Den såkaldte Forårspakke 2.0 er netop vedtaget af Folketinget. Den skal sænke skatten på arbejde fra og med næste år. Men der er en del steder, hvor regeringen strammer skruen og kræver flere penge op.
29. maj 2009, 07:43
En lidt kryptisk og overset del af den skattereform, som netop er vedtaget af Folketinget, og som træder i kraft fra nytår, er, at alle beløbsgrænser i det danske skattesystem, som normalt stiger lidt hver eneste år, fryses fast fra 2009 til 2010.
På den måde henter skatteminister Kristian Jensen ( V) flere milliarder kroner til finansiering af de sænkninger af skatten, som finder sted på andre områder.
Eksempelvis steg grænsen, for hvornår der skal betales topskat, fra 335.800 kroner til 347.200 fra 2008 til 2009.
Det svarer til en stigning på 11.400 kroner, eller 3,4 procent. Eftersom topskatten er på 15 procent, svarer det til en »besparelse« på 1.710 kroner fra det ene år til det andet.
Det er for at kompensere for den almindelige løn og prisudvikling, at disse reguleringer finder sted hvert eneste år.
Også personfradraget, jobfradraget, grænser for hvornår aktieskatten stiger, og stribevis af andre beløbsgrænser hæves automatisk år efter år, som følge af dette.
Bare ikke til næste år.
Ændringen ser umiddelbart lille og uskyldig ud. Men det er den ikke. Det bliver til en del penge, fordi reguleringen fra 2009 til 2010 mistes permanent.
Regeringen har i sit eget materiale om skattereformen anført, at de kan hente hele fem milliarder kroner hjem til statskassen på dette område i løbet af de år, hvor skattereformen er under indfasning.
Vifte af afgifter
Andre steder, hvor regeringen vil støvsuge danskernes lommer for penge, er ved at hæve en hel vifte af afgifter på energi, cigaretter, tobak, chokolade, slik, is og fedt.
En ny multimedieskat og loft over indskud på pensioner er andre områder, hvor private rammes. Fremover må der således højst indbetales 100.000 kroner årligt på pensioner, uanset om pengene kommer fra en arbejdsgiver eller er privat opsparing.
Værdien af rentefradraget sænkes også, hvis man har særlig store renteudgifter, og så er der en lang række nye skatter eller forhøjelser af eksisterende, som rammer erhvervslivet.
Samlet sænkes skatterne for 28,5 milliarder kroner med den skattereform, der træder i kraft fra næste år, men det hele er fuldt finansieret og hentes efter en kort underfinansiering i starten ind andre steder.
Så danskerne kommer efter nogle år til at betale præcis det samme i skat som før. Men pengene kræves så bare op på anden og forhåbentlig lidt bedre måde.
