Berlingske Business

Ryanair flyver for første gang ind på europæisk førsteplads

Billede
Lavprisselskabet Ryanair har et erklæret mål om at flyve over 200 millioner passagerer årligt i 2024. Free/Pressefoto / Ryanair

Det irske luftfartsselskab fløj med 117 millioner passagerer i 2016. Det tal skal være over 200 i 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frankfurt am Main. Ryanair har overhalet Lufthansa og er nu Europas største luftfartsselskab målt på antallet af passagerer.

Det er første gang, at det irske selskab har snuppet førstepladsen fra den tyske rival, der med sine 109,7 millioner passagerer i 2016 må se sig slået af Ryanairs 117 millioner.

Selv om Lufthansa fortsat har det største overskud, viser sidste års passagertal, at flyrejsende "i stigende omfang lader sig friste af Ryanairs tilbud". Det vurderer den tyske flyekspert Cord Schellenberg.

SWEDEN-PILOT-STRIKE-SAS

- Det her bør være en brat opvågning for Lufthansa, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Ryanair kan desuden prale af en markant stigning i antallet af passagerer på 15 procent fra 2015. For Lufthansa lå stigningen på 1,8 procent for samme periode.

Flere andre lavprisselskaber havde også et godt 2016, skriver Reuters.

Norske Norwegian fløj 14 procent flere passagerer, i alt 29 millioner, end året forinden. Og ungarske Wizz Air oplevede en stigning på 19 procent og transporterede dermed 22 millioner passagerer.

BRITAIN TRANSPORT RYANAIR

Ryanair har et erklæret mål om at flyve over 200 millioner passagerer årligt i 2024.

Det irske lavprisselskab udvider jævnligt antallet af ruter og baser i det østlige Europa, Frankrig og Tyskland.

- Ryanair vil fortsætte med at forbedre kundeoplevelsen, og billetpriserne vil blive ved med at falde, siger Ryan O'Keeffe, der er talsmand i selskabet, til AFP.

Blandt andet planlægger Ryanair at åbne en base i lufthavnen i den tyske storby Frankfurt i løbet af dette år. Det er her, at Lufthansa har hjemme.

Billede

Det tyske luftfartsselskab nedtoner dog den nye placering på andenpladsen og kalder det "blot et tal blandt mange".

- Vi ønsker at vokse på profitabel vis, siger en talsmand fra Lufthansa.

På det seneste har selskabet opkøbt Brussels Airlines. Det skal være en del af Lufthansas datterselskab Eurowings, hvis billetpriser ligger i den billigere ende.

Desuden har Lufthansa indgået en aftale med Air Berlin om at lease 33 af selskabets fly, som skal betjenes af Eurowings.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen