Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Regeringen beskyldes for talfinte: »Hvorfor man lige har stillet det sådan op, det forstår jeg ikke«

løkke
Finansminister Kristian Jensen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under dagens møde i Landstingssalen på Christiansborg i København torsdag den 7. september 2017 hvor første behandling af finansloven for 2018 er på dagsordenen. Regeringens forslag til en finanslov for 2018 blev fremlagt 31. august. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenoverblik fra Berlingske Business. Vi skal i dag forbi ikke mindre en to danske børsnoteringer, der kan finde sted næste år og samtidig skabe en ny dansk milliardær.

Og så bringer vi dårligt nyt til tusindvis af bankkunder, der nu skal beskattes hårdere på deres boliglån, mens vi også skal forbi historien om, at regeringen på ny møder hård kritik for regnestykket, der skal give danskere skattelettelser for milliarder i de kommende år:

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

1
Regeringen beskyldes for at underdrive skattelettelsers omfang

I sidste uge fremlagde regeringen sin finanslov, buddet på hvordan den vil finde 17 milliarder kroner om året fra 2025 til skattelettelser og en erhvervsreform.

Ved den lejlighed fortalte finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen vil tage 7,75 milliarder kroner fra råderummet til skattelettelserne, men det kan være en underdrivelse på to mia. kr.

Det skriver Politiken.

Det skyldes ifølge to økonomer, som Politiken har talt med, at regeringen tager to mia. kroner fra det offentlige forbrug på overførselsområdet for at finansiere sine reformer, men sender herefter to nye milliarder kroner fra råderummet til at udfylde hullet på det offentlige forbrug.

»Man må læse det, regeringen selv skriver sådan, at det reelt er 9,75 milliarder kroner og ikke 7,75 milliarder kroner af finansieringen til skattelettelser i 2025, der hentes i råderummet«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet.

»Man sparer først to milliarder, og så siger man, at dem vil man ikke spare alligevel. Hvorfor man lige har stillet det sådan op, det forstår jeg ikke«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Læs hele historien hos Politiken. (Kræver abonnement).

2

Nykredit kan blive dyrere end først antaget

Når børsnoteringen af Nykredit – formentlig i foråret 2018 – skal børsnoteres, kan det blive til en højere markedsværdi end først antaget. Berlingske Business erfarer fra centrale kilder, at den foreningsejede bank kan få en markedsværdi på 75 mia. kr. og måske helt op mod 80 mia. kr. Samtidig ser det ud til, at op mod 20 pct. af aktierne i finanskoncernen kan blive sat til salg.

Allerede i slutningen af juli har Nykredit inviteret en række banker til at byde på opgaven om at føre finanskoncernen på børsen, og skønnet om markedsværdien kommer altså på baggrund af præsentationer fra disse banker.

Det er markant mere end hidtil antaget. Tidligere har analytikere spekuleret i en markedsværdi omkring 65 mia. kr.  Læs mere her.  (Kræver abonnement).

3

Adform-stifter kan blive milliardær

Nykredit er ikke den eneste danske virksomhed, der går efter en børsnotering i 2018. Det samme gælder nemlig det ukendte danske softwarefirma Adform, der konstruerer software til onlineannoncering.

Markedsværdien bliver ikke helt i samme størrelsesorden som førnævnte Nykredit, men med en potentiel markedsværdi på omkring to mia. kr. kan særligt en af stifterne blive særdeles velhavende.

Gustav Mellentin, som også er Adforms adm. direktør, ejer trods flere kapitaludvidelser gennem årene nemlig stadig over 50 pct. af ak­tierne i selskabet og kan med andre ord blive god for en mia. kr. Læs mere her. (Kræver abonnement).

4

Ny afgørelse fastslår: Kunder får skattesmæk på boliglån

Skatterådet konstaterer i en ny principiel afgørelse, at tusindvis af bankkunder skal beskattes hårdere på deres boliglån. Flere banker retter nu ind.

Sagen rækker tilbage til vinteren sidste år, hvor Nykredit/Totalkredit besluttede at hæve priserne på boliglån - de såkaldte bidragssatser. Prisstigningerne skabte stor utilfredshed, og en række banker i Totalkredit-samarbejdet valgte derfor at udbetale en bonus til deres kunder, der skulle udligne den prisstigning, som kunderne havde i udsigt.

Først på banen var landets syvendestørste bank, Arbejdernes Landsbank, der lovede sine boligkunder en kompensation på 1.000 kr. om året pr. lånt million, som ellers ville tilfalde banken. Men Arbejdernes Landsbank må nu konstatere, at Skat er nået frem til et andet resultat, end banken forventede.

Det betyder, at kompensationen ikke skal beskattes som kapitalindkomst men som personlig indkomst. Dermed får langt de fleste af bankens boligkunder mindre udbetalt efter skat, end banken oprindeligt har stillet i udsigt. Læs mere her. (Kræver abonnement).

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med en blandet udvikling fredag morgen. Mange investorer vælger at forholde sig i ro, da lørdagens nordkoreanske nationaldag i lighed med sidste år kan blive brugt til at markere landets status som atomvåben-magt.

Det skriver Ritzau Finans.

De store japanske aktieindeks Nikkei 225-indekset og det bredere Topix-indeks falder med henholdsvis 0,5 pct. og 0,1 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er modsat positive. Shanghai Composite stiger 0,2 pct., og CSI 300-indekset øger 0,1 pct., mens børsen i Hongkong ligger med et plus i Hang Seng-indekset på 0,6 pct.

Det sker i dag

  • kl 9.00: Danmark: Handelsbalance, juli
  • kl 9.00: Danmark: Betalingsbalance, juli
  • kl 10.30: Storbritannien: Industriproduktion, juli
  • kl 14.45: USA: Patrick Harker, chef for Federal Reserve i Philadelphia med stemmeret i FOMC, taler
  • kl 16.00: USA: Engroslagre, juli
  • kl 18.15: USA: Loretta J. Mester, chef for Federal Reserve i Cleveland, taler

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen