Del : SMS
Berlingske Business

Regeringen spår tilbagegang i økonomien

Margrethe Vestager
Foto:

Nationalbank og regering er enige om et fald på 0,4 procent i BNP i år.

Artiklen fortsætter under annoncen
"Udsigterne for økonomien kunne være bedre. 2012 blev ikke det år, vi havde håbet på. 2012 lander med tilbagegang på knap en halv procent," sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, da hun kommenterede regeringens nye Økonomisk Redegørelse om rigets økonomiske tilstand.

Det er en betydelig nedjustering i forhold til august, da regeringen forventede vækst på 0,9 procent. Men prognosen svarer nu til de fleste andre prognoser.

Den forventede vækst til næste år er nedjusteret fra 1,7 til 1,2 procent.

Regeringen tror på en "jævn vending" i økonomien til næste år med faldende ledighed fra midten af 2013.

En af årsagerne til det svage 2012 er en svag udvikling i international økonomi. Og derfor er vejen tilbage til vækst i Danmark længere end forventet.

Regeringen forventer at BNP vokser med 1,2 procent i 2013 og 1,6 procent i 2014. Og mens væksten i 2013 især skal trækkes af den økonomiske politik,, så forventer regeringen, at væksten i 2014 bliver uden krykker - altså drevet af reel fremgang i samfundets hjul.

Blandt andet forventer regeringen, at den generelle tillid vender tilbage til den europæiske økonomi og giver mere fart i dansk eksport, ligesom privatforbruget i 2013 bliver løftet af en fremgang i husholdningernes disponible realindkomster på godt 2 procent - primært på grund af skattereformen og de ekstremt lave renter.

Den forbrugsfest, som udbetalingen af efterlønsbidrag på 28,5 milliarder kroner til danskerne kunne have medført, er foreløbig deponeret i banken - men kan også bidrage til øget vækst, når tilliden til økonomien vokser.

I forhold til ledigheden forventer regeringen en stigning til 168.000 personer i løbet af første halvår 2013.

Derefter forventer regeringen "et mærkbart fald" i ledigheden i takt med, at dagpengereformen slår fuldt igennem og perioden på dagpenge er begrænset.

Men selv efter nedjusteringen kan regeringens skøn stadig være for optimistisk, mener seniorøkonom i Nykredit Tore Stramer.

"Selv om en negativ vækst på 0,4 procent i år lyder dystert, så ligger skønnet faktisk i den optimistiske ende af skalaen. Det kræver således en positiv BNP-vækst på 0,4 procent i årets sidste kvartal for at nå en negativ BNP-vækst på minus 0,4 procent i 2012. Til sammenligning er der udsigt til en negativ BNP-vækst i Euroområdet og Sverige på i omegnen af 0,2-0,3 procent i årets fjerde kvartal," skriver han i en kommentar.

Tore Stramer påpeger, at de danske økonomiske nøgletal ikke har artet sig i retning af øget vækst over de seneste måneder.

"Der er således også en reel risiko for at regeringen kommer til at nedjusterer prognosen yderligere," mener Tore Stramer.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere