Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Regeringen får hård økonomisk medfart

Der er ikke klare svar på, hvordan regeringen vil spare 31 milliarder. Den svigter dansk økonomi ved at parkere reformer på ubestemt tid, mener bankøkonomer.

Bankøkonomer fælder en usædvanlig hård dom over regeringen: Den svigter dansk økonomi.
Det gør den ved at sende nødvendige reformer til hjørnespark. Samtidig har den ikke givet et tilfredsstillende svar på, hvordan den kan spare 31 milliarder kroner inden 2015.

Det mener et flertal af bankøkonomer i Ritzau og RB-Børsens Økonomiske Panel.

91 procent af økonomerne - svarende til 10 - mener, at regeringen svigter dansk økonomi ved at sende reformer til hjørnespark, mens kun én mener, at den ikke svigter ved at udskyde reformer. Men samtlige økonomer er enig med den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i, at jo før regeringen får taget hul på reformerne des bedre, fordi strukturreformer virker på lang sigt.
Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen siger, at selv om det er politisk tabu, så er det meget nødvendigt at få sat navn på reformerne nu.

- Det er det allervigtigste for dansk økonomi at få gang i reformerne. Jo før det sker, des mindre vil byrden være. Selv om reformer virker på den lange bane, kan de i realiteten gøre, at der ikke i de første år behøver at blive strammet så meget op, siger Jes Asmussen.

Cheføkonomen peger på, at regeringen dog har meldt ud, at det snarere er sparekniven, der skal løse problemerne for dansk økonomi, end det er reformer. Han har også svært ved at tro, at regeringen kan holde sit mål om nulvækst i det offentlige forbrug mellem 2011 og 2013.

- Historisk har det vist sig, at skiftende regeringer har svært ved at leve op til egne mål i de offentlige udgifter. Det, regeringen har sat sig for, kræver i høj grad politisk vilje. Det er en stor udfordring ikke mindst i lyset af, at 2011 er et valgår, siger Jes Asmussen.

/ritzau/

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu