2. oktober 2009, 06:00 – opdateret 19. maj 2012, 20:04

Den nedgang, som lige nu ruller hen over dansk økonomi, bliver betydeligt mere voldsom, end regeringen har ventet.

Faktisk er Finansministeriets kun få uger gamle skøn for den økonomiske udvikling herhjemme, der er udgangspunktet for næste års finanslov, allerede nu ved at falde helt fra hinanden.

Nærmest dagligt tikker således tal ind fra Danmarks Statistik, der er langt værre end regeringen har skønnet. Det betyder så også, at regeringens økonomiske politik sandsynligvis ikke er lagt optimalt til rette og at udviklingen på flere afgørende områder flytter sig i den helt gale retning.

»De dårlige tal, vi har set på det sidste, er et ekstra argument for, at man muligvis bør lempe den økonomiske politik noget mere. Regeringens prognose er i hvert fald nødt til at blive justeret ned,« siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.

Han tilføjer dog, at usikkerheden omkring dansk økonomi for tiden er ekstraordinær stor, så der endnu ikke kan tegnes sig et krystalklart billede af, hvor hård en nedgang, der samlet set bliver tale om i år.

»Men hvis vi er røget ned i et dybere hul end tidligere troet, så bliver vejen opad også længere end tidligere vurderet,« siger Jacob Graven.

Skuffende privatforbrug
I går var det udviklingen i det private forbrug, der skuffede. Her har Finansministeriet stillet i udsigt, at der i år vil komme en nedgang på 3,7 procent. Men alene i første halvår lå forbruget hele syv procent lavere end sidste år, og de nye tal fra august, som kom i går, trækker også i den gale retning. Butikkernes omsætning, den såkaldte detailomsætning, lå således 4,6 procent lavere end sidste år. Salget af nye biler er oven i dette faldet med 33 procent fra august sidste år til samme måned i år.

»Derfor er det stort set umuligt, at forestille sig, at forbruget kun vil falde med 3,7 procent i hele 2009. Det kræver nærmest en forbrugsfest, som kun opleves under en højkonjunktur, resten af året,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Han har regnet ud, at forbruget skal stige to procent i hvert af de kommende to kvartaler, hvis regeringens prognose på dette område, skal holde.

»Det er urealistisk høje kvartalsvise vækstrater,« siger Frederik I. Pedersen.
Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI er enig, og siger, at der på grund af de store udbetalinger af SP-penge var ventet en stigning i forbruget.

»Derfor er det skuffende tal, at forbruget rent faktisk falder i august. Det tyder på, at forbruget kommer til at falde en del mere, end regeringen skønner,« siger Klaus Rasmussen.

Både DI og AE venter, at forbruget faldet med mindst 4,5 procent i år, og måske også mere end det. En forskel på én procent lyder måske ikke af det store, men det svarer faktisk til på mod ni milliarder kroner, eftersom det private forbrug er oppe omkring 900 milliarder kroner.

Eksporten tror regeringen »kun« falder med omkring 7,4 procent i år, men her har der været et langt større fald på 13,4 procent i første halvår, og også erhvervslivets investeringer er allerede nu falder meget mere end regeringens økonomer i Finansministeriet havde ventet.

Forældede BNP-tal
Også når det gælder den samlede udvikling i bruttonationalprodukter (BNP) ser regeringens prognose ud til at være forældet. I forvejen har Finansministeriet gentagne gange sænket sine skøn for væksten i år. I februar sidste år lød skønnet på plus én procent. Siden er det sænket hele fem gange til det aktuelle bud, der nu hedder minus tre procent. Men en ny nedjustering er på vej.

»Det kunne godt se sådan ud,« siger Klaus Rasmussen.

Den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, venter et fald i det danske BNP på fire procent i år, men det er et stykke tid siden de vurderede det, og siden har flere dårlige tal for dansk økonomi set dagens lys.

Også når det gælder arbejdsløshedens størrelse og underskuddet på de offentlige finanser ser regeringens tal ud til at være alt for optimistiske. Regeringens skøn er, at ledigheden i snit i år bliver på 105.000. De sidste nye tal viser, at der er 103.700 arbejdsløse herhjemme.

Finansministeriet ønsker ikke at kommentere deres prognose, oplyser ministeriets kommunikationschef, Søren Gregersen.