Berlingske Business
LIVE
16:16 Wall Street fortsætter torsdagens fald

Regeringen letter generationsskifte

Nu skal der gøres noget ved det generationsskifteproblem som truer i tusindvis af virksomheder i de kommende år.


Økonomi-

og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) løftede i går sløret for hovedpunkterne i regeringens konkurrenceevnepakke,

der bliver præsenteret torsdag. På en konference for små og mellemstore virksomheder i Industriens Hus, lovede Bendt

Bendtsen 250 virksomhedsledere at komme de omkring 90.000 virksomheder, der står umiddelbart foran et generationsskifte, til

undsætning.


- Med konkurrenceevnepakken bliver der indført lempeligere skatteregler for generationsskifte, lovede

ministeren, som tilføjede, at de virksomhedsledere, der ikke har en søn eller en datter, som kan overtage virksomheden,

skal have mulighed for at overdrage firmaet til betroede medarbejdere på samme vilkår.


Dermed tager regeringen et

væsentligt skridt i retning af at løse det massive generationsskifteproblem, som brancheforeninger og -organisationer har

advaret imod i årevis. Ifølge cheføkonom i Håndværksrådet Søren Nicolaisen er ændringen

den største landvinding, der er foretaget for at komme generationsskifteproblemet til livs.


- Det er glædeligt,

at der endelig bliver gjort noget alvorligt for at undgå generationsskifteproblemet, siger Søren Nicolaisen, Håndværksrådet.






Større

vækst

Håndværksrådet skønner, at det kun er hver femte smv''er, der har en afløser indenfor familiens

rækker.


Rådet forventer, at regeringens initiativ vil betyde, at der kommer langt flere vellykkede generationsskifter.

Avancebeskatningen har været årsag til, at virksomhedsledere udsætter generationsskiftet, ofte til det er for sent.


-

Ændringerne vil betyde, at der kommer flere yngre kræfter til roret i en lang række virksomheder, siger Søren

Nicolaisen, som forventer, at indgrebet vil skabe større vækst i de små og mellemstore virksomheder.


Bendt

Bendtsen ville ikke afsløre de nøjagtige detaljer i konkurrencepakken før regeringens samlede præsentation.

Men sikkert er det, at pakken indeholder lettelser for omkring 500 mio. kr. til dansk erhvervsliv.

Fælles fodslag

Forsmagen

på konkurrenceevnepakken var som taget ud af Dansk Industris ønskeseddel til den ny regering. Der var derfor også

stor tilfreds at spore hos administrerende direktør for Dansk Industri, Hans Skov Christensen, der ser med optimisme på

erhvervslivets vilkår under den ny regering.


- Vi anerkender den ny regerings intentioner over for dansk erhvervsliv, og

vi deler regeringens opfattelse af, at vi ikke kan få det hele på en gang. Det er det lange seje træk, der tæller,

siger adm. direktør Hans Skov Christensen, DI.


Nogle andre sikre stik for erhvervslivet er administrative lettelser, som eksempelvis

forlængelser af kredittiderne for små og mellemstore virksomheder.


Afskaffelse af arbejdspladsvurderinger for virksomheder

med under 10 ansatte, og det samme gælder kravet om sikkerhedsorganisation.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen