Del : SMS

Regeringens store pensionsmareridt

pension
Med mindre en løsning findes, vil mange faggrupper komme i knibe, når de når pensionsalderen.

100 kr. ekstra indbetalt til pension i de sidste tre år inden pensionering ender med at blive til 85 kr. Det kan i fremtiden blive menuen for lønmodtagere som sygeplejersker, lærere og faglærte og ufaglærte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal have et trygt pensionssystem herhjemme, hvor det bedre skal kunne betale sig at spare op til pension. Sådan lyder mål­sætningen fra Venstre-regeringen. Men det kan blive uhyre svært for regeringen at leve op til målsætningen, og det bliver næsten umuligt, uden at det kommer til at koste penge.

Regeringen står nemlig over for to uhyre komplicerede problemstillinger, der er de mest vanskelige at løse, siden der med trepartsaftalen tilbage i 1987 blev sat gang i udbredelsen af de danske arbejds­markedspensioner.

Det ene er, at mange tusinde danskere enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang sparer op til pension. Det andet er, at det – på grund af modregning i de offentlige ydelser pensionisttillæg og ældrecheck – det for rigtig mange danskere ikke kan betale sig at spare op til pension i de sidste fem år inden pensioneringen.

Sidstnævnte er det såkaldte samspils­problem. Det kommer til at ramme løn­modtagergrupper som sygeplejersker, lærere og faglærte og ufaglærte. Forsikring og Pension har beregnet, at samspilsproblemerne vil betyde, at 100 kr. ekstra indbetalt til pension tre år før pensioneringen, kun bliver til 85 kr. ved udbetalingen.

En skat på den sidst indbetalte krone på langt ud over det sædvanlige.

Det er naturligt nok ikke holdbart, fremhæver Forsikring og Pension. Den tidligere regering nedsatte Pensionskommissionen, der skulle komme med nogle bud på, hvordan de hårde knuder kunne blive løst. Den nuværende regering nedlagde kommissionen og vil selv komme med nogle bud på løsninger i det nye år.

Få bud på løsninger

Siden kommissionen blev lukket ned, har organisationer og eksperter været meget fåmælte med hensyn til bud på løsninger. Men uden for referat understreger flere dog, at der er flere knapper at skrue på.

Det kan blandt andet være, at indbetalinger de sidste fem år inden pensioneringen ikke tæller med i modregning. En anden mulighed er at sætte modregningen ned.

Problemet med alle løsninger er, at de koster penge for regeringen. Og det er ikke små beløb, der er tale om. Regeringen løber derved ind i den vanskelighed, at den enten skal finde be­sparelserne andet sted eller sætte andre skatter op. Sidstnævnte strider mod regeringens skattestop.

Formanden for den tidligere Pensions­kommission, professor i økonomi ved Århus Universitet Torben M. Andersen, lægger ikke skjul på, at problemet skal løses. Han har via mail sendt nedenstående kommentar.

»Det er et vigtigt problem, som man er nødt til at gøre noget ved. Der vil altid være et samspilsproblem, da det opstår i krydsfeltet mellem hensyn til fordeling og incitamenterne til at spare op og blive længere tid på arbejdsmarkedet. For at understøtte målsætningerne om, at folk skal spare op og blive længere tid på arbejdsmarkedet, er der behov for at mindske samspilseffekterne,« skriver Torben M. Andersen.

Det var den daværende borgerlige regering, som under statsminister Poul Schlüters (K) ledelse for snart 30 år siden stod i spidsen for trepartsforhandlingerne. Siden da har det danske pensionssystem stået på tre ben. Dels folke­pension og ATP, derudover arbejdsmarkeds­pensionerne og til sidst private pensioner, som først og fremmest bliver indbetalt til bankerne.

Dengang var den ubehagelige pensions­klemme ikke med i tankerne, og det er hellere ikke en, som med et slag vil ramme danskerne i morgen eller i overmorgen. Det vil tage en del år. Det skyldes, at pensions­ordningerne for specielt de faglærte og ufaglærte først for alvor blev bygget ud i starten af 90erne. Og derfor går der noget tid, inden de pågældende personer når at have sparet så meget op til pension, at de rammer ind i nedtrapningen af pensionstillægget og ældrechecken.

Både pensionskasser og eksperter understreger, at problemstillingen er hyre kompliceret. Ingen kan sætte præcise tal på, hvor mange der i sidste ende rent faktisk bliver berørt. Og hellere ikke mere præcist hvordan. Det var nogle af de ting, som Pensionskommissionen skulle have givet nogle svar på.

Fra Lærernes Pension, PKA og Pension­Danmark lyder meldingen, at man er meget opmærksomme på problemerne og regner med, at regeringen lever op til målsætningen om at få det løst.

PKA har 270.000 medlemmer inden for sygehus- og ældreplejen, mens Pension­Danmark har over 660.000 faglærte og ufaglærte som medlemmer.

»Der skal findes en løsning på problemet med den alt for høje beskatning af små og mellemstore private pensioner som følge af uhensigtsmæssige regler for mod­regning i offentlige pensioner. Det fremgår jo også tydeligt af regeringsgrundlaget, så jeg ser frem til en god dialog med regeringen herom i de kommende måneder,« siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension­Danmark.

Lever op til ambitionen

Ifølge kilder nedlagde regeringen bl.a. Pensions­kommissionen, fordi den ville komme med forslag om at gå ind og pille ved ældrechecken. Et andet element, som heller ikke er så spiseligt for regeringen, er, hvis kommissionen kom med forslag om at udvide modregningen, så anden formue også talte med.

Det vil kunne løse en del af samspils­problemerne for pensionen og ikke umiddelbart koste penge, men det strider mod regeringens skattestop.

Berlingske Business har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), men fra den kant der der ikke så meget nyt.

»Regeringen har en klar ambition om at styrke fundamentet for pensionssystemet. Det skal bedre kunne betale sig at spare op, og flere skal spare op til deres pension, så man har en større økonomisk tryghed i alderdommen. De udfordringer vil vi selvfølgelig adressere, sådan som det også fremgår af regeringsgrundlaget,« hedder det i en mail fra Karsten Lauritzen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere