Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Regeringens udspil til ny aktieskat deler vandene

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K). Foto:

Med et nyt udspil vil regeringen gøre det nemmere for private at investere i små og mellemstore virksomheder. Men ordningen møder kritik fra flere sider.

Det skal være nemmere og mere overskueligt for private at investere i små og mellemstore virksomheder, mener regeringen.

Løsningen er en såkaldt aktiespare­konto efter svensk forbillede.

»Vi har kigget meget på, hvor det er lykkedes at skabe en aktiekultur, og det er det i Sverige. Det er fordi, man har lavet aktiespare­kontoen, som betyder, at over en million svenskere investerer i svenske virksomheder,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Med den nye svensk inspirerede aktiespare­konto lægger regeringen op til, at op til 500.000 kr. vil kunne indsættes på en særlig konto, der udelukkende beskattes ud fra, hvor stor aktie­beholdningen er. Årligt vil papirerne på kontoen så blive beskattet med 1,25 pct.

split

Har du 100.000 kr. stående på din aktieskattekonto, vi du altså årligt skulle betale 1.250 kr. i skat.

Allerede fra første færd møder ordningen dog kritik, blandt andre fra Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS, som mener, at den nye aktiesparekonto gør skattesystemet mere kompliceret.

»Man indfører nu en formueskat på 1,25 pct. i den nye aktiekonto. Det er ikke en forenkling, men en komplicering af vores skattesystem. I stedet kunne man jo bare sænke den laveste aktieskat fra 27 pct. til 18 pct. Dermed ville man undgå diskrimineringen af unoterede aktier,« siger Mads Lundby Hansen.

Kritikken afvises af Brian Mikkelsen, der understreger, at regeringen netop ønsker, at flere små virksomheder lader sig børsnotere i Danmark.

»Vi vil gerne have, at flere virksomheder bliver børsnoteret i Danmark, så de ikke alle sammen flytter til Sverige.«

Der tales jo netop om, at det er i opstarts­fasen, at iværksættere har stort behov for kapital, og man ser iværksættere tage til udlandet for at rejse kapital. Det problem løser aktiespare­kontoen vel ikke?

»Jo, for mange af dem vil jo så lade sig børsnotere. Det er jo derfor, de har over 400 selskaber på de tre mindre svenske børser, og vi kun har 10, fordi de har en helt andet form for marked for det. Det vil så betyde, at rigtig mange af vores iværksættere vil kunne polstre sig med kapital, fordi de vil kunne børsnotere sig.«

Den højeste danske aktieskat ligger på 42 pct., hvilket er det tredjehøjeste i OECD. Er vi ikke stadig ret langt fra en attraktiv aktiekultur?

»Jeg synes også, den er for høj. Hvis det stod til mig, fik vi da banket den ned. Men det her vil jo være en mega-attraktion – også for dem, der betaler den høje aktieskat – fordi vi jo i dag har en grænse på lige over 50.000 kr., hvor man vandrer fra 27 til 42 pct., og det her vil gøre det meget attraktivt at investere i aktier til et noget højere beløb,« siger Brian Mikkelsen.

»Begrundelsen er sindssyg«

Regeringens forslag får støtte fra Dansk Aktionærforenings direktør, Leonhardt Pihl, der forklarer, at Dansk Aktionærforening har sponseret ideen om en aktieopsparingskonto i flere år.

»Det vil åbne for, at almindelige danskere kan få et godt afkast af deres opsparing uden af bekymre sig om komplicerede regler,« siger Leonhardt Pihl.

19BUS20170818-135627-3BM-13.jpg

Han bakkes op af Nikolaj Kosakewitsch, der er adm. direktør for Nasdaq Copenhagen, Københavns Fondsbørs.

»Vi har siden 2012 set, at den virker i Sverige, som i dag er det førende land i Europa for vækstselskaber. Den funding-kanal til små og mellemstore virksomheder forventer vi også, man vil se i Danmark, hvis aktiesparekontoen indføres,« siger Nikolaj Kosakewitsch og tilføjer:

»Norge indfører den, og finnerne kigger på den, så Danmark står på en brændende platform og har et ur, der tikker, hvis vi gerne vil beholde vækstselskaberne i Danmark.«

Ideen om enklere regler på aktieområdet bliver budt velkommen af Michael Møller, der er professor ved Department of Finance på Copenhagen Business School.

Men at ordningen skulle gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital køber han dog ikke.

»Jeg er positiv over for al forenkling, men begrundelsen er sindssyg,« lyder hans bramfri kommentar.

»Jeg tror ikke, det kommer til at gavne de små virksomheder, og hvis det gjorde, så ville jeg ikke synes, det var særligt godt,« siger Michael Møller.

Ole Birk

Hans pointe er, at mindre investorer bør handle på så effektive markeder som muligt.

»Det er jo derfor, vi typisk siger, at private, der ikke ved så meget, skal investere i et bredt aktieindeks. Hvis private skal investere i små og mellemstore virksomheder, og vi taler om de her små beløb (op til 500.000 kr. red.), så vil det typisk opmuntre dem til ikke at have en optimal risikospredning,« siger Michael Møller.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen