Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rigt dynasti styrer "Onkel Aages" milliardfond

En af Danmarks mest indflydelsesrige fonde, Aage V. Jensen Naturfond, er kontrolleret af en advokat og hans nærmeste familie.

15 Kommentarer

Stribevis af landets fineste naturperler er de seneste år blevet opkøbt af den magtfulde Aage V. Jensen Naturfond. Men den hemmelighedsfulde fond, der har milliarder i ryggen fra sin moderfond i Liechtenstein og er en af Danmarks største private jordbesiddere, domineres af en enkelt velhavende advokatfamilie.

Den københavnske advokat Leif Skov sidder sammen med datteren og sønnen på en række centrale ledelsesposter i Naturfonden samt to andre tilknyttede fonde og et ejendomsselskab. En svigerdatter og en tredje datter er også aktive i »konsortiet« bag naturens »Onkel Aage«, som den indflydelsesrige fond kaldes i de grønne organisationer.

Fondskoncernens formue stammer fra den nu afdøde ejendomsmatador Aage V. Jensen, som blev styrtende rig på at bygge blandt andet Lyngby Storcenter og Hotel Hvide Hus-kæden, og det er hans mangeårige advokat og ven Leif Skov, som siden slut-80erne har styret koncernen.

Konstruktionen med de mange familiemedlemmer i ledelsen af de tre fonde og deres ejendomsselskab får CBS-professor og fondsekspert Steen Thomsen til at undre sig:

»Man må spørge sig selv om, hvad der foregår. Der er ikke tale om best practice. Hvorfor er det lige arvingerne efter Leif Skov, der er bedst til at drive fonden,« spørger han.

Selv mener Leif Skov kun, at han har levet op til de løfter, han i sin tid gav Aage V. Jensen.

»Jeg har lovet ham at følge hans fonde, så længe jeg har mulighed herfor. De resultater, der er opnået, ville ikke være lykkedes uden en stærk opbakning fra hele min familie. Uden dem ville jeg ikke kunne holde mit løfte til Aage V. Jensen,« siger Leif Skov.

Både Leif Skov og hans børn er særdeles velhavende. Leif Skov købte allerede i slutningen af 80erne godset Sødringholm ved Randers. Størstedelen af godset, som er over 40 mio. kroner værd, er i dag overdraget til sønnen Anders.

Herudover bor Leif Skov og hans tre børn alle i luksusvillaer på Hellerups absolut bedste adresser.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Woooot ?

Lichenstein... Familie... Fond...

Det lyder som en skjult arv, hvor man har skovlet skattebegunstigede penge tilside ala det Riskjær forsøgte da han lod en familefond modtage penge fra salget af Cypercity.

Restriktiv adgang til 'Onkel Aages' arealer

Den daglige leder af 'Onkel Aage' er Poul Hald Mortensen (PHM).
PHM er også næstformand i DN, som normalt advokerer for at offentlige skal have fuld adgang til grønne områder - både privat og offentligt ejede.
Imidlertid forsøger PHM så vidt muligt at forhindre offentlig adgang til 'Onkel Aages' arealer - bl.a. ved hegn, skiltning og blokering af eksisterende veje og stier.
Dette gælder bl.a. for arealerne i Vildmoserne og arealerne nord for Herning.
PHM ønsker også at styre hvilke planter og dyr som skal/ikke skal findes på arealerne - tilsyneladende uden at involvere anerkendte specialister.
Det bliver interessant at se, om PHM fortsat kan sætte restriktioner på adgang til 'Onkel Aages' arealer bl.a. ifm den kommende lovgivning om offentlig adgang til alle arealer langs med vandløb

Lovgivningens regler om adgang følges på alle arealer !

Tillad mig følgende stærkt berettigede, korrigerende bemærkninger til Poul Andersens fejlagtige og manipulerende indlæg.
1. Som underordnet funktionær i fonden har jeg kun ansvar for driften på Ovstrup Hede og arealerne omkring Hulsig Hede. Arealernes skilte og led følger reglerne i naturbeskyttelseslovens bestemmelser og giver efter de samme regler publikum fri adgang til fods.
2. Hegningerne i Lille Vildmose har jeg intet med at gøre. De er begge omkring 100 år gamle og godkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med den store fredning af Lille Vildmose i 2007.
3. Afgørelser om hvilken flora og fauna, der ved pleje m. m. evt. skal udvikles på fondens arealer, godkendes altid af et uafhængigt naturråd samt af myndighederne, der baserer sig på den bedste nationale ekspertise.
4. Lad mig afslutningsvis opfordre Poul Andersen til at kontakte mig, så vi kan få ryddet evt. andre alvorlige misforståelser af vejen.

PHM, født til rigdomme?

Hmm, godt at høre du bruger reglerne når de hjælper dig. at du så henviser til at du følger reglerne gør ikke det han siger mindre sandt.

Jeg vil nemlig gerne høre om jeg kan adopteres? for så kan jeg få en lederstilling. kvalifikationer kommer jo af at være i din familie. Eller er alle de højtlønnet jobs som din familie besidder slået op og søgt som enhver anden stilling.
han sagde du skulle føre fonden videre, ikke gøre den til en indavlet pengemaskine, for ukompetente ansatte.
Eller undskyld mig, hele din familie har jo de bedste kvalifikationer til stillingen.
Spørgsmål. en mand der siger han ikke var kommet så langt uden sin familie, er det ikke alle familier? hvorfor skal din have en bedre løn for at være en almindelig familie. Min far fik da også sin energi og nye ider sammen med os. jeg kræver ikke en højtlønnet stilling hos ham, da det ikke er i min interesse eller der hvor jeg er stærkest. må være dejligt hele familien elsker det samme og er de bedste. haha.

er det dejligt at tro at man har kompetente børn, for derefter at skulle give dem et højtlønnet job. de havde jo selv kunne finde samme slags job uden din hælp. haha, hvem tror på det.

Det med adoptionen bare sjov, jeg vil hellere klare mig selv end skulle have alt foræret. men så lang tid i har fonden, kan i jo klare jer selv.(andres folks penge)

Missundelse er en grim ting....

Missundelsens grimme ansigt viser sig her....

Lovgivningens regler om adgang følges på alle arealer !

Tillad mig følgende stærkt berettigede, korrigerende bemærkninger til Poul Andersens fejlagtige og manipulerende indlæg.
1. Som underordnet funktionær i fonden har jeg kun ansvar for driften på Ovstrup Hede og arealerne omkring Hulsig Hede. Arealernes skilte og led følger reglerne i naturbeskyttelseslovens bestemmelser og giver efter de samme regler publikum fri adgang til fods.
2. Hegningerne i Lille Vildmose har jeg intet med at gøre. De er begge omkring 100 år gamle og godkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med den store fredning af Lille Vildmose i 2007.
3. Afgørelser om hvilken flora og fauna, der ved pleje m. m. evt. skal udvikles på fondens arealer, godkendes altid af et uafhængigt naturråd samt af myndighederne, der baserer sig på den bedste nationale ekspertise.
4. Lad mig afslutningsvis opfordre Poul Andersen til at kontakte mig, så vi kan få ryddet evt. andre alvorlige misforståelser af vejen.

adgang til AVJF arealer

Poul Hald Mortensen
tak for dine venlige kommentarer

med henvisning til AVJF og DN offiecielle holdninger mht adgang til private og offentligt ejede arealer
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=14
http://www.avjf.dk/projekter/ incl begrundede begrænsninger for 2 specifikke områder

kan du bekræfte at:
1. AVJF i fremtiden vil sikre at der vil være uhindret adgang (iflg lovgivning & DN's ønsker) for gående til AVJF's arealer via eksisterende veje og stier - herunder at veje/stier ikke blokeres af bomme eller fældede/væltede træer og at broer vedligeholdes, så gående kan passere vandløb
2. nedlagte veje og stier genetableres - især tidligere veje/stier som har hævdvunden offentlig adgang (jvf DN's hjemmeside)

har AVJF planer/ønsker om at udsætte dyr, som ikke på nuværende tidspunkt findes fritlevende i DK? (incl bæver)

hvad er din holdning til udsagn i Berlingske artikel idag?
"bortset fra enkelte sure landmænd er de fleste enige i, at Naturfonden gør gode ting for Danmark"

Poul Andersen, civilingeniør, Holte

adgang til AVJF arealer

Jeg forfølger sagen via DN, så jeg kan få klare svar mht DN's standpunkter ift AVJF ejede arealer
jeg antager, at DN har samme holdning ifm AVJF's arealer som mht andre private offentlige arealer (jvf http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=14 )

----------------

med henvisning til AVJF og DN offiecielle holdninger mht adgang til private og offentligt ejede arealer
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=14
http://www.avjf.dk/projekter/ incl begrundede begrænsninger for 2 specifikke områder

kan du bekræfte at:
1. AVJF i fremtiden vil sikre at der vil være uhindret adgang (iflg lovgivning & DN's ønsker) for gående til AVJF's arealer via eksisterende veje og stier - herunder at veje/stier ikke blokeres af bomme eller fældede/væltede træer og at broer vedligeholdes, så gående kan passere vandløb
2. nedlagte veje og stier genetableres - især tidligere veje/stier som har hævdvunden offentlig adgang (jvf DN's hjemmeside)

Køb jorden tilbage til naturen

Det er et genialt koncept at opkøbe naturskønne områder og derefter beskytte dem bedst muligt ved at forbyde offentligheden adgang. Nogle af de bedst bevarede områder i Danmark skyldes at de har været militære områder. I dag viderefører bl.a. Aage V. Jensen Naturfond dette vigtige arbejde. Hvis vi skal bevare naturen og skønheden skal pøblen holdes væk. Køb jorden tilbage til naturen bid for bid!

Indre ro?

At det er den samme familie der udreder/administrerer fondens midler. Kan tildels, kun være til fondens fordel.
For mange "høns" med en hane for bordenden? udsætter mange sager. Der kræver en hurtig beslutning. Især når fonden er en naturfond:


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu