Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rejseselskaber dropper lufthavnen

Flere rejseselskaber stempler lufthavn, der kæmper for sin overlevelse, som uinteressant.

Odense Lufthavn, der i det forgangne år har været ude i voldsom turbulens med nedskæringer og konkursramte virksomheder ved lufthavnen, mister tre flyruter i den kommende sommerperiode, fortæller DR Fyn.

Og samtidig fortæller to af de store danske rejseselskaber, at de ikke længere tror på en fremtid for den lille fynske lufthavn, der i mange år har kæmpet for sin overlevelse.

Hos Star Tour siger salgsdirektør Stig Elling:

- Lufthavnen ligger i ingenmandsland i forhold til Billund og Kastrup, og ifølge de undersøgelser, vi har lavet, vil fynboerne ligeså gerne flyve fra de andre lufthavne.

Og hos Spies er der samme melding:

- Det havde været bedre, hvis lufthavnen lå syd for Odense, men nu ligger den jo hvor den gør, og det må man så leve med i Odense - om man så kan det eller lade være, siger informationschef hos Spies, Torben Andersen til DR Fyn.

Odense Lufthavn har i sommeren 2010 fly til Toscana, Kreta og Bulgarien. Andre ruter til Italien, Frankrig og Kroatien er droppet af arrangørerne.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu