18. juni 2010, 06:30 – opdateret 18. juni 2010, 06:35

Regeringens forsøg på at puste nyt liv i danske vækstvirksomheder ved at stille 750 mio. kr. til rådighed for nye ventureselsakber er ved at fuse ud. Godt et halvt år efter, at pengene blev udbudt, har kun en ud af fire venturefonde formået at rejse et tilsvarende beløb fra private investorer. Og det er forudsætningen for, at de nye fonde kommer på benene.

Den statslige venturesatsning blev vedtaget som led i regeringens erhvervspakke sidste efterår, men til dato er kun en fond, Seedkapital II, kommet op at stå med hjælp fra blandt andet pensionspengetanken ATP. De resterende tre fonde har svært ved at tiltrække privat kapital.

Fire hovedårsager

Der er ifølge branchekilde fire hovedårsager til, at det kniber få det statlige ventureinitiativ ført i mål:

1. Det er i øjeblikket svært at rejse privat kapital til noget til som helst. Mange har tabt penge på aktiemarkederne efter finanskrisen, og den fornyede uro omkring euroen har yderligere svækket risikovilligheden. Rumlerier om ny regulering af finanssektoren lægger samtidig op til, at der stilles skærpede krav til sikkerhederne i finansielle virksomheder, som køber unoterede aktier.

2. Regeringen har forlangt, at de statslige milloner til ventureselskaberne skal i udbud. Det tager normalt godt ni måneder at rejse kapital til en venturefond. Den udbudslignende proces har medført, at fire selskaber har fået tilsagn om penge fra staten mod, at de matcher statens beløb med et tilsvarende fra private investorer. Det betyder, at der kan gå op til et halvt år, inden man får en afklaring. I mellemtiden er andre aktører forhindret i at gå i gang med at rejse kapital.

3. Pengene må kun gå til investeringer i danske virksomheder. Det skræmmer udenlandske investorer bort. Alternativt kunne man have givet pengene direkte til Vækstfonden uden yderligere betingelser. Men hensynet til Dansk Folkeparti, der er meget skeptisk over for Vækstfonden, har gjort det nødvendigt at udforme de skrappe betingelser.

4. For det fjerde er pensionskasserne, som har masser af penge, skeptiske over for ventureselskaber. Historisk har danske ventureselskaber ikke præsteret store afkast. To økonomiske lavkonjunkturperioder har taget luften ud af sektoren, hver gang ventureselskabernes virksomheder har skullet sælges og fortjenesten hentes hjem.

Fiaskoen for det statslige ventureinitiativ ventes konstateret endeligt 24. juni, når Vækstfonden skal gøre status over forsøgene på at skabe fire nye venturefonde.

Brug for pengene nu

Lars Stigel, formand for de danske forskerparker og innovationsmiljøer, der udvikler nye virksomheder helt fra fødslen og sender dem videre til ventureselskaber, ærgrer sig over udviklingen:

- Lige nu har vi mange lovende virksomheder, der fortjener kapital, men det er svært at få dem sendt videre, hvis ikke der er penge til det hos ventureselskaberne, siger han.

Carsten Gregersen, grundlægger af Nabto.com i Århus ,er en af de iværksættere, der bliver ramt, hvis de statsligt understøttede venturefonde ikke får tiltrukket privat kapital. Nabto har udviklet software, der gør det nemt at styre maskiner via internettet. ---- Teknologien er lovende, og Nabto har rejst nogle penge, men vil gerne have flere for at kunne udvikle teknologien.

- Det er helt afgørende, at der er private investorer i venturemiljøet, som går ind sammen med de offentlige. Den pris, vi kan få kapital til i dag, er for dyr, da der er for få udbydere, siger Carsten Gregersen.