansat, vi ville jo bare have flere benzinstationer af andre mærker. Og det gælder et utal af virksomheder og forskellige vare.
Det er den samlede belastning der afgør konkurrenceevnen
Man skal blot være opmærksom på at det er den samlede belastning af skatter og afgifter der alt andet lige afgør om virksomhederne kan afsætte deres varer eller ej, og ikke enkelte elementer, her i landet er momsen f.eks meget høj. Den samlede financiering af den offentlige sektor, kan kun stamme fra virksomhedernes produktion af varer og tjenesteydelser. Skatter mv. lægges som sådan til prisen på virksomhedernes produkter, hvilket igen betyder at høje skatter medfører højere priser, og dermed lavere konkurrencekraft og dermed igen færre arbejdspladser.