Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Regeringen vil styrke de små på eksportmarkeder

Den nye regering vil sætte yderligere fart i at styrke de små og mellemstore virksomheders muligheder på eksportmarkederne.


Udenrigsminister

Per Stig Møller oplyste på en eksportkonference i Esbjerg i går, at regeringen er på vej med en række

initiativer, der skal støtte SMV''ere på nye markeder. Det vil ske igennem Danmarks Eksportråd, der følger

de internationale markeder nøje.


- Vi vil sætte mere fokus på de mindre og mellemstore virksomheder, som får

nye muligheder i takt med globaliseringen. Det hele kan nemt virke afskrækkende, men verden er altså blevet mindre, blandt

andet via internettet. Problemet er ofte, at man ved for meget og derfor er i stand til at afgøre for lidt, sagde Per Stig

Møller.


Udgangspunktet vil for regeringen være at styrke konkurrenceevnen hos de mindre virksomheder. Priserne på

danske eksportvarer er steget de senere år, blandt andet på grund af de afgifter og skatter, erhvervslivet pålægges.




det praktiske plan vil SMV-portalen, som hjælper SMV''ere videre i eksportarbejdet og nu er oppe på 3000 unikke brugere

pr. måned, blive udbygget. Desuden vil Danmarks Eksportråd assistere ved at lave eksportmarkedsplaner, der kan bryde de

kendte barrierer for at trænge igennem på nye markeder.


Et kompetenceudviklingsprogram for virksomheder, der har

konkrete problemstillinger ved eksport, er på vej. Der vil bliver sat fokus på underleverandørers muligheder på

andre markeder, et workshopprogram med elektroniske salgskanaler vil komme til, og så er der ny støtte til teknologibaserede

virksomheders eksportarbejde.


- Hjemmemarkedet, som mange har betragtet som givet, er nu åbent, og andre kan træde

ind over vores dørtrin. Derfor må vi selv træde ud over dørtrinnet. Ellers taber vi andele, sagde Per Stig

Møller.


Stående på en stor kabelrulle på lageret hos dagens vært, Semco Maritime Engineering &

Contracting, kunne udenrigsministeren sole sig i netop offentliggjorte tal over eksporten til det terrorramte USA fra november i fjor.

De viser en fremgang på knap 20 pct. i forhold til samme måned forrige år, primært båret af en eksplosiv

afsætning for vindmølleindustrien og flotte tal for medicinske og farmaceutiske produkter. Per Stig Møller oplyste,

at den samlede danske eksport i 2001 formentlig er steget med tre-fire pct.

Uudnyttede muligheder

Udenrigsministeren opfordrede

til øget uddannelse og forskning for at modstå konkurrencen i den globale handel.


- Der er en risiko for, at Danmark

ikke får del i den øgede globale vækst. Asiatiske landes eksportprofil ligner mere og mere vores. Vi skal være opmærksomme

på, at når vi får skabt en økonomisk udvikling i syd, så er der risiko for, at de handler mod øst

i stedet for mod nord. Vi kommer i konkurrence med asiatiske varer, der er billige og med et højt kvalitetsniveau.


-

Derfor må vi have den bedste uddannelse og den bedste forskning - og I må være innovative, sagde Per Stig Møller

henvendt til de forsamlede erhvervsfolk.


Et af de områder, der har et uudnyttet eksportpotentiale, er offshore-industrien,

hvis muligheder på 14 markeder Danmarks Eksportråd nu har undersøgt.


Undersøgelsen, der blev offentliggjort

i går, viser, at der er betydelige muligheder for at øge afsætningen på alle markeder, især Canada,

Saudi Arabien, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.


- Vi kan med fordel intensivere de internationale bestræbelser inden

for offshore, hvor danske virksomheder har et godt ry for kvalitet, innovation og ikke mindst miljørigtighed og sikkerhed.

Mindre og mellemstore virksomheder har muligheder som underleverandører, sagde Per Stig Møller.


Udenrigsministeren

glædede sig over, at de otte jyske og fynske amter bakker op om Invest in Denmark ved at yde en krone pr. indbygger til at markedsføre

Danmark som investeringsland. I fjor kastede Invest in Denmark 36 investeringer med foreløbig 650 arbejdspladser af sig.






Mangel

på risikovillighed

At der fortsat er plads til forbedring af vilkårene for eksport, var et efterfølgende indlæg

fra formanden for Esbjerg Erhvervscenter, administrerende direktør Ulrik Gammelgaard, KJ Maskinfabriken, et eksempel på.

Han kritiserede danske pengeinstitutter og Eksportkreditrådet for ikke at være risikovillige nok, når virksomheder

søger ind på nye markeder. Og så er det globale marked ikke lige tydeligt alle steder.


- Protektionismen eksisterer

stadig både i og uden for Europa, blandt andet i Frankrig, hvor CE-normer fortolkes forskelligt fra egn til egn. En samspilsramt

dansk virksomhed har ikke meget at have sin ret i, sagde Ulrik Gammelgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen