Del : SMS

PKA strammer regler efter topchefs skirejser

18BUSPeter-Damgaard-Jensen.jpg
Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, ønsker ikke selv at udtale sig om sine skirejser. Arkivfoto: Michael Bothager

Afsløringen af skirejser betalt af kapitalfonden Triton har fået PKAs bestyrelse til at stramme reglerne for modtagelse af gaver og deltagelse på rejser. De nye regler er dog hemmelige for offentligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pensionsdirektøren Peter Damgaard Jensen blev kritiseret fra flere sider, da det i foråret kom frem, at han i årevis har været på eksklusive skirejser betalt af kapitalfonden Triton.

PKAs bestyrelsesformand Bent Hansen forsvarede dengang direktørens skirejser, som han selv havde godkendt på forhånd. Men i dag står det klart, at bestyrelsen efterfølgende har beordret en gennemgang af pensionskassens retningslinjer for deltagelse i arrangementer og modtagelse af gaver.

17BUSScan-Tech.jpg

»Vi har gennemgået alle vores retningslinjer for, hvad alle typer af medarbejdere, herunder også direktionen, må tage imod af gaver, og hvad man i øvrigt må deltage i. Det har vi lavet en fuldstændig gennemgang af,« siger Grethe Christensen, der er næstformand i PKA, til Berlingske Business.

Grethe Christensen er desuden formand for Dansk Sygeplejeråd, og det er bl.a. hendes medlemmers pensionspenge, som hun er med til at forvalte via sit arbejde i PKAs bestyrelse.

PKA-bestyrelsen har valgt at gribe ind over for direktionen, efter at det i april kom frem, at Peter Damgaard Jensen og den tidligere direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Jeppe Christiansen, i årevis har deltaget i eksklusive skiture betalt af den britiske kapitalfond Triton.

Kun flyrejsen og evt. skileje skulle de danske pensionsdirektører selv stå for. Luksushotellet, liftkortet og fuld forplejning var på kapitalfondens regning. Det skete sideløbende med, at direktørerne investerede millioner af kroner for deres pensionskunder i Tritons fonde, afslørede DR, der fremlagde dokumentation for både skituren og investeringerne i Triton.

Butikskæden fakta præsenterer fremtidens discountbutik

»Bestyrelsen har taget det alvorligt, at der blev meget blæst om sagen med Triton, og det har vi handlet på i forhold til at lave nogle meget klarere retningslinjer,« siger Grethe Christensen i dag til Berlingske

Vil det sige, at reglerne er blevet strammet? Eller var de gode nok, som de var?

»Der er blevet justeret flere steder, og reglerne er blevet gjort tydeligere. Alt er blevet gennemgået,« siger hun.

Fandt I, at direktøren handlede korrekt ved at tage med på rejserne, eller var der noget problematisk ved hans beslutning?

»Vi havde sagt god for de ture, som Peter Damgaard deltog i, og derfor har vi ikke noget at kritisere i forhold til ham,« siger hun.

Berlingske har spurgt, om PKA vil lægge de nye regler frem offentligt, men det ser næstformanden ikke nogen grund til.

»Det mener jeg ikke hjælper nogen somhelst. Jeg synes ikke, at man skal koge mere suppe på det her end højest nødvendigt. Vi har som bestyrelse kigget på tingene og justeret og tydeliggjort de ting, som vi mener, er nødvendige, og så tror jeg ikke, at den er så meget længere,« siger Grethe Christensen.

Men bør man ikke være åben om sine retningslinjer, så kapitalfonde og andre ved, hvad man kan tilbyde PKA-folk af gaver og rejser?

»Vi står til hver en tid til regnskab over for de medlemmer, vi har i pensionskasserne, og det vil vi til hver en tid gøre,« siger næstformanden.

GENAN

Hovedpersonen selv, Peter Damgaard Jensen, valgte at takke nej til interview, da hans skirejser blev kritiseret af både Transparency International, fagforeninger og andre pensionskasser tilbage i april. Berlingske ville gerne have hørt hans kommentar til kritikken, ligesom avisen gerne ville spørge ham, om han fremover vil og må sige ja til rejser i samme kategori, som de skirejser, Triton inviterede ham med på. Men PKA-direktøren har ikke vendt tilbage på avisens forespørgsel, og pressechef i PKA, Thomas B. Knudsen, oplyser, at man i PKAs direktion har besluttet sig for ikke at give interview om sagen.

Beslutningerne om ikke at være åben om sine retningslinjer bliver bemærket af Transparency International, der kæmper for mere åbenhed og mindre korruption overalt i verden.

»Jeg forstår godt, hvis man hos PKA er lidt nervøs ved hele situationen nu. Men det holder jo ikke, at man ikke vil stå frem og være åben om, hvad man gør på dette område. Så det bør de klart arbejde henimod at kunne. Ellers skader det jo pensionskassens image, og dens medlemmer vil begynde at undre sig,« siger Knut Gotfredsen, formand i Transparency International.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere