Del : SMS
Berlingske Business

Rygning er en dyr dræber

Rygning er en dyr dræber - 1
Ifølge en ph.d-afhandling koster rygerne samfundet dyrt. Foto:

Opgjort i penge er rygning en voldsom økonomisk belastning for det danske samfund. Vi kunne bygge en storebæltsbro om året for de penge, røgen koster os.

Artiklen fortsætter under annoncen
Rygning koster hvert år Danmark en storebæltsbro.

Så mange penge lader danskerne nemlig årligt gå op i, nej ikke i røg, men i: kræftsvulster, blodpropper, kvælningsanfald og kørestole.

Når Skandinavisk Tobakskompagni og Kræftens Bekæmpelse i disse dage diskuterer, om cigaretter bliver farligere eller ej af tilsætningsstoffer, kan man nemt overse, at der er voldsomme økonomiske tab på spil, hver gang en ryger tænder en cigaret.

Det samlede samfundstab som følge af rygning udgør over 28 milliarder kroner pr. år, opgjort i 2007-priser. Det viser den seneste opgørelse af tabet ifølge en PhD-afhandling, som seniorprojektleder Susanne Reindahl Rasmussen fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI, skrev i 2005.

De 11,5 milliarder kroner skyldes de direkte ekstraomkostninger i sundhedsvæsenet som følge af, at rygere er mere syge end andre. Det er især kræft, luftvejssygdomme og hjerte-lungelidelser, der rammer rygere oftere og hårdere end ikke-rygere. Det tal udgør i øvrigt 34 procent af sundhedsudgifterne til folk i aldersgruppen 35 år og opefter. Sundhedssektorens udgifter til voksne og ældre kunne altså reduceres med en tredjedel, hvis ingen røg.

De sidste 16,5 milliarder kroner skyldes det produktivitetstab, som rygning giver, fordi rygerne dør tidligere end ikke-rygere og oftere må gå på førtidspension forinden. Det betyder, at samfundet mister en masse arbejdsår, hvor rygerne kunne have skabt værdier til sig selv og deres arbejdsgivere.

Den samlede regning på 28 milliarder kroner er imidlertid ikke bare et konservativt skøn, mener Susanne Reindahl Rasmussen, Det er helt sikkert for lavt et skøn, fordi tallet hverken medregner omkostninger til passiv rygning eller en række omkostninger ude i den kommunale del af sundhedssektoren.

»Omkostningsskønnet er for lavt, for der er mange omkostninger, der ikke har kunnet medtælles. Alle de omkostninger, der ligger i kommunerne, såsom udgifter til plejehjem, genoptræning, hjemmehjælp og hjælpemidler som følge af rygning. Det er formentlig store beløb, men vi har ikke nogen måde at skønne over dem på nuværende tidspunkt,« siger hun.

»De helt store omkostninger ligger i hospitalssektoren. Det er den største post. Kan man nedbringe antallet af indlæggelsesdage, vil det have stor betydning for de samlede omkostninger ved rygning.«

Tabet er det samme
Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, siger, at »det er mange penge«.

»Nu er der mange ting, som kan være sundhedsskadelige, for eksempel at drikke alkohol, men tal som disse sætter fokus på den politiske prioritering. Det er dog ikke noget, jeg som økonom skal gå ind og mene noget om. Men det er da problematisk set i lyset af, at vi mangler hænder,« siger han.

I sin PhD-afhandling peger Susanne Reindahl Rasmussen på, at man ikke bare skal opgøre regnestykket i penge, for rygning handler også om menneskelige lidelser – hos rygeren selv og hos de pårørende, som mister en ægtefælle, forælder eller slægtning. Men ser man kun på pengene, vil selv det dyreste rygestopprogram give mere for pengene end de medicinske behandlingsformer, som sundhedsøkonomer har foretaget økonomiske analyser af.

Et ofte hørt argument er, at rygerne selv betaler for deres sundhedsydelser gennem tobaksafgifter. Tobaksafgifter har dog ikke noget med det samfundsmæssige tab at gøre – tabet for samfundet ved at en ryger bliver syg og senere dør er det samme, uanset hvem i samfundet, der betaler hospitalsregningen.

Så at sammenligne tobaksafgifter og rygningens samfundstab er som at sammenligne pærer og bananer. Men sammenligningen kan alligevel give et indtryk af størrelsesforholdet: Indtægterne fra tobaksafgifter har i årevis været konstante, renset for inflation, og de ventes i år at udgøre 7,4 milliarder kroner – en fjerdedel af samfundets tab på rygning.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere