Revisorer: Her vil nyt opsving først smitte af

Detail og transport er de to brancher, hvor de registrerede revisorer forventer, at det først vil kunne mærkes, når økonomien vender til opsving.

Detailhandel og transport er de brancher, hvor de registrerede revisorer forventer, at et nyt økonomisk opsving vil kunne ses først. Sådan lyder konklusionen i Foreningen Registrerede Revisorer – FRR’s Virksomhedsbarometer.

Her tager et panel af registrerede revisorer hvert kvartal på baggrund af deres indsigt i og kontakt til  små og mellemstore virksomheder hver måned pulsen på, hvordan virksomhederne i forskellige brancher klarer sig.

De mest positive forventninger knytter sig til detailhandel efterfulgt af transportsektoren, mens landbrug, hotel og restauration samt industri ligger er de brancher, revisoren har laveste forventninger til.

Læs mere på evb.dk:

Fremtidsforsker: Hurra for krisen

3 scenarier for vejen ud af krisen

- Når danskerne begynder at få flere penge mellem hænderne. Det får en naturlig virkning på detailhandelen – og når der kommer mere flow i varesektoren, bliver der skaebt mere efterspørgsel inden for transportsektoren, forklarer formand for Foreningen Registrerede Revisorer, Per Krogh om Virksomhedsbarometeret, der offentliggøres i dag.

Forbrugernes forventninger

Selvom forbrugerne i marts i år selv vurderer, at deres egen aktuelle økonomiske situation er bedre end for et år siden ifølge tal fra Danmarks Statistik, så er den samlede forbrugertillid faldet til minus 1,0 i marts fra plus 1,8 i februar. Det sker efter to måneder med stigninger i forbrugertilliden.

- Forbrugerne vurderer, at deres egen aktuelle økonomiske situation er bedre end for et år siden og forventer, at deres situation bliver bedre om et år end i dag. Begge vurderinger ligger på et højere niveau end sidste måned. Derimod vurderer forbrugerne, at Danmarks aktuelle økonomiske situation er værre end for et år siden, skriver Nyt fra Danmarks Statistik.

Læs også:

Spot tidens mest attraktive forbrugere

 



Markedet lige nu