Regeringen og DF halverer dagpengeperiode

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om genopretningsplanen for dansk økonomi, der betyder en halvering dagpengeperioden fra fire til to år.

Samtidig er lagt op til, at børnechecken beskæres til maksimalt 30.000 årligt.

Der vil ligeledes blive skåret i ulandsbistanden, så den fastholdes på 2010-niveauet, mens lettelserne i topskatten udskydes i tre år mod oprindeligt planlagt to år.

Der indføres loft på faglige kontingenter på 3000 kroner årligt.

På den måde friholdes kommunerne fra det hidtidige sparekrav fra regeringen på fire milliarder. Samtidig forkastes regerings forslag om at fastfryse overførselsindkomster i to år. /ritzau/

Fakta om regeringens genopretningsplan:

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en genopretningsplan for dansk økonomi. Planen indebærer:

* Dagpengeperioden halveres fra fire til to år.

* Kommuner friholdes for besparelser på fire milliarder kroner.

* Regeringen dropper idé om at fastfryse overførselsindkomster.

* Forhøjelse af grænsen for topskat udskydes til 2014.

* Loft over fradrag for faglige kontingenter på 3000 kroner.

* Der afsættes fem milliarder kroner til flere i uddannelse.

* Loft over børnepenge på 30.000 kroner. Giver 1 mia. kr. i 2013.

* Ulandsbistanden fastholdes på 2010-niveau. Besparelse på 1,4 mia. i 2013.

* Nye gebyrer på udlændingeområdet for 82 millioner kroner.

* Besparelser på tolkebistand for 15 millioner kroner.

* Planen forbedrer statens budget med 24 milliarder kroner. /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

 



Markedet lige nu