4. september 2009, 06:09

Danske revisorer har typisk en hitrate på 50 pct., når de giver sig i kast med at vurdere om et selskab går konkurs i det efterfølgende regnskabsår.

Det viser en undersøgelse af revisionspåtegninger i aktie og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2008 og første kvartal 2009. Undersøgelsen viser samtidig, at jo hurtigere et firma går konkurs efter at have aflagt regnskab, jo oftere har revisor advaret kunder, leverandører og andre regnskabslæsere om, at noget er galt. Således har revisor omtalt en mulig konkurs i 75 pct. af de selskaber, der gik konkurs tre til seks måneder efter, at revisor havde revideret deres regnskab.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen har revisor sammen med ledelsen pligt til at tage stilling til risikoen for konkurs i en periode, der omfatter hele det efterfølgende regnskabsår.

Undersøgelsen er foretaget af statsautoriseret revisor Anders Bisgaard og cand. merc. aud. Jesper Seehausen, fra revisionsfirmaet Beierholm. Det fremgår af undersøgelsen, at hvert andet selskab, der går konkurs inden for de næste 12 måneder efter, at regnskabet er revideret, har fået en blank revisionspåtegning. I den anden halvdel af selskaberne har revisor advaret om, at virksomhederne vil få besvær med at fortsætte deres drift som hidtil.

Undersøgelsen dokumenterer desuden, at hovedparten af de selskaber, der går konkurs, lukker senere end 12 måneder efter at have aflagt et revideret regnskab. Regnskaberne giver derfor generelt et ganske godt beslutningsgrundlag for banker og leverandører, der skal vurdere virksomhedernes overlevelsesevne.

Gode tal

Anders Bisgaard mener selv, at undersøgelsen tilbageviser en ofte fremført kritik af, at revisorerne ikke gør deres arbejde godt nok. Og han henviser til, at revisorernes »advarsels-frekvens« er fastholdt i 50 pct. af de selskaber, der går konkurs efter 12 måneder, selvom antallet af konkurser er vokset kraftigt under finanskrisen.

Han peger på, at et regnskab er et fastfrosset billede af en virksomheds situation på statusdagen – det vil sige pr. 31. december i selskaber, der har kalenderår som regnskabsår.

- Jo længere tid, der går fra vi har revideret et regnskab og til et selskab eventuelt går konkurs, jo flere uforudsete begivenheder kan der indtræffe- siger Anders Bisgaard.

Hans vurdering deles af lektor i revision og regnskabsvæsen Lars Kiertzner fra Ålborg Universitet:

- Jeg ville have troet, at revisorernes hitrate var lavere under finanskrisen, hvor veldrevne virksomheder jo kan dø pludseligt af likviditetsmangel. Umiddelbart virker de øvrige tal også fornuftige på mig i lyset af, at det er en meget svær afgørelse at tage et revisorforbehold, som kan få store konsekvenser for et selskab.

Revisor skal advare

Ifølge loven er det revisors pligt at påpege forhold, der på regnskabstidspunktet giver vanskeligheder for den fortsatte drift. Regnskabsteknisk taler man om, hvorvidt virksomheden er en »going concern«.

Revisoren kan tage forbehold for den fortsatte drift og påpege, at bestemte forudsætninger skal være på plads, hvis virksomheden skal overleve. Det kan f.eks. være tilførsel af yderligere kapital. Revisoren kan også vælge at give supplerende oplysninger, hvor han henviser til forhold i ledelsens beretning, som er afgørende for virksomhedens fremtid. Det kan være en kreditaftale, som udløber indenfor de næste 12 måneder efter regnskabsaflæggelsen og som endnu ikke er aftalt fornyet med banken. Eller det kan være en oplysning om, at en stor og væsentlig kunde har opsagt kundeforholdet på et nærmere fastlagt tidspunkt i det nye regnskabsår.

Ledelsen skal således selv omtale problemer og usikkerheder om den forsatte drift. Er dette ikke sket, skal revisor give de nødvendige oplysninger i sin revisionspåtegning.