Del : SMS
Berlingske Business

Risikable swaps florerer stadig på landets rådhuse

penge
Foto: Stig Nørhald

Kommuner tilbydes ufortrødent uigennemskuelige og spekulative finansprodukter på trods af strammere regler på området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye regler ved årsskiftet skulle forhindre spekulation på landets rådhuse, men kommunerne tilbydes fortsat komplekse finansprodukter, som ikke er til at gennemskue for de lokale embedsmænd og byrådspolitikere. En af markedets tungeste aktører, det kommunalt kontrollerede KommuneKredit, sår tvivl om lovligheden af produkterne.

Som Berlingske kunne fortælle i går, har kommunerne over de seneste år bundet milliarder af gældskroner i de såkaldte swap-aftaler. Det har fået Indenrigsministeriet til at stramme reglerne, så kommunerne nu kun må indgå »simple« swaps. Men de farlige swaps florerer alligevel.

Ishøj Kommune er et af de steder i landet, hvor man inden for den seneste tid er blevet tilbudt swaps, som man ikke tøver med at beskrive som komplekse. Her valgte man at sige pænt nej tak, fortæller økonomidirektør Kjeld Eywin Olsen.

»Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares. Når vi ikke kan gennemskue, hvordan tingene hænger sammen, så duer det ikke. Det er skatteborgernes penge, som vi har med at gøre, og det skal man tage alvorligt,« siger han.

Forretningshemmeligheder

Det er Deutsche Bank, som man har haft besøg af på rådhuset. Umiddelbart så bankens swap-produkt interessant ud, men da man ville lade sine finansielle rådgivere - Nordea og KommuneKredit - vurdere produktet, spredte skepsissen sig. Med henvisning til »forretningshemmeligheder« kunne rådgiverne ikke få lov at se de nødvendige oplysninger. Da man i stedet lod opgaven gå til den faste revisor, DeLoitte, var meldingen herfra, at swap-produktet ikke lige var sådan at vurdere, og at en blåstempling ville kræve »tilbundsgående analyse«.

I et af landets førende advokathuse, KromannReumert, har man den holdning, at lovens påbud om at holde sig til »simple« aftaler skal tages bogstaveligt.

»Det er vel en god tommelfingerregel, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt en swap-kontrakt er simpel eller ej, så er der nok en risiko for, at den netop ikke er simpel,« siger partner og ekspert i de komplekse finansprodukter Susanne Schjølin Larsen.

Ulovligheder på hylden

I KommuneKredit er meldingen klar. Der florerer produkter i markedet, som ikke burde være der.

»Kommunekredit er bekendt med, at der fortsat er udbydere af swaps og finansielle instrumenter, som tilbyder finansielle løsninger, som efter Kommunekredits opfattelse ikke falder inden for de fremadrettede regler i lånebekendtgørelsen,« konstaterer finansieringsselskabet.

I Deutsche Bank slår man fast, at alle produkters lovlighed er testet efter alle kunstens regler.

»Deutsche Bank gennemfører den nødvendige juridiske afprøvning af alle produkter,« lyder det skriftligt på mail.

I Ishøj Kommune er det produktets kompleksitet, der vækker bekymring. Hvad styrer egentlig renten på kommunens gæld, hvilke risici udsætter man skatteborgernes penge for og hvad bliver prisen i sidste ende?

»Når et produkt ikke er åbent, så har man ikke en chance for at gennemskue, hvad prisen ender med at blive. For os at se er det helt almindeligt købmandskab at tænke på den måde,« siger Kjeld Eywin Olsen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere