8. februar 2012, 05:00

Luften er ofte tyk af direkte modstridende oplysninger om den hjemlige økonomi. Den ene dag brager erhvervslivets konkurser således i vejret, hvilket får alle økonomer til at se sure ud. Næste dag falder arbejdsløsheden, hvilket bringer de store smil frem.

Men om dansk økonomi er på vej ned i et sort og mørkt hul, eller om det er bedre tider, der venter forude, er uhyre vanskeligt at sige.

Samtidig siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, Niels Kærgård, at forvirringen om hvorvidt pilen peger op eller ned kan hænge sammen med, at dansk økonomi hverken er på vej mod meget lysere tider, eller noget som ligner en ren katastrofe.

Et skrøbeligt Europa

»Det er mere sådan en lidt jævn og forsigtig udvikling, vi har lige nu, hvor det hverken går rigtig godt eller rigtig dårligt,« lyder det fra den tidligere overvismand. »Men,« tilføjer han, »der er nok grund til en vis bekymring, fordi udviklingen især i Europa er meget skrøbelig. Her risikerer det økonomiske opsving således at blive sat i stå, fordi mange lande er nødt til at stramme den økonomiske politik, og kommer der en meget svag udvikling i Europa, så vil det ramme os. Så man skal være forsigtig med, hvad der laves af økonomiske stramninger. »

»Omvendt er der så også tegn på, at det begynder at gå lidt bedre i USA, hvilket er godt nyt for dansk økonomi,« siger Niels Kærgård.

At overskuddet på betalingsbalancen herhjemme svulmer op, mener Niels Kærgård dog ikke skal ses som et entydigt positivt tegn.

»For det er jo et symptom på, at folk ser pessimistisk på fremtiden og er forsigtige og sparer op som aldrig før. Det er derimod ikke udtryk for, at vi har en specielt god konkurrenceevne. Vores konkurrenceevne over for udlandet er tværtimod blevet forværret over en årrække, fordi lønnen er steget mere end i andre lande og produktiviteten omvendt har udviklet sig svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med.«

Niels Kærgård peger også på, at det er nødvendigt at få gang i nogle mere konstruktive forhandlinger i Folketinget om langsigtede reformer, hvis det skal gå bedre med dansk økonomi, og væksten skal vende tilbage. Den vilje mener professoren ikke har været til stede i tilstrækkeligt omfang siden valget, hvor især oppositionen fortsætter med at føre valgkamp i stedet for at søge konstruktive løsninger.

Særlig vigtigt lige nu, hvis dansk økonomi skal styrkes, er de forestående forhandlinger om en ny skattereform. Men her er man nødt til at se det hele under ét og ikke kun kigge på selve skattesatserne, men også på velfærdsydelser.

»Man opnår ikke meget ved at lave en skattereform, som sænker marginalskatten, hvis man samtidig indfører stigende brugerbetalinger og aftrapper offentlige ydelser for de samme personer, som fik skattelettelser. De to ting vil modarbejde hinanden,« siger Niels Kærgård, som i stedet anbefaler en samlet og lavere skat på arbejde og højere skatter på eksempelvis boliger.

Så om det går godt eller dårligt herhjemme med dansk økonomi, afhænger ikke kun af, hvad der lægges vægt på, og hvilket politisk udgangspunkt, der tages. Men også om man kigger på situationen lige nu, eller retter blikket ti eller tyve år ud i fremtiden, hvor en række store udfordringer venter: Det er bl.a.flere ældre, og indtægten fra olie og gas i Nordsøen, der svinder ind.