Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rædselsår: Ufatteligt fald i omsætningen

Nye tal bekræfter, at 2009 var et rædselsår. Særlig hjemmemarkedet er underdrejet, vurderer Dansk Erhverv.

2009 var et rædselsår for omsætningen i dansk erhvervsliv. Det viser
nye tal fra Danmarks Statistik, der bekræfter den oplevelse som blandt andre erhvervsorganisationen
Dansk Erhverv har haft af udviklingen.

- Vi har vidst det længe, men nu foreligger de samlede
omsætningstal for sidste år – og de viser, at 2009 var et økonomisk rædselsår
med et omsætningsfald på næsten ufattelige 482 milliarder kroner, svarende til
et dyk på ikke mindre end 14,2 procent på et enkelt år, siger skattepolitisk
chef i Dansk Erhverv Bo Sandberg.

Hjemmemarkedet hårdt ramt

Omsætningsfaldet er den vigtigste forklaring på, at BNP
faldt med mere end fem procent i 2009, og at beskæftigelsen faldt med ca.
150.000 personer.

- Det er i høj grad hjemmemarkedserhvervene, som var
kriseramt i 2009, og især byggevirksomhederne går også et hårdt 2010 i møde.
Handelsvirksomhederne kan muligvis få en positiv effekt af øget købekraft i
husholdningerne, men indtil videre er det fugle på taget snarere end fugle i
hånden, lyder det fra Bo Sandberg.

 




Markedet lige nu