Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Realkreditten vil slå et-årige flekslån ihjel

Dyrere og mindre fleksibelt. Realkreditinstitutterne vil erstatte de 1-årige rentetilpasningslån med en lånetype, der skal refinansieres sjældnere. Indgrebet skal gøre realkreditten mere spiselig for Moody's.

4 Kommentarer

De usikre 1-årige flekslån kan snart være fortid.

Realkreditforeningen tager konsekvensen af nedgraderingen fra kreditvurderingsinstituttet Moody's, og arbejder på en afskaffelse af den mest usikre del af realkredit-paletten.

I stedet for F1'erne vil Realkreditforeningen introducere en helt ny lånetype, som skal refinansieres hvert femte år, men hvor renten alligevel kan variere over perioden. Det skriver Bloomberg.

Direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft, lægger ikke skjul på, at det er dårligt nyt for boligejere, der i dag nyder godt at den lave rente og den store fleksibilitet, der - sammen med usikkerheden - karakteriserer de 1-årige lån.

I et interview med Bloomberg fastslår han, at de nye lån vil være "dyrere og mindre fleksible".

Når modellen alligevel er nødvendig skyldes det de internationale kreditvurderingsinstitutters bekymring for den kortsigtede refinansiering af F1'erne.

Moody's har ad flere omgange nedjusteret realkreditobligationernes rating. Det har fået Nykredit og BRFkredit til at udskille de variabelt forrentede lån fra de fastforrentede i selvstændige kapitalcentre, der kan rates uafhængigt.

Realkredit Danmark har i valgt helt af opsige samarbejdet med Moody's.

INFOshop: Vi dropper flekslånet

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Bare endnu en undskyldning for at snyde sine danske kunder

Denne debat er udelukkende noget der eksisterer, for at retfærdiggøre at RD osv. skal tjene flere penge. Og, fordi vi er små kunder hver for sig kan vi intet gøre.

Profit profit profit og skide være med kunderne.

FØJ

Kig på Sverige

Her i Sverige har vi lån baseret på 3-måneders renten og der er åbenbart ingen inkl. Moodys der synes det er risikabelt. Langt de fleste svenskere har korte låntyper, men er kreditvurderet til at kunne sidde med langt højere rente. Det kunne være det var det man skulle kigge på istedet for.

Hvad med sikret et-årig flex lån

Hvis man vælger at afbetale en flexlån med samme rate som på en fast-forrentet 30-årig lån, kan realkreditinstitutet spar gevinsten op for en og dermed forbedre deres kreditværdighed.

Dermed bliver lånet mindre med de opsparet beløb hvert år.

Denne konstuktion må Moodys kunne gå med til !

Problemet er stadig rentefølsomheden

Jeg tror, at Moodys er mest bekymret for, at den korte rente pludselig stiger uhyrligt, fordi der kan mangle kapital i markedet på et tidspunkt, hvor store beløb skal refinancieres, eller fordi et centralbankindgreb kortvarigt hæver den korte rente meget. Det skete f.eks. i Sverige i 90'erne, hvor den korte rente for en stund var astronomisk høj.

Hvis man fra realkreditinstitutternes side havde gjort mere ud af at markedsføre F1T typen på bekostning af F1K, ville man fra Moodys side måske have været mindre bekymret, men det siger næsten sig selv, at et 30-årigt F1T lån stadig er meget følsomt overfor stærkt stigende renter.

Moodys ville formentlig være mere glade, hvis f.eks. kun 1/3 - 1/5 af restbeløbet skulle refinancieres hvert år, både fordi det sænker kapitalbehovet i markedet, og fordi det sænker risikoen for låntagerne.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu