Del : SMS

Presset Codan-ejer kan skabe dominoeffekt

 codan
De venter som gribbe. Klar til at sætte kløerne i det bytte, som de har udset sig for længe siden. Tålmodigt ventende på at slå til på det helt rigtige tidspunkt. Foto:

De venter som gribbe. Klar til at sætte kløerne i det bytte, som de har udset sig for længe siden. Tålmodigt ventende på at slå til på det helt rigtige tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det tidspunkt kan komme for de største og mest sultne nordiske og europæiske forsikringsselskaber inden for de næste måneder. Et af landets største forsikringsselskaber, Codan med domicil i det karakteristiske Codanhus på Gl. Kongevej i København, kan komme i spil. Moderen, den engelske finanskoncern RSA Group, er i krise. Der skal skaffes penge, og dette tvingende kapitalbehov kan betyde, at den danske godbid, Codan, sættes helt eller delvist til salg. Læs hosstående artikel om problemerne i RSA.

Det nordiske forsikringsmarked, som ofte ses under ét, er et attraktivt marked med høj indtjening og begrænset risiko, og derfor må det formodes, at både tyske, schweiziske, franske og andre af Europas store forsikringsselskaber har kig på Norden. Ligesom selvfølgelig andre store nordiske aktører vil være klar til at slå til.

Sidst der var finanskrise, blev der møbleret godt og grundigt om i forsikrings- og pensionsbranchen. Stærke finanshuse blev pludselig svage finanshuse og som sådanne lette bytter for konkurrenter med penge på kistebunden. Det er et par årtier siden. Det førte til større enheder og dyrere priser for forsikringskunderne. Så ja, en fusionsbølge i forsikringsverdenen kan være godt for aktionærerne, men er næppe godt for kunderne, forsikringstagerne.

Siden har der fra tid til anden været optræk til en ny konsolideringsbølge. Det er foreløbig blevet ved snakken. Men nu kan en ny og større bølge med køb og salg af forsikringsselskaber igen komme til at tage overskrifterne. Codan kan blive den første dominobrik, der falder.

RSA-WARNING/

Den nuværende struktur på forsikrings- og pensionsmarkedet er et resultat af den store nordiske forsikringskrig, der blev udkæmpet først i 1990erne. Flere af Nordens største selskaber sled hinanden ihjel i bitre fejder. Det resulterede bl.a. i, at landets største forsikringskoncern, Baltica, blev splittet op. Livsforsikringen røg til Danske Bank og omdøbt til Danica, mens skadesforsikringen blev fusioneret ind i Tryg Forsikring til det daværende Tryg-Baltica.

Også Hafnia blev splittet op. Skadesforsikringen fra Hafnia-konkursboet blev solgt til Codan og livdelen fra Hafnia til SEB Pension. Også svenske Skandia blev splittet op, blandt andet tog Nordens største og mest magtfulde finanshus, det finske Sampo, sig af skadesforsikringen i Skandia. Det hedder i dag If og har blot en mindre andel af det danske marked. Netop Sampo har Nordens mest magtfulde finansmand lige nu på topposten, nemlig Björn Wahlroos, der i parentes bemærket også er bestyrelsesformand for Nordens største bank, Nordea. En mand med finansielle muskler.

Nordeas partner, Tryg Forsikring, sidder givetvis også lige nu og følger spændt med. Et køb af Codan er dog problematisk. Det giver samlet set en meget stor markedsandel i Danmark. Og i en tid, hvor forsikringspriserne er drønet i vejret, er det tvivlsomt, om konkurrencemyndighederne vil tillade et sådant opkøb.

Sampo har i øvrigt allerede vist tænder i Danmark ved at købe 25 procent af ejerskabet i Topdanmark (en slags de facto kontrol) og norske Gjensidige har vist appetit ved blandt andet at købe Nykredit Forsikring. Så altså en håndfuld pengestærke nordiske spillere på jagt efter Codan.

tryg codan

I periferien ligger den noget mindre Alm. Brand finans- og forsikringskoncern og skvulper. Med en syg bank, Alm. Brand Bank, og en ganske fornuftig Alm. Brand Forsikring. Kan den komme i spil?

Altså en historik på forsikringsmarkedet, hvor selskaberne er og har været flettet ind i hinanden, og hvor en handel med ét forsikringsselskab kan føre en dominoeffekt med sig. At komme til at stå tilbage på slagmarken og se konkurrenterne købe sig meget større er et skrækscenarie for enhver vækstivrig forsikringsboss.

codan krise

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere