Del : SMS

Risikabel gældsspekulation i danske kommuner

cbs
Det er en skandale, at kommunerne har rodet sig ind i den slags. Finn Østrup, professor ved CBS

Mange danske kommuner har bundet milliarder af gældskroner op på rente-swaps, der ofte er komplicerede og uigennemskuelige. Det kan medføre store tab for skatteydernes penge og har allerede gjort det i to kommuner.

Artiklen fortsætter under annoncen
I et forsøg på at lette trykket fra den økonomiske krise har mange af landets kommuner over en årrække viklet sig ind i en spekula-tionsspiral for milliarder af kroner. Særligt de såkaldte rente-swaps – hvor man forenklet sagt bytter rentebetalinger med et pengeinstitut – er udbredt. Ifølge en udvalgsrapport fra Indenrigsministeriet havde kommunerne ved udgangen af 2010 koblet swaps op på hele 18 mia. gældskroner, hvoraf aftaler for 3,8 mia. kr. var decideret uigennemskuelige og komplekse. »Det er en skandale, at kommunerne har rodet sig ind i den slags,« lyder det fra professor ved CBS og ekspert i de finansielle markeder Finn Østrup. Formålet med at gøre brug af rente-swaps er at nedbringe ens renteomkostninger. Ofte kan det være en ganske fordelagtig, simpel og billig metode, men særligt de komplicerede aftaler er behæftet med store risici. Det må man sande i Haderslev Kommune, hvor man i forbindelse med en låneomlægning netop har solgt ud af gamle swap-aftaler med Nordea og Deutsche Bank. Resultatet var et tab på 200 millioner kroner, hvorfor kommunens gæld er steget med omkring 33 pct. med et fingerknips. »Kommunen har spekuleret 200 mio. kroner væk. Det var selvfølgelig med de bedste hensigter, at aftalerne blev lavet, men vi har tabt stort, fordi vi ikke har været professionelle nok. Vi er gået ind i et engagement, som vi ikke har været i stand til at gennemskue,« lyder det fra Holger Mikkelsen (V), som er medlem af kommunens byråd. Borgmester Jens Christian Gjesing (S) ser ikke lige så dramatisk på situationen. For grunden til at man har realiseret det store tab på kommunens renteswaps, er, at man har foretaget en låneomlægning, som vil nedbringe renteomkostningerne og derved på sigt være en »fornuftig og forsvarlig forretning«. »Gælden stiger, men min vurdering er, at omlægningen vil gå økonomisk i nul, hvis renten bliver ved med at være på samme lave niveau. Vi skal betale en fast rente på omkring to pct. de kommende år, hvilket er betragteligt mindre end før,« siger han. Holger Mikkelsen anerkender, at kommunen ikke vil mærke synderligt til det, fordi renten er lav. Det er ifølge ham bare ikke en undskyldning. »Uanset hvordan man vender og drejer det, så har vi øget vores gæld fra 600 til 800 mio. kr. At renten er lavere betyder ikke, at vi ikke har fejlet,« siger han. Det er ikke første gang, at en kommune taber store summer på spekulative swap-kontrakter. Således realiserede Furesø Kommune sidste år et tab på over 300 mio. kroner, og derpå lovede borgmester Ole Bondo Christensen (S), at der med ham for bordenden ikke ville blive indgået nye swap-aftaler. Da Indenrigsministeriet sidste år kom med sin udvalgsrapport, banede den vej for en lovændring, der trådte i kraft ved årsskiftet, hvormed det blev ulovligt at benytte netop de mere komplicerede swaps med blandt andet optioner. Finn Østrup, professor ved CBS, mener, at det skal være helt forbudt for danske kommuner at involvere sig i finansielle engagementer. »Det er ikke kommunens opgave at foretage spekulationer. Det er at spille hasard med skatteborgernes penge,« siger Finn Ørstrup, der også er medlem af det særlige Finanskriseudvalg, som skal kulegrave årsagerne til den finansielle krise. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er enig. »Jeg bryder mig ikke om, at kommunerne har kastet sig ud i det. Risikoen ved denne type meget uigennemskuelige og komplicerede produkter er meget stor, og derfor skal de holde sig til det enkle. Det er ikke en kommunes opgave at være spekulant eller at drive finansiel virksomhed,« siger ministeren, som derfor glæder sig over, at loven er lavet om. På trods af lovændringen er mange af de komplekse kontrakter fra før lovændringen stadig på kommunale hænder, og det er yderst problematisk og bekymrende, mener økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen. »Det er utroligt uhensigtsmæssigt, at så stor en del af den offentlige økonomi er udsat for store risici. Det åbner for et spørgsmål om, hvad kommunerne skal have lov til,« siger han. Professor ved CBS og formand for Finanskriseudvalget, Jesper Rangvid, er enig med sine kolleger i, at det er problematisk, når kommuner involverer sig i for komplicerede engagementer, og at det er ulykkeligt, når det medfører tab. Han mener dog ikke, at man helt skal forbyde danske kommuner at gøre brug af de muligheder, der er på det finansielle marked. »Hvis man helt forbyder det og kun tillader sikre, fastforrentede lån, så er vi af med både bekymringer og problemer. Til gengæld vil omkostningen være, at kommunerne i perioder vil komme til at betale mere, end markedet ellers tillader. Men kommunerne bør holde sig fra meget komplicerede engagementer. Man skal udvise en særlig forsigtighed, når det er skattepenge, det drejer sig om,« siger han. Kommuner har handlet på egen hånd Denne forsigtighed skal ifølge Jesper Rangvid blandt andet komme til udtryk ved, at kommunerne søger professionel og uvildig rådgivning. En opfattelse som deles af nationalbankdirektør Nils Bernstein, men som ikke har hersket i de fleste kommuner. Af Indenrigsministeriets rapport fremgår det nemlig, at »61 kommuner ikke anvender uvildige, eksterne, finansielle rådgivere før kontraktindgåelse om blandt andet finansielle instrumenter, og at 25 kommuner ikke sammenholder regnskabers redegørelser om blandt andet finansielle instrumenter med kommunens finansielle gældsstrategi.« »Det er overhovedet ikke betryggende, snarere tværtimod. På handelshøjskolen studerer man fem år for at forstå den slags produkter, så de bør rådføre sig med professionelle. Jeg er bekymret for, at kommunerne ikke har forstået de risici, som produkterne er forbundet med,« siger Jesper Rangvid. Margrethe Vestager er enig i den vurdering. »Det er forkert at påføre skatteborgerne store risici. Det, der så er helt mærkeligt, er, at de har begivet sig ud i det og så ikke engang har fået uvildig rådgivning. Det er et udtryk for en selvtillid, som man vist ikke finder andre steder, og derfor er jeg glad for, at den nye lovgivning sikrer, at man agerer meget mere ydmygt,« siger hun. Tilbage i Haderslev Kommune forestiller byrådsmedlem Holger Mikkelsen fra Venstre sig, hvordan kommunens regnskab kommer til at se ud i fremtiden. »For når man sidder og kigger kommunens gældsposter igennem, kan man se, hvad pengene er brugt til. For nogle år siden byggede vi eksempelvis en ny ishockeyarena, der står med en post på 100 mio. kr. Nu vil der være en post på 200 mio. kr., og hvad er pengene brugt til? Ingenting – finansiel spekulation,« siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere