Del : SMS
Berlingske Business

Regeringens finanslovforslag: Her er erhvervslivets dom

Regeringen præsenterer finanslovsforslaget for 2016
Finansminister Claus Hjort Frederiksen Fremlægger finanslovsforslaget for 2016. Foto:

Erhvervsorganisationerne kvitterer med blandede reaktioner på det finanslovsudspil, som regeringen præsenterede tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen lægger med deres nye udspil til finansloven op til betydelige stramninger, hvor regeringen blandt andet vil skære 2,3 mia. kr. i udviklingsbistand og 1,4 mia. kr. på forskningsområdet. Hertil kommer besparelser på en halv milliard kroner på beskæftigelsesindsatsen, 110 mio. kr. på boligstøtte til folkepensionister ligesom for eksempel støtten til klima- og miljøområdet og diverse statslige puljer må se sig beskåret.

Men hvordan påvirker kommer det nye finanslovsudspil til at påvirke det danske erhvervsliv? Berlingske Business har samlet reaktioner fra nogle af erhvervslivets største spillere.

Claus Hjort

Hos Dansk Erhverv vækker det glæde, at regeringen vil genindføre formueskattekursen og fjerne reklameafgiften, som ifølge administrerende direktør Jens Klarskov gør det lettere at være privat virksomhed i Danmark. Samtidig udtrykker han dog også bekymring for regeringens planer om at gøre den offentlige sektor større.

»Vi har en af verdens største offentlige sektorer, men i stedet for at sende den på skrump, lægges der nu op til at fede den yderligere op. Der er masser af muligheder for at gøre den offentlige sektor mindre og samtidig mere effektiv, og vi hjælper gerne til,« lyder det således fra Jens Klarskov.

Og direktøren har en række forslag til, hvordan regeringen kan undgå at »fede den offentlige sektor yderligere op«.

Portland

»Vi mener, at man bør genindføre kontanthjælpsloftet og forsørgerpligten. Vi mener også tiden er kommet til et opgør med de rent aldersbetingede støtteordninger. Ligesom vi er åbne for at indføre brugerbetaling på lægebesøg,« siger han.

Herudover er han også bekymret over, at regeringen lægger op til at spare otte-ni pct. på forskningsområdet, da Danmark i fremtiden skal leve af landets skarpeste hjerner.

»Det er den helt forkerte vej at gå. Vi lever af vores hoveder i Danmark, og forskning er en investering i fremtiden med et sikkert afkast.  Virksomhederne har brug for forskning for at udvikle morgendagens forretningsmodeller. Uddannelsesområdet kan slankes på anden vis,« siger Jens Klarskov.

Danske Bank

Ligesom hos Dansk Erhverv er der også bekymring for planerne for uddannelse hos Dansk Metal. For selv om forbundsformand Claus Jensen er glad for regeringens plan om at fjerne den omdiskuterede NOx-afgift, er han kritisk over for planerne om at spare på erhvervsuddannelserne.

»Sidste år lavede man en glimrende reform af erhvervsuddannelserne, som øgede kvaliteten og højnede niveauet. Den reform var nødvendig for at sikre, at der bliver uddannet langt flere dygtige faglærte. Derfor er det helt forkert, at regeringen nu følger reformen op med et krav om massive besparelser på erhvervsskolerne,« siger han.

Forbundsformanden peger på, at Danmark i løbet af få år vil mangle kvalificeret arbejdskraft inden for jern- og metalområdet, og derfor forstår han ikke regeringens nedprioritering af erhvervsskolerne.

»Regeringen har i regeringsgrundlaget sat sig som mål, at den nye reform af erhvervsuddannelserne skal føres ud i livet på den bedst mulige måde for at sikre, at erhvervsuddannelserne er attraktive. Det er mig en gåde, hvordan det går hånd i hånd med massive besparelser på netop erhvervsuddannelserne. Nu skal vi ikke spænde ben for os selv. Derfor håber jeg, at politikerne besinder sig, når nu de skal lande en finanslov for 2016,« siger Claus Jensen, der mener, at det vil koste Danmark dyrt, hvis ikke erhvervsskolerne får den støtte, de har brug for.

»Hvis virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har behov for, så går ordrerne uden om Danmark, og det vil koste arbejdspladser og vækst. Det bliver meget dyrt,« lyder det således.

Tilfredshed i byggeriet

Hos Dansk Byggeri er tonen lidt anderledes over for regeringens nye forslag til finansloven. Her peger administrerende direktør Lars Storr-Hansen på erhvervsudvikling i mindre byer og landdistrikter som en af de tiltag, der kommer til at gavne hans medlemmer.

»Jeg ser et finanslovsforslag, der uden de store sværdslag imødekommer erhvervslivet på en række områder. Der er som forventet afsat penge til erhvervsudvikling i de mindre byer og landdistrikter, og for Dansk Byggeri er det særlig grund til at rose, at regeringen står fast på BoligJobordningen, som er en nyttig skattelettelse til helt almindelige danskere. Vi noterer os med tilfredshed, at regeringen, som lovet, letter erhvervslivet for såvel NOx-afgift og beskatning ved generationsskifte,« siger Lars Storr-Hansen.

Dog mener byggeriets øverste chef også, at finanslovsudspillet er lidt for forsigtigt på flere områder.

»For Dansk Byggeri er det svært at forstå, at der ikke er større vilje til at indfri ambitionerne på erhvervsskoleområdet i lyset af det behov, som vi allerede nu kan se i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft fremover,« siger Lars Storr-Hansen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere