Del : SMS

Pris til forsker i velstand og ulighed

USA NOBEL ECONOMICS
Foto:

En britisk økonom får dette års Nobelpris for analyser af forbrug, fattigdom og velfærd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et banebrydende arbejde om, hvad der påvirker folks forbrug, og hvordan man måler økonomisk velstand og ulighed, der giver den britiske økonom, professor Angus Deaton fra det amerikanske Princeton Universitet dette års Nobelpris i økonomi. Tildelingen ses som et overraskende valg.

Prisen består ud over selve æren af en medalje og otte millioner svenske kroner.

Angus Deaton er født i Edinburgh i 1945 og var i begyndelsen af 1980erne én af de første til at påvise, hvordan forbrugeres valg påvirkes af ændringer i skatter eller indkomster. Dermed blev det nemmere at finde ud af, hvilke afgifter og andre forbrugsskatter, der er de bedste, og hvordan forbrugsskatter skrues mest optimalt sammen, fortæller professor Peder Andersen fra institut for Miljø- og Naturressourcer på Københavns Universitet.

Men Angus Deaton har også været med til at udvikle en række teorier, som gør det nemmere at sammenligne velstand og fattigdom mellem lande og husstande. Det er blandt andet sket med de såkaldte »ækvivalerende indkomster,« hvor der ses på familieindkomster og tages højde for, at udgifter til eksempelvis bolig, køleskab, TV-licens, varme med videre er mindre for store end små husstande. Der tages også højde for, at personer med små indkomster ofte lever sammen med andre, der har store indtægter.

Forbrug svinger mere end ventet

Angus Deaton har også taget et opgør med Milton Friedmans teorier om, at forbrug og opsparing afhænger af vores livsforløb og hvorfra indkomsterne kommer. Midlertidige pengegaver vil forbrugerne spare op, mente Friedman, og forventer du lavere indkomst fremover, vil de fleste sparer op, mens lånelysten stiger hos dem, der venter stigende indkomst. Men Angus Deaton påviste, at forbruget har en tendens til at svinge endnu mere end indkomsten, hvis der ses på individer og ikke på hele samfund under ét. Det har betydning for, hvor godt økonomisk politik virker.

2015

Fattigdomsfælder

Forskning i særlige fattigdomsfælder er det også blevet til. Eksempelvis om fattige får så lidt at spise i verdens mest forarmede lande, at de ganske enkelt ikke kan arbejde på fuld kraft og derfor forbliver fattige. Er det tilfældet, bør bistand til fattige lande gives direkte som fødevarer og bekæmpelse af underernæring.

Angus Deaton var ikke det mest oplagte valg til at modtage Nobelprisen i økonomi. Professor Anthony Atkinson fra Oxford Universitetet i England, der lige har udgivet en bog om ulighed i Danmark, var af The Wall Street Journal tippet til at få prisen. Sidste års pris gik til Jean Tirole fra University of Toulouse for sit arbejde om, hvordan regeringer bedst regulerer erhvervslivet fra banker til telekommunikation.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere