Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Regeringen klar til nye reformer

Den nye regering gør klar til at smøge ærmerne op. Arbejdet med at reformere arbejdsmarkedet er ikke slut endnu,

og nye initiativer skal sættes i gang. Ellers bliver det umuligt at nå målsætningen om en væsentlig

stigning i arbejdstyrken inden år 2010.


Til den tid skulle der gerne være kommet 66.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet

for at tage fat. Det er nødvendigt, for at vi på længere sigt kan have penge nok på kistebunden til at betale

folkepension, når udviklingen vender, og antallet af ældre begynder at stige.


Det sker i år 2010, og meldingen

fremgår af den nye regerings første økonomiske redegørelse, som blev præsenteret i går samtidig

med forslaget til finansloven.


Redegørelsen tager udgangspunkt i en ny befolkningsprognose og derfor er den tidligere

regerings mål om at øge arbejdsstyrken med 85.000 personer inden år 2010 blevet sat ned med næsten 20.000


-

Det er nødvendigt med yderligere stukturforbedringer på arbejdsmarkedet for at målet nås, skriver regeringen

i den økonomiske redegørelse.


Regeringen lægger blandt andet op til en forbedring af aktiveringsindsatsen

og flere i private jobtræning. Desuden skal ungeindsatsen udvides til at også at gælde de 25- til 29-årige,

og integrationen af indvandrerne skal forbedres.


Men trods de hede ønsker kniber det fortsat med konkrete initiativer

fra regeringen, og gårsdagens finanslov gav ikke mange konkrete svar.


Samtidig holder regeringen fast i, at der ikke bliver

råd til skattelettelser på arbejdsindkomster før år 2004. Skattestoppet skal håndhæves, og først

derefter kan der blive råd til at lette på skattetrykket, fastholder regeringen.


- Første skridt er, at vi

har sagt skattestop. Vi vil ikke være med til ufinansierede skattelettelser, lød det i går fra Thor Pedersen.






Mindre

lussing

I den økonomiske redegørelse lægger regeringen ikke skjul på, at den internationale afmatning også

har ramt Danmark.


Skønnet for den økonomiske vækst er nu på 1,1 pct. for i år og 1,4 pct. i år

2002. I oktober lød den tilsvarende spådom på en vækst på henholdsvis 1,2 pct. og 1,7 pct.


Set

i forhold til andre lande er det dog kun en mindre lusning, som den danske økonomi har fået. Vi er i langt mindre grad

ramt af den internationale afmatning blandt andet fordi fores ekport på grund af sammensætningen er mindre følsom

over for de internationale konjunkturer, påpeger regeringen.


Den understreger også, at arbejdsmarkedet fortsat er

meget stramt med en lav ledighed og en af faremomenter kan være, at det internationale opsving kommer for hurtigt.


Det

vil øge risikoen for flaskehalse og mangel på arbejdskraft.


- Derfor vil vi hellere ikke vil lempe finanspolitikken.

Virkningen vil først komme i år 2003, hvor det internationale opsving kan være gået i gang, siger Thor Pedersen.


Regeringen

fremhæver, at den såkaldte finanseffekt af forslaget til finansloven er næsten neutral i lighed med forslaget fra

den tidligere regering. finanseffekter er et mål for, hvor meget ekstra aktivitet, som finansloven sætter i gang.


Danske

Bank mener, at regeringen rammer plet, når den siger, at manglen på arbejdskraft hæmmer væksten. Mens cheføkonom

Bo Overvad fra Svenska Handelsbanken advarer om, at finansloven kan være med til at presse priserne opad og give mere inflation

sidst på året.


Skattestoppet og kombineret med et internationalt opsving i andet halvår kan sætte gang

i en løn- og prisspiral, mener Bo Overvad.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen