I forlængelse af det Konservative sommergruppemøde fremlægger regeringen i dag en virksomhedsrettet innovationsstrategi.
25. august 2010, 10:54 – opdateret 25. august 2010, 10:57
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil i forlængelse af de konservatives sommergruppemøde fremlægge en virksomhedsrettet innovationsstrategi, erfarer Berlingske Tidende.
Den nye innovationsstrategi skal hjælpe med at sikre regeringens ambitioner om, at Danmark skal være et af de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative.
Læs også: Mere vildskab i innovationen
De senere år er danske virksomheder haltet bagud i kapløbet om øget innovation og produktivitet. Det vil regeringen gerne ændre på.
Fremover skal små- og mellemstore virksomheder i alle fem regioner tilbydes et innovationstjek med rådgivning, gennemgang og vurdering af virksomhedens innovation. Virksomhedernes adgang til risikovillig kapital og lånemuligheder skal også styrkes ved at øge samarbejdet mellem innovationsmiljøer og universiteterne og Initiativet ”tidlig idefinansiering”, der er en del af globaliseringsaftalerne, videreføres med i alt 75 mio. kr. i 2010-2012. Ordningen giver dels sparring om forretningsudvikling til iværksættere og mindre virksomheder, og dels adgang til risikovillig kapital.
Regeringen vil også etablere en webportal med nem adgang til offentlige innovationstilbud og i løbet af efteråret vil erhverv- og økonomiministerier Brian Mikkelsen sammen med videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) afholde dialogmøder med virksomheder og interessenter om, hvordan grundlaget for virksomhedernes innovation kan styrkes yderligere.
Læs også: Innovation i praksis
Innovationsstrategien vil ifølge oplægget, som Berlingske Tidende er i besiddelse af have følgende fire fokusområder:
1. Det skal være nemt og attraktivt at finde og anvende offentlige innovationsordninger.
2. Styrket rammer for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter.
3. Virksomhedernes adgang til førende international viden og teknologi skal forbedres.
4. Innovations- og vækstpotentialet på det grønne område og inden for velfærdsløsninger styrkes.






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten