Del : SMS

Professor frygter kup af magten hos rig Tryg-ejer

11BUSJoergen-Huno-Rasmussen.jpg
Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelseformand for TryghedsGruppen, har stillet et kontroversielt forslag om at ændre vedtægterne i forbindelse med valg af medlemmer til bestyrelsen. Forslaget har vakt bekymring hos flere fra repræsentantskabet. Emnet skal diskuteres på et møde mandag. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Flere repræsentanter i TryghedsGruppen frygter, at bestyrelsen vil sætte sig fuldstændigt på magten i selskabet, hvis bestyrelsen mandag får gennemført en ændring af vedtægterne, der medfører en ny metode til at vælge folk ind i bestyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selskabet TryghedsGruppen, der ejer 60 pct. af forsikringsselskabet Tryg og har en formue på 32 mia. kr., så langt om længe ud til at være kommet igennem årelange interne stridigheder, men nu ser konflikterne igen ud til at blusse op.

Mandag afholder TryghedsGruppen ekstraordinært møde i det 70 mand store repræsentantskab, der er øverste organ i TryghedsGruppen. På dagsordenen er et kontroversielt forslag om at ændre vedtægterne. Et forslag, der er stillet af bestyrelsen med formand Jørgen Huno Rasmussen i spidsen, og som en intern arbejdsgruppe også har foreslået.

Bestyrelsen foreslår, at proceduren ved bestyrelsesvalg ændres, således at hver repræsentant i stedet for blot at afgive én stemme fremover skal afgive lige så mange stemmer, som det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges.

Forslaget vækker bekymring hos flere af repræsentanterne, herunder Lars Bo Langsted, der er professor ved juridisk institut på Aalborg Universitet. Den foreslåede metode vil nemlig betyde, at et flertal med i teorien blot én persons overvægt vil kunne bestemme samtlige medlemmer af bestyrelsen, mens et stort mindretal ingen indflydelse får.

Forslaget er opsigtsvækkende lige netop når det drejer sig om TryghedsGruppen, fordi TryghedsGruppen i en årrække har været igennem store konflikter mellem to fløje i repræsentantskabet.

Bestyrelsens fløj arbejdede særligt for at holde milliardformuen i selskabet og uddele omkring 500 mio. kr. årligt til almennyttige formål via TrygFonden, mens oprørerne på den anden fløj også ville uddele penge via TrygFonden, men i højere grad lade formuen komme medlemmerne til gode. Medlemmerne, og dermed ejerne af TryghedsGruppen, er alle Tryg-kunder i Danmark.

TTRYG

Formand Jørgen Huno Rasmussen siger, at der ikke længere er fløjkrige i TryghedsGruppen. Ikke desto mindre bekymrer forslaget Lars Bo Langsted.

Han har sat et andet forslag på dagsordenen om, at man indfører den såkaldte prioriteringsmetode. Kort fortalt betyder prioriteringsmetoden, at der udregnes et fordelingstal, der findes ved at tage det samlede antal godkendte stemmesedler og dividere med antal bestyrelsesposter på valg. (rettet fra: i dette tilfælde er de 70 repræsentanter divideret med de otte, der skal vælges til bestyrelsen – altså 8,75.) Dette fordelingstal svarer til det antal stemmer, man skal opnå for at blive valgt.

Hver repræsentant skal så prioritere – fra et til otte – de otte personer, som repræsentanten stemmer på. Herefter foretages en optælling af, hvor mange 1. prioritetsstemmer hver enkelt kandidat har opnået. Kandidater, der opnår flere stemmer end fordelingstallet (rettet fra: 8,75 stemmer), er valgt ind. Såfremt der ikke er fundet de fornødne otte kandidater, optælles 2. prioritetsstemmerne, som tillægges de opnåede 1. prioritetsstemmer. Kandidater, der nu opnår flere stemmer end fordelingstallet (rettet fra: 8,75 stemmer), er valgt ind, og sådan fortsætter man, til de fornødne (rettet fra: otte) bestyrelsesmedlemmer er fundet.

»Prioritetsmetoden sikrer, at det ikke er det snævrest mulige flertal, der besætter samtlige pladser, men at også et meget stort mindretals synspunkter vil kunne blive repræsenteret. Hvis et tilstrækkeligt stort flertal foretrækker de samme kandidater, vil disse imidlertid blive valgt, også selv om man anvender prioriteringsmetoden. Der er således ikke tale om en metode, der sikrer ethvert mindretal repræsentation,« skriver Lars Bo Langsted om forslaget, mens han samtidig gør klart, at hvis prioriteringsmetoden ikke vælges, vil han fraråde, at alle repræsentanter skal stemme på det nødvendige antal kandidater.

Stormen Gorm dagen derp

Berlingske er bekendt med flere repræsentanter, der deler Lars Bo Langsteds bekymring, herunder agronom Henning Krabbe.

»Såfremt repræsentantskabet tiltræder bestyrelsens forslag om valgmetode, og om at vi skal stemme på det antal kandidater, der skal vælges, vil det efter min vurdering i praksis være nytteløst at foreslå andre kandidater til valg end bestyrelsens kandidater, når man ser på erfaringerne fra de sidste mange år, hvor alene bestyrelsens kandidater er blevet valgt. Så bliver valget en kåring, og en konsekvens heraf kan være, at repræsentantskabet på den måde oplever, at det er uden for reel indflydelse. Af den årsag støtter jeg også Lars Bo Langsteds anbefaling om at undlade at kræve, at alle skal stemme på det nødvendige antal kandidater,« skriver Henning Krabbe i et indlæg på TryghedsGruppens interne portal.

Lars Bo Langsted forventer bred opbakning på mandagens møde.

»Jeg har da stor tillid til, at de fleste repræsentanter er fornuftige mennesker, som vil bakke mit forslag op,« siger han.

Bestyrelsen vil dog ikke støtte forslaget, siger Jørgen Huno Rasmussen.

»Nej, det gør vi ikke. Det er ikke relevant for en organisation som TryghedsGruppen. Det er noget, man kan bruge, hvor der er tale om politiske forsamlinger med forskellige fraktioner, som skal repræsenteres. Vi har jo ikke længere nogle fraktioner eller grupperinger af den art. Det har vi fået lagt bag os med grundige debatter og vores nye struktur sidste år,« siger han og tilføjer:

»Det (prioriteringsmetoden, red.) er en mindre demokratisk ordning, fordi den vil indebære, at nogle i bestyrelsen kan indvælges med færre samlede antal stemmer, end nogen som i så fald ikke kommer ind i bestyrelsen. Det finder vi ikke demokratisk.«

Dagsordenen, der indeholder forslag om flere vedtægtsændringer, er ikke blevet offentliggjort af TryghedsGruppen, men Berlingske er i besiddelse af den.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere