Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Regeringen skal enes om nøglefigur

På mange måder bliver 2004 et skelsættende år for Danmarks forhold til EU. Der skal være valg til et

EU-parlament med nu 25 medlemslande, den ny EU-traktat er færdig og skal sandsynlig til dansk folkeafstemning i 2004-2005, sandsynligvis

kommer folketingsvalget i efteråret 2004, og Danmark skal fra efteråret 2004 have en ny EU-kommissær.



Den nuværende

Poul Nielson har mildest talt ikke gjort meget væsen af sig.



I den hjemlige EU-debat er han nærmest usynlig.



Hans

utilstrækkelige evne og lyst til at kommunikere med pressen rækker helt tilbage til hans mange år i dansk politik,

hvor han gik for at være arrogant og utilnærmelig.



Få vil derfor begræde, når Nielson vender hjem

og giver plads til sin efterfølger.



I et kommende EU, hvor kommissionsformanden givet vil få en stærkere placering,

er det nødvendigt med en dansk EU-kommissær, der har politisk og folkelig gennemslagskraft.



Og så skal han

have sin baggrund hos enten Venstre eller konservative.



To navne trænger sig på, men flere kan jo komme til.











To

navne i spil

De to navne, som er i spil nu, er Dansk Industris topchef, Hans Skov Christensen, som trænger til et karriereskift.

Han har ikke mindst de seneste år været stærkt interesseret i internationale anliggender.



Han har en fortid

som konservativ folketingskandidat, viceborgmester og er mangeårigt medlem hos de konservative, hvor han for eksempel på udlændingeområdet

har repræsenteret en social samvittighed i perioder, hvor retorikken ellers gjorde den slags ugleset.



DI-direktørens

forhold til skiftende konservative ledere har været godt. Ikke mindst til den nuværende partiformand og erhvervsminister

Bendt Bendtsen, der i sagens natur har tæt kontakt til Industriens Hus.



Hans Skov Christensen som ny EU-kommissær

er derfor konservatives bud.



Den anden kandidat er Venstres nuværende integrationsminister Bertel Haarder. Som mangeårig

og ikke mindst i EU meget respekteret EU-parlamentariker og senest som europaminister under EU-formandsskabet har han gode kort på

hånden.



Han er vellidt i EU-systemet og respekteret for sin regelrette indstilling til politiske problemer. Hans håndtering

af den vanskelige udlændingepolitik roses. Og så er han noget efterhånden så usædvanligt som en toppolitiker

med ægte kærlighed til den folkelige debat i forsamlingshuse og på højskoler.

Omfattende kabale

En

række forhold vil afgøre, hvem af de to som flytter til Bruxelles.



For Hans Skov Christensen taler udover hans kompetence

og baggrund også, at de konservative skal have en luns for ikke at få svækket deres selvværd. Han afgang fra

DI vil give mulighed for en topdirektør med varmere forbindelser til V end K.



DA/DI er snart sagt det eneste sted, hvor

de konservative fortsat er toneangivende i forhold til venstrefolk.



Venstre kunne derfor se en snæver interesse i at støtte

det konservative ønske.



Mod Haarder taler, at han er et voldsomt aktiv for regeringen. Rygter gør ham til finansminister,

hvis Thor Pedersen med eller uden et vink fra statsministeren bliver træt af mediernes jagt og søger fred i et lukrativt job

i erhvervslivet.



De to andre kandidater til posten som finansminister er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen,

der ikke menes at være meget for en forfremmelse.



Han trives i sit nuværende job og kunne arve integrationen fra

Haarder. Og så vil Hjort altid være nummer to i statsministerens univers, uanset om han er finansminister eller ej.



For

en politiker, som aldrig har aftjent en arbejdsdag som almindelige folketingsmand, er det komplicerede statsbudget heller ikke den

mest tillokkende opgave.



Den anden kandidat til Thor Pedersens job er indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som er i

gang med sin politiske svendeprøve, den ny amts- og sundhedsstruktur. Før den er på plads vil han ikke i spil

til andre større opgaver.



Tilsammen gør det Skov Christensen til favorit. Men helt afhængig hvilken samlet

kabale, VK-formændene lægger.



EU-kommissæren skal udpeges om et lille år, når den fremtidige EU-struktur er

kendt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen