14. oktober 2008, 05:15

Dansk økonomi står foran en brat nedgang. Men nedgangen var blevet værre og endnu mere voldsom, hvis ikke stort set alle Folketingets politisk partier havde grebet ind med en 35 milliarder kroner stor redningspakke til den finansielle sektor i Danmark.

Det vurderer økonomisk overvismand og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen.

Han kalder tilmed den danske redningsplan for »bedre gennemtænkt« end tilsvarende pakker i andre lande. Den vil sandsynligvis også »virke hurtigere end andre steder.«

Planen vil i kombination med de tiltag, der allerede er taget i USA og stribevis af europæiske lande, hindre den nedsmeltning af international økonomi med helt uoverskuelige konsekvenser, der har været frygtet, vurderer vismanden.

Den økonomiske udvikling i verdensøkonomien er dog fortsat så alvorlig, at både USA, Europa og også Danmark står foran en nedgang i den økonomiske aktivitet, der meget vel kan ende i den ellers så frygtede recession med faldende økonomisk aktivitet flere steder.

Tegn på træghed

Flere tegn på træthed ses allerede nu i dansk økonomi økonomien.

Det private forbrug tager af, og mange virksomheder nedjusterer deres forventninger til fremtiden. Oven i det vil ledigheden formentlig snart skyde hastigt i vejret. Stigningen i arbejdsløsheden vil forsætte et godt stykke ind i 2009, forudser Peter Birch Sørensen, og formentlig runde 100.000, hvilket er mere end en fordobling fra det aktuelle niveau.

Professoren minder dog om, at ledigheden fortsat er på et historisk lavt niveau, og at dansk økonomi af samme grund derfor ikke kan betegnes som egentlig »syg« eller på »randen af et sammenbrud.«

»Så det er ikke rimeligt at tale om en krise i den generelle økonomi. Selv hvis ledigheden stiger til 100.000, vil den fortsat være lav i et historisk lys,« siger han.

Faktisk har det længe stået klart, at dampen skulle tages af dansk økonomi, som på grund af mangel på arbejdskraft har haft en for hastig lønudvikling og for høj inflation, der nu er over niveauet i de 15 euro-lande, som Danmark fører fastkurspolitik overfor.

Afmatning udefra

Det er uholdbart i længden, og derfor skulle noget ske før eller siden.

»Vismændene har mange gange opfordret regeringen til at stramme den økonomiske politik og peget på behovet for at tage dampen lidt af kedlerne, så løn- og prispresset blev mindre. De råd har man valgt ikke at følge. Men nu kommer afmatningen så til os udefra. Det er ikke rart, når det sker så brat. Men det er med til at tage presset lidt af arbejdsmarkedet og forhindre en overophedning. Når det nu alligevel skulle være, så rammer dette her os på et heldigt tidspunkt. Kunsten er så at undgå, at økonomien overreagerer i nedadgående retning, og vi over en længere årrække får en meget dårlig udvikling,« siger Peter Birch Sørensen.

Usikkerheden lige for tiden er dog meget stor, og skulle behovet for at puste mere liv i økonomien opstå, så kan det med fordel ske med den skattereform, som regeringen har i støbeskeen og som ventes at træde i kraft i 2010.

»Der kunne man om nødvendigt vælge at underfinansiere i starten i forbindelse med en skatteomlægning, der samtidigt øger udbuddet af arbejdskraft.«

Her og nu ser Peter Birch Sørensen dog ikke noget behov for at lempe den økonomiske politik med lavere skatter, større udgifter eller andet - selv om en afmatning er på vej.

Regeringen lægger med sin samlede pakke for 2009 op til en svagt ekspansiv økonomisk politik med både lidt lavere skatter, lidt større offentlige udgifter og så genoplivningen af tvangsopsparingen SP. Denne svagt ekspansive politik kritiserede de økonomiske vismænd så sent som i foråret, hvor de anbefalede en neutral finanspolitik.

»Men nu er det hele mærkbart forandret til det værre. Derfor vil vi ikke kritisere en behersket stimulans af økonomien. Vi kan således nu se, at manglen på arbejdskraft er aftagende. Men vi synes heller ikke, at der skal lempes mere, end der er lagt op til nu.«

Fornuft plan

Redningsplanen til de danske banker mener Peter Birch Sørensen ser fornuftig ud af flere grunde.

»Det er således et særkende ved den danske aftale, at bankerne i første omgang selv skal bære de tab, der måtte opstå. Regningen sendes ikke videre til skatteyderne som i mange andre lande. Der har så været betænkelighed ved, at de store og sunde banker skulle dække tab for de små og usunde. Men de sunde får noget for pengene.«

Peter Birch Sørensen peger således på, at også de sunde banker får en statsgaranti i ryggen, som skulle skabe større tillid og lette bankernes muligheder for at låne penge.

»Det er også sådan, at de garantiprovisioner, som bankerne skal betale til redningsplanen, står i forhold til deres kapitalbehov, og den risiko de løber. Så banker, der løber en stor risiko, skal betale mere til planen end andre. På den måde er planen med til at give bankerne et incitament til at udvise ansvarlig adfærd. Et andet positivt træk ved den danske ordning er, at man minimerer statens rolle som aktiv ejer. I andre lande lægges der op til, at staten skal spille en betydelig rolle og indskyde aktiekapital i flere banker. Men en stat er ikke gearet til at drive banker, og der kan hurtigt opstå problemer med, hvad man skal gøre med alle de bankaktier, og hvornår de skal sælges eller ikke sælges. De spørgsmål skal vi slet ikke tage stilling til herhjemme.«

Han gør dog også opmærksom på, at den aktuelle krise formentlig vil føre til en større koncentration i den danske banksektor. Konkurrencestyrelsen skal derfor være oppe på dupperne for at sikre konkurrencen, vurderer Peter Birch Sørensen.