Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

PostNords ansatte lider under usikkerhed og fyresedler

Postbud - 20170720104025463_or
PostNords danske ansatte lider stadig under stor usikkerhed om deres fremtid. Free/Lars Schmidt/PostNord/arkiv

PostNord Danmark tabte en halv milliard i første halvår. Det værste for de ansatte er udsigten til, at det fortsætter.

PostNord i Danmark er i dyb krise. Der bliver sendt færre og færre breve, og i første halvår af 2017 tabte koncernen omtrent 3,2 millioner danske kroner om dagen.

Tusinde fyringer er varslet, men koncernen og ikke mindst dens ansatte venter stadig på en politisk afklaring om selskabets fremtid.

»Underskuddet er desværre ikke overraskende, for det er den udvikling, vi har set siden årsregnskabet. Det bekymrende er, at der ikke er nogen medvind at se nogen steder«.

»Men den største frustration for os ansatte er, at der ikke er kommet nogen afklaring i forhold til en redningsplan. Det giver en unødvendig usikkerhed«, siger fællestillidsmand for HK'erne i PostNord Danmark Eigil Johannesen.

Postnord

PostNord Danmark ventes at skulle bruge 2,3 milliarder kroner til at gennemføre en omstrukturering, der skal gøre selskabet lønsomt.

Men hvor pengene skal komme fra, og om det ender med, at PostNord bliver splittet op, er stadig usikkert.

»Hvis vi skal få lidt ro og tro på fremtiden, så skal økonomien til redningsplanen, som ledelsen har foreslået, sikres«.

»Det er det eneste alternativ til noget, som er endnu værre, som vi kan se«, siger Eigil Johannesen.

PostNord har allerede varslet, at 3500-4000 danske ansatte skal fyres. Nogle har fået et prik, men mange mangler.

»Der går stadig mange mennesker, der ikke aner, om de har et job om et år«.

»Og vi har ikke kunnet aftale afskedigelsesforløb for alle dem, der skal fyres«, siger fællestillidsmanden.

Han erkender dog at med et svært tabsgivende selskab, der samtidig mangler penge, er fagforeningernes handlemuligheder få. At strejke vil kun gøre ondt værre.

»Der sker så drastiske ændringer i posten, at vi bliver nødt til at sluge den bitre pille og forsøge at redde de arbejdspladser, der reddes kan og hjælpe folk til nye job«.

»Vi afkræver ledelsen, at de træffer gode valg, men i den nuværende situation er dialog vores eneste værktøj«, siger Eigil Johannesen.

PostNord skal bruge fire milliarder fra sine ejere

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen