Del : SMS
Berlingske Business

Råvareprisernes styrtdyk gør ondt

29BUSCHILE-BUSINESS-191606.jpg
Chile, som i modsætning til sine nabolande har ført en fornuftig økonomisk politik, er hårdt ramt af prisfaldet på kobber, der er af afgørende betydning for landets økonomi. Chile er verdens største kobberproducent, og en tredjedel af statens indtægter kan tilskrives kobbersektoren. Her et glimt fra kobberraffinaderiet i Vetanas, nordvest for hovedstaden Santiago. Foto: Rodrigo Garrido/Reuters

Råvarepriserne falder og falder til gavn for de udviklede økonomier, men usikkerheden i flere meget store lande vokser for hver dollar, råvarerne falder. Det kan skabe uro på de globale markeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag et kig på nærværende graf. Den viser udviklingen i råvarer fra korn, guld og olie ned til hvede, nikkel og svinekød – og bunden er snart nået.

Nyhedstjenesten Bloombergs tone­angivende råvareindeks lukkede i går kun tre dollar over bundrekorden fra 1999, og det er vel at mærke uden at tage inflationen i betragtning.

GERMANY ECONOMY SHIPPING

Det er med andre ord en helt ekstraordinær situation, som verdens­markedet står i, og den gør rasende ondt på lande som Brasilien og Rusland, der begge befinder sig i en recession. Omvendt er de billige råvarer godt for Europa og store dele af verdensøkonomien, men chefanalytiker i Danske Bank Allan von Mehren advarer om, at de nye vækstøkonomiers problemer har en risiko for at sprede sig:

»Hovedscenariet for Europa ser stærkt ud, men der er også en større risiko for, at tingene kører af sporet, hvis det for alvor ramler i emerging markets. Hvis der skabes en gælds­krise i de lande, kan det øge usikkerheden i verden så meget, at det overdøver de positive effekter,« siger Allan von Mehren.

Energi som udløser

Blandt råvarerne er det særligt den stærkt faldende oliepris, der skaber bekymring. Det sorte guld er rutsjet fra over 100 dollar tønden til et stykke under 40 på halvandet år, og foreløbigt ser der ikke ud til at være nogen bund.

ASIA-OIL/SUPPLIES

Seneste kapitel i olieprisens lidelses­historie blev skrevet mandag, da det ellers sanktionerede Iran løftede sløret for, at man har tænkt sig at genindtræde på olie­markedet med en ikke ubetydelig kraft. Knap var meldingen fra Teheran kommet, før olieprisen igen så rødt og sendte flere panderynker mod de energitunge emerging markets, hvis talrige olieselskaber meget vel kan skabe en del global ravage.

»Et af risikomomenterne er blandt energiselskaber. De har været relativt gode til at tilpasse deres omkostninger, men det ser bare ikke ud til, at de kan holde stand. Naturgasselskaber har det også svært, og det er noget, der kan give et forholdsvis stort skvulp, hvis vi begynder at se en bølge af konkurser der,« siger ansvarlig for emerging market-aktier hos Sydbank, Jesper Engdal, der dog advarer mod, at man skærer alle emerging markets over én kam.

»Vi taler altid om emerging markets som en fælles størrelse, men det bliver mindre og mindre sandt, som tiden går,« siger Jesper Engedal. »Vi har fokus på reformlandene som Kina og Indien, der har enorm gavn af lave olie- og råvarepriser, og et land som Mexico, der har godt gang i forbruget. Men en ting, som er helt skidt, er Brasilien, hvor vi har lidt sværere ved at se, hvad der skal trække dem ud af krisen.«

Minegigant bliver straffet for brandudsalg CHILE-BRITAIN-COMMODI

Europa over Amerika

Netop Brasilien er for nylig blevet ned­graderet til »junk« af to af de tre mest toneangivende kreditvurderingsbureauer.

Junk-niveauet vil sige, at man ikke anbefaler investeringer i landet længere, hvilket er ganske alvorligt for et land af Brasiliens størrelse, og desværre for brasilianerne står flere af nærmarkederne i samme situation.

»Sydamerikas vækst har været drevet af efterspørgsel mere end af reformer, der har øget produktiviteten. Landene skal ud at finde en vækstmotor eksportmæssigt, og det er bestemt ikke let. De får hjælp af deres valuta­svækkelser, men på den korte bane vil det bare gøre ondt,« siger Allan von Mehren.

IRAQ-OIL

Hold fingrene fra Sydamerika

Af samme grund anbefaler Nordea også, at man helt holder fingrene fra sydamerikanske aktier. Storbanken opfordrer til, at porteføljens eksponering mod kontinentet skal være et rundt nul.

»Vi tror på, at det bliver de udviklede økonomiers aktiemarkeder, der kommer til at klare sig godt i 2016. Væksten er på vej i Europa. Den har ikke været høj, men den har været opadgående,« siger seniorstrateg Tine Choi Danielsen, Nordea.

»Latinamerika er i recession, Rusland er i recession, væksten i Kina er aftagende, og det lægger en dæmper på hele emerging markets og det afkast, som vi kan forvente os,« siger hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere